03/05/2021
NÅLEFOBI
Modtog denne sms fra en klient , som var i behandling for Nålefobi sidste år .:
Hypnose
Først og fremmeste 1000 tak for hjælpen - jeg ved du siger, at en stor del af, at hypnose virker, er at man selv arbejder med det, er klar til ændring og tror på det har virket og virker, men! Jeg havde ikke klaret det uden din hjælp ! Ord rækker ikke til at beskrive den lettelse og faktisk kæmpe glæde jeg nu føler, efter ikke længere at have total angst for nåle!
Jeg kom til Pia i december 2019, der ventede nemlig en blodprøve der skulle tages få dage efter.
Jeg er en person der normalt ikke er bange for noget - hvertfald ikke bange for ag ting skal gøre ondt, jeg kan sagtens tåle at se blod, jeg kan endda selv stikke dyr (i forbindelse med arbejde - bare rolig!) - så når min enorme frygt, angst, panik, hjertebanken, enormt ondt i maven, dårlig mave, koldsved nogle gange svimmelhed slog til, allerede fra dagen en tid ved læge eller sågar tandlæge var bestilt, var det mig en gåde at finde frem til hvor problemet lå? Jo vidst - jeg var jo bange for at skulle stikkes. Men hvorfor? Når jeg hverken synes det gjorde ondt, jeg sagtens kan tåle blod? Folk kom med alle mulige foreslag - selvfølgelig i en god mening. Men jo mere folk sagde “du kan da bare lægge dig ned”, “skal jeg tage med og holde dig i hånden”, “kig da bare den anden vej”, jo værre blev det!
Jeg tog, hvad der viste sig, at være den BEDSTE beslutning - nemlig at prøve hypnose ved Pia.
Og der kom vi frem til at jeg måske slet ikke var bange for nålen, men selve situationen - følelsen af total tab af kontrol og at jeg ikke selv bestemte hvad der skulle ske.
Jeg blev som barn holdt - og allerede som 4-5 årig kan jeg huske, at min mor endte med at få vaccinen i lillefingeren, til trods for, at de var to til at holde mig. Som 11 årig var der 4 til at holde mig, for at få taget en blodprøve - og det havde så åbenbart sat så dybe spor i min underbevidsthed, at jeg ikke selv kunne komme over det. Og NEJ, jeg har ikke dårlige forældre - massevis af børn er nødt til at blive holdt under vacciner, blodprøver og lignende når de er helt små. Men for mig, uden jeg var klar over det, havde det gjort at min hjerne gik total tilbage til urinstinkt og det blev en “kamp om overlevelse” - jeg flygtede simpelthen ud af lokalet, hver gang nålen nærmede sig. Ja, sidst det skete var jeg 27, så det er ikke fordi jeg fortsat var barn - jeg kunne simpelthen på ingen måde kontrollere min “fight or flight respons” der gjorde, at jeg løb væk fra briksen og “vågnede” ude på gangen og tænkte “hvordan pokker kom jer herud” ? For min logik sagde jo, at jeg selvfølgelig skulle have stivkrampe vaccinen.
Summer summarum - jeg fik EN hypnose behandling i december. Fik taget blodprøven få dage efter, dog havde jeg samtidig taget en beroligende pille, og det gik så fint at få taget blodprøve. Jeg synes ikke det var fedt, men jeg kunne være i det, uden at være piv dårlig og uden at stikke af.
Jeg indrømmer at jeg dog var i tvivl om hvorvidt det var hypnosen, pillen, eller en kombi der gjorde jeg kunne være i det.
MEN! Nu har jeg i den her uge, ca 1/2 år efter hypnosen, fået lagt både lokalbedøvelse den ene dag og taget blodprøver to dage efter OG JEG SAD BARE OG SAD 💪🏻 ja, pulsen steg og fingrene blev kolde - men! Det er vand ved siden af hvordan jeg havde det. Og vigtigst af alt ? Målet er nået! Mit mål var ikke at komme til at synes det var fedt at skulle stikkes, men målet var at jeg kunne være i det og at JEG har kontrollen - og det HAR JEG!
Jeg var ovenud lykkelig, sprudlede af glæde i torsdags efter blodprøven - folk kiggede underlige, men? Jeg er temmelig ligeglad! Efter 24 år, med TOTAL angst for nåle, styrer jeg nu selv min krop, min underbevidst tager ikke over.
Det er en fed følelse og ja, skulderklap til mig selv er der sku også givet 💪🏻👏🏻😃
De varmeste anbefalinger gives herfra 🙏🏻
Mvh Trine