31/03/2026
Du kan godt have glemt det, men det har din krop ikke.
Måske kender du det som en uro, der kommer uden varsel. Ikke fordi der sker noget særligt, ikke fordi du kan pege på noget konkret, og alligevel er der noget i dig, der ikke falder til ro. Eller som en spænding i kroppen, der bare er der, som om den hele tiden står en lille smule klar.
Måske mærker du det i situationer, der egentlig burde være helt almindelige. En besked, en samtale, en stemning, der pludselig føles for meget. Eller i det øjeblik, hvor du bagefter tænker: hvorfor reagerede jeg sådan?
Og måske kender du også det modsatte. At det hele bliver lidt fladt. At du ikke rigtig kan mærke, hvad du føler. At du trækker dig en smule ind i dig selv uden helt at ville det.
Det kan være svært at få det til at hænge sammen, når der ikke er noget tydeligt “nu”, der forklarer det. Når det ikke giver mening i situationen.
Men kroppen reagerer ikke kun på det, der sker lige nu. Den reagerer også på det, den har lært undervejs. Den forsøger hele tiden at vurdere, om noget er trygt eller utrygt, og nogle gange reagerer den, som om noget stadig er farligt, selvom det ikke længere er det.
Ikke fordi du er forkert.
Men fordi noget i dig forsøger at passe på.
Måske kan du genkende det. Måske ikke. Men du kan prøve at lægge mærke til din krop i dag, ikke for at ændre noget, bare for at opdage, hvornår den spænder op, og hvornår den falder lidt mere til ro.
