https://www.facebook.com/281199388414968/

SoulFul Yoga By Rauf

Hjem
Danmark
Ballerup
SoulFul Yoga By Rauf

Certificeret Hatha- og Taoistisk Yin-yogalærer med flere års erfaring.

Følg med her for workshops, undervisning og tips til mere ro, balance og styrke – tag første skridt mod din transformation i dag! 🙏 🌿 Velkommen til min yoga Facebook-side! 🧘‍♀️✨

Jeg underviser i yoga og arrangerer kraftfulde workshops 🧘 i hele Storkøbenhavn. Uanset om du er nybegynder eller erfaren, tilbyder jeg sessioner, der ikke kun styrker krop 💪 og sind 🧠, men også giver dyb ro til dit nervesystem 🧘‍♂️. Yoga er en utrolig kraftfuld praksis, der hjælper dig med at finde indre balance ⚖️ og velvære 🌟 i en travl hverdag. Bliv en del af vores yoga-fællesskab i dag og oplev yogaens styrke. 💖

Namaste 🙏

📍 Lokationer i hele Storkøbenhavn
📅 Regelmæssige workshops og klasser

Følg med her for nyheder og opdateringer! 📢🌸

01/04/2026

✨ Når vi tør lade vores børn være sig selv ✨

Jeg havde en samtale med en borger på arbejdet den anden dag.

Vi kom til at tale om det at være kvinde.
Om roller.
Om forventninger.

Hun er musiklærer og fortalte mig en historie om sin datter.

Som helt lille startede datteren til violin.
Det var hendes mors ønske.

Og det giver jo mening…
Violin føles blødt. Feminint. Klassisk.

Men da datteren blev lidt ældre, sagde hun en dag:
“Mor… jeg har ikke lyst til at spille violin længere.
Jeg vil spille trompet.”

Noget helt andet.

Jeg kan næsten mærke, hvordan det må have ramt.
For det bryder med det billede, vi nogle gange – bevidst eller ubevidst – har.

Men moren gjorde noget smukt.

Hun lyttede.
Hun respekterede.

Og i dag…

Spiller datteren professionel trompet i et stort orkester i Tyskland 🎺✨

Det rørte mig.

For hvor ofte kommer vi – helt kærligt – til at forme vores børn ud fra vores egne billeder af, hvad der er “rigtigt”?

Hvad der er feminint.
Hvad der er maskulint.
Hvad der “passer”.

Men børn kommer ikke for at leve vores drømme.

De kommer for at finde deres egne.

Og måske er vores vigtigste opgave ikke at vise dem vejen…
men at turde give slip, når de selv begynder at gå en anden.

Også selvom den vej ser anderledes ud, end vi havde forestillet os.

Måske er det dér, deres sande lys bor 🌿

Kærligst

Nasja 🙏

30/03/2026

🌿✨ Forårscirkel i Hareskoven ✨🌿

I går var jeg med i en forårscirkel i Hareskoven sammen med Nanna fra The Wild Within og Lina fra Lyckahealing.

Vi sad 13 mennesker omkring et bål.
Vildt fremmede mennesker.

Og alligevel…
var der en følelse af forbundethed.
Med hinanden.
Med naturen.
Med noget større 🤍

Vi startede med en guidet meditation.
20 minutter hvor kroppen langsomt landede, og sindet fik lov til at falde til ro.

Herefter blev vi sendt ud i skoven.
20 minutter alene.
Med naturen.

Vi skulle sanse.
Måske ville naturen kalde på os.
Måske vise os noget.

Jeg gik rundt… og var helt tom i hovedet.

Ingen tanker.
Ingen bekymringer.
Ikke noget jeg skulle nå.

Jeg iagttog foråret.
Knopperne på buskene.
Den stille bevægelse i naturen.

Og så kom det til mig – helt af sig selv:

Jeg skulle ikke nå noget.
Jeg skulle ingenting.

Jeg skulle bare være.

Bare være lige dér, hvor jeg var.

🌱

Vi samledes igen omkring bålet.
Delte vores oplevelser.

Med mennesker, jeg ikke kendte.
Og alligevel blev der delt følelser.
Ærlighed.
Sårbarhed.

Det er så smukt, at vi kan mødes sådan – uden at kende hinanden – og alligevel mærke hinanden.

Til sidst havde vi en session med somatic/symmetric dance.

En fri bevægelsesform, hvor kroppen får lov til at tale.
Hvor vi ryster, bevæger os og slipper kontrol – så det, der sidder fast, kan få lov til at komme op.

Og det gjorde det hos mig.

Jeg kunne mærke følelser, jeg ikke vidste, jeg havde holdt tilbage.
Noget blev forløst.
Noget fik plads.

✨

Jeg gik derfra med en følelse af ro.
Af taknemmelighed.
Og af at være lidt mere hjemme i mig selv.

Af hjertet tak til Nanna og Lina 🤍
For at skabe et rum, hvor vi bare måtte være.

I taknemmelighed

Nasja 🙏🌿

28/03/2026

✨ Og hvad med mændene? ✨

Vi taler ofte om kvinders roller.
Om omsorg. Om ansvar. Om at passe på andre.

Men hvad med mændene?

For det starter også tidligt for dem.

Mange drenge bliver – bevidst eller ubevidst – opdraget til at være stærke.
Til at beskytte.
Til at være “vagthund” for dem, de har nær.

De lærer at holde igen med følelser.
At være dem, der står fast.
Dem, der ikke må knække.
Dem, der skal kunne klare det hele.

Og ligesom med kvinder…
så bliver de også rigtig gode til det.

Den stærke.
Den ansvarlige.
Den beskyttende.
Den, der bærer.

Men midt i den rolle…

✨ Hvor er pladsen til deres sårbarhed?
✨ Hvor er pladsen til at være blød?
✨ Hvor er pladsen til bare at være – uden at skulle beskytte nogen?

For sandheden er, at mange mænd også mister forbindelsen til sig selv.
Ikke fordi de vil –
men fordi det er det, de har lært.

At deres værdi ligger i, hvad de gør for andre.
Hvor stærke de er.
Hvor meget de kan rumme.

Jeg mærker en stor respekt for det.
For det ansvar.
For den rolle.

Men også en stille sorg.

For ligesom kvinder har mænd også brug for at finde hjem til sig selv.
Til et sted, hvor de ikke kun er det, verden forventer –
men det, de i virkeligheden er.

Yogaen lærer os ikke kun at give slip i kroppen.
Den lærer os at give slip i roller.

Så vi ikke kun er den stærke.
Den ansvarlige.
Den beskyttende.

Men også bare… menneske 🤍

I kærlighed for jer smukke mænd

Nasja 💕

27/03/2026

✨ Hvem er du – når du ikke er noget for andre? ✨

Hvordan bliver vi kvinder formet… helt fra vi er små.

Som små piger får vi en dukke i hånden.
Vi skal made den.
Skifte den.
Passe på den.

Allerede dér begynder noget.

Vi lærer at tage os af andre.
At mærke andres behov.
At være omsorgsfulde.
At være ansvarlige.

Og det er jo smukt.
Virkelig smukt.

Men det er også værd at stoppe op og mærke:
Hvad gør det ved os?

For vi bliver så gode til det.

Vi bliver den gode mor.
Den gode søster.
Den gode datter.
Den gode partner.

Vi træder ind i vores roller – og vi gør det 100 %.
Med hjertet. Med kærlighed. Med ansvar.

Men midt i alle de roller…
hvad sker der så med os selv?

Hvornår lærte vi at spørge: ✨ Hvad har jeg brug for?
✨ Hvem er jeg, når jeg ikke passer på alle andre?
✨ Hvor er min egen plads i mit eget liv?

Jeg kan mærke, at jeg selv har levet meget i de roller.
At jeg har været så optaget af at være noget for andre,
at jeg nogle gange har glemt at være noget for mig selv.

Yogaen har lært mig at stoppe op.
At trække vejret.
At vende blikket indad.

Ikke for at blive mindre omsorgsfuld –
men for også at inkludere mig selv i den omsorg.

For sandheden er: Du må gerne være der for andre.
Men ikke på bekostning af dig selv.

Du har også en rolle.

Ikke som mor.
Ikke som datter.
Ikke som partner.

Men som dig ❤️

I kærlighed til dig selv

Nasja 💕

12/03/2026

✨ Taknemmeligheden vender tilbage ✨

Jeg mærker en enorm taknemmelighed i mig lige nu.

Men sådan har det ikke været hele tiden.

Der har været en periode, hvor alt muligt andet fyldte.
Hverdagen. Tempoet. Alt det der skal nås.

Arbejde.
Madlavning.
Oprydning.
Rengøring.
Handle ind.

Dagene flyver afsted, og nogle gange når vi slet ikke at stoppe op.
Ikke lige at trække vejret.
Ikke lige at mærke os selv.

Og så er der den tid, vi tror er vores egen.
For mig kan det ofte være mobilen.
Jeg bilder mig selv ind, at det giver ro eller afkobling – men i virkeligheden går hjernen bare endnu mere på arbejde.

Men det må blive et andet opslag.

For et par uger siden blev jeg kontaktet af en motionsforening.
Anders spurgte, om jeg havde lyst til at være vikar på et yogahold.

Jeg svarede ja med det samme.

Men jeg blev virkelig overrasket, da jeg så, hvor holdet skulle være.

Det var i præcis det lokale, hvor jeg for flere år siden gik til mindfulness.

Dengang var jeg syg med en voldsom depression.
Jeg kan stadig huske min allerførste mindfulness-time derinde.
Jeg brød fuldstændig sammen.

Og nu…
Nu stod jeg der igen.

Ikke som deltager.
Men som underviser.

Lige præcis i det lokale skulle jeg nu undervise i yoga.

Det føltes næsten cirkulært. Som om livet havde lukket en ring.

Og hold nu op et dejligt hold mennesker.

Selvom klokken var 20 om aftenen, var folk i så godt humør.
Jeg underviste i den yogaform, jeg altid gør – stille, nærværende, med plads til at være.

Da timen sluttede, kunne jeg se det i deres ansigter.
I deres kropssprog.

Flere var berørte.
Mange var taknemmelige.

Og lige dér kunne jeg mærke det igen i min egen krop.

Taknemmeligheden.

Nu har jeg fået æren af at undervise et hold frem til juni – og jeg glæder mig virkelig.

Det er så vildt, hvordan ting nogle gange falder på plads helt af sig selv.

For i februar tænkte jeg faktisk for mig selv: “Snart har jeg været i mit nye arbejde i 6 måneder. Nu er jeg klar til at undervise i yoga igen.”

Og så… kom det til mig.

Nogle gange ved livet præcis, hvornår vi er klar 🌿

I taknemmelighed

Nasja 🙏💕

25/02/2026

✨ Da jeg var 7 år og blev væk ✨

Jeg kan huske det så tydeligt.

Min lillesøster var lige blevet født, og min mor var indlagt.
Mine forældre havde ingen familie i Danmark, så vi boede midlertidigt i Valby hos nogle venner, fordi nogen skulle passe os om aftenen og natten.

Jeg gik på en skole på Frederiksberg – tæt på Vanløse.

Min far var presset.
Han kørte mig og min lillebror frem og tilbage hver dag.
Jeg kunne mærke hans stress.
Og jeg kan huske, at jeg syntes, det var så synd for ham.

En dag fik jeg tidligt fri fra skole.
I stedet for at tage i fritter tænkte jeg i mit 7-årige hoved: Jeg kan jo bare gå til Valby.

Valby føltes ikke så langt væk.
Jeg havde en idé om, det lå.
Jeg troede, jeg kendte retningen.

Så jeg begyndte at gå.

Jeg gik og gik.
Til sidst stod jeg et sted og kunne mærke, at jeg havde gået virkelig langt. Jeg var i Vanløse.
Men jeg anede ikke, hvor jeg var.

Jeg begyndte at græde.

Jeg kunne se, at mennesker gik forbi og så mig.
Men der gik lidt tid, før nogen stoppede.

Så kom hun. En tysk kvinde.

Hun spurgte roligt, hvad der var sket.
Jeg sagde, at jeg var blevet væk – og at jeg bare ville hen til min far.

Hun tog mig med hjem.
Passede på mig.
Gav mig chokolade 🤍

Hun fik kontaktet naboen på Frederiksberg.

Samtidig var min far helt ude af den.
Han ville ikke fortælle min mor noget – hun havde jo lige født.
Han kørte rundt og ledte.
Og tilfældigt mødte han naboen, som kunne fortælle, hvor jeg var.

Jeg kom hjem i god behold.

Men den dag… Den må have været ubærlig for min far.

Og den tyske kvinde. Hun blev ved med at være en del af mit liv i flere år.
Jeg fik gaver fra hende hver fødselsdag.

Når jeg tænker på det i dag, mærker jeg noget meget smukt.

Jeg blev væk. Men jeg blev også fundet.

Af omsorg.
Af et menneske, der valgte at stoppe op.
Af en fremmed, som tog ansvar for et grædende barn.

Vi formes af de mennesker, vi møder. Nogle går kun kort ved siden af os – men deres godhed lever videre i os.

Af hjertet tak 🤍
Du ved nok ikke, hvor meget du betød.
Men jeg gør.

I kærlighed og taknemmelighed

Nasja 🙏

12/02/2026

✨ Må du være beskyttet… ✨

“May you be protected from eyes who are secretly not happy to see you win in life.”

Da jeg læste de ord, mærkede jeg noget i hjertet.

For ikke alle, der klapper, ønsker dig det godt.
Ikke alle smil er varme.
Og ikke alle, der står tæt på, glædes, når dit lys begynder at skinne stærkere.

Det kan være en svær erkendelse.
Især hvis man – som jeg – altid har ønsket at se det gode i mennesker.
Altid har tænkt: vi vil jo hinanden det bedste.

Men på ens rejse – både i livet og i den indre udvikling – opdager man, at ikke alle kan rumme din vækst.
Nogle bliver trigget af den.
Nogle spejles i den.
Nogle mindes om deres egne uforløste drømme, når de ser dig gå efter dine.

Og det betyder ikke, at du skal gøre dig mindre.
Det betyder ikke, at du skal dæmpe dit lys.
Det betyder, at du skal beskytte din energi 🌿

Yoga har lært mig, at beskyttelse ikke handler om at lukke hjertet.
Det handler om at kende sin værdi.
At mærke sin energi.
At vælge med bevidsthed, hvem man deler sit inderste med.

Du må gerne vinde i livet.
Du må gerne vokse.
Du må gerne skinne.

Og må du være omgivet af øjne, der glædes oprigtigt, når du gør ✨

I kærlighed

Nasja 🙏

02/02/2026

🌕😃Tjek lige månen en gang 😃🌕

Jeg var ude på en lille tur her til aften.
Og så stod den der… månen.
Helt igennem fuldstændig fantastisk smuk.

Jeg stod bare stille i den bidende kulde og iagttog den.
Ingen ord. Ingen tanker.
Bare stilhed, kulde mod huden – og et lys, der skinnede så klart og roligt 🌙
Den var virkelig noget særligt i aften. Skinnende. Nærværende. Som om den bare var.

Her til morgen vågnede jeg tidligt og gik ned i stuen.
Jeg undrede mig over, hvor lyst der var.
Der var ingen lamper tændt – men lyset kom udefra.

Da jeg gik hen til vinduerne, så jeg det igen.
Den samme smukke måne, der stod og skinnede direkte ind i min stue og oplyste hele rummet 🤍
Som en stille påmindelse om, at vi hele tiden er omgivet af noget større – også når vi har travlt, eller det er koldt.

Så husk at iagttage naturen.
Selv når det er bidende koldt.
Måske især der.

Bare et øjeblik 🙏

I kærlighed

Nasja 🌙

27/01/2026

✨ Frygt siger: “Hvad nu hvis …”
✨ Tro siger: “Selv hvis …”

Da jeg så dette billede, kunne jeg mærke det helt ind i kroppen.

For “hvad nu hvis” har fyldt meget i mit liv. Hvad nu hvis jeg fejler.
Hvad nu hvis jeg bliver for meget.
Hvad nu hvis jeg mister.
Hvad nu hvis jeg ikke slår til.

Frygt taler i fremtidige katastrofer. Den holder os fanget i hovedet – langt væk fra hjertet.

Men jeg har også lært noget andet. Noget langsommere. Noget mere stille.

Troen.

Tro er ikke fraværet af frygt. Tro er at sige: Selv hvis jeg fejler, kan jeg rejse mig.
Selv hvis det gør ondt, kan jeg være i det.
Selv hvis jeg mister noget, mister jeg ikke mig selv.

Tro bor ikke i garantier. Tro bor i tillid. I kroppen. I sjælen.

For mig har tro betydet at blive i livet – også når det føltes skrøbeligt. At tage små skridt, selv med rystende ben. At vælge kærlighed frem for kontrol. At blive blød, hvor jeg engang blev hård.

Måske står du også et sted mellem “hvad nu hvis” og “selv hvis”. Hvis du gør, så vil jeg minde dig om dette:

Du behøver ikke vide, hvordan det hele ender. Du skal bare blive. Trække vejret. Og tage næste kærlige skridt 🌿

✨ Frygten larmer.
✨ Troen hvisker.
✨ Men hvis du lytter, ved du godt hvilken stemme der er din.

Tak fordi du er her 💛

I kærlighed

Nasja 🙏

24/01/2026

✨ Når det også gør ondt ikke længere at kunne mærke smerten ✨

Der er noget, jeg sjældent hører nogen tale om. At det også kan gøre ondt ikke længere at mærke smerten.

Jeg har haft mange svære samtaler med mine forældre – særligt med min mor, som i dag lever med demens. Det er ubeskriveligt tungt at se et menneske, man engang længtes efter, langsomt forsvinde – samtidig med at det menneske stadig er her.

I næsten to år har mine søskende og jeg været på konstant: Om medicin.
Om hjælp.
Om støtte.
Om ansvar.

Og nu ønsker hun ikke længere hjælp. Hun afviser alt. Konstant.

Jeg har presset hende. Af kærlighed. Af ansvar. Af håb. Men på et tidspunkt måtte jeg stille mig selv det mest smertefulde spørgsmål: Kan jeg overhovedet hjælpe et menneske, som ikke vil hjælpes?

Svaret kom ikke som ord, men som en erkendelse i kroppen. Nej.

Den næste erkendelse ramte endnu dybere: Hvor meget af min egen energi jeg i stilhed havde givet væk. Hvor længe jeg havde tilsidesat mig selv. Hvor meget ansvar jeg bar, uden at vide det.

Og så sagde jeg noget, jeg aldrig troede, jeg kunne sige: At jeg ikke kunne hjælpe hende mere. At det nu var hende selv, der måtte række ud. Og at jeg var nødt til at passe på mig selv.

Det mest overraskende? Jeg gik ikke rundt med dårlig samvittighed. Der var ingen indre kamp. Ingen selvbebrejdelser.

Der var fred.

Men så kom sorgen. For det gjorde mig ked af det, at jeg ikke længere kunne mærke den gamle smerte.

Den smerte, som engang fyldte alt. Den smerte, der før gav mig dårlig samvittighed. Den smerte, jeg troede var et tegn på kærlighed.

Nu var den væk. Og det gjorde på sin egen måde ondt.

For nogle gange bliver den gamle smerte en del af vores identitet. Når den forsvinder, skal vi tage afsked – ikke kun med smerten, men med den version af os selv, der bar den.

Fred er ikke altid let. Nogle gange føles den tom. Nogle gange føles den sørgelig. Men den er ægte.

Og måske er det netop her, livet hvisker: At kærlighed også kan være at give slip. At ansvar har grænser. Og at det ikke er hjerteløst at vælge sig selv. Det er nødvendigt. 🌿

I kærlighed

Nasja ❤️

22/01/2026

Hjemmelavet Ristet Frø- & Nøddemix – Naturlig Energi til Krop & Sjæl ✨🌱

Jeg vil dele en af mine absolutte favoritter i hverdagen – en næringsrig, hjemmelavet frø- og nøddemix, som jeg bruger som morgen-boost, i smoothies, på yoghurt eller grød.
Den er fyldt med fibre, gode fedtsyrer, mineraler og antioxidanter – og så smager den helt fantastisk.

Her får du både opskriften og en gennemgang af de smukke næringsmæssige fordele. 💚

Opskrift – Ristet Frø- & Nøddemix

Ingredienser

250 g hørfrø
3/4 kop mandler
3/4 kop cashewnødder
1,5 kop poppede lotusfrø
3/4 kop kokosmel
40 g smør eller kokosolie
100–150 g muscovado sukker eller efter behov

Sådan gør du:

Rist hørfrø på middel varme i ca. 15 min., mens du konstant rører rundt.
Rist mandler og cashewnødder i 0,5 tsk smør til gyldne på middelvarme.
Tørrist lotusfrø, til de får farve.
Tørrist kokosmel, til det bliver gyldent.
Lad alt køle af, og blend til groft mel.
Smelt 40 g smør/ kokosolie, tilsæt muscovado sukker, og varm til sukkeret smelter.
Vend karamellen i frø-/nøddemelet (pas på varmen).
Køl ned og opbevar i en krukke.
Brug 1 spsk dagligt på morgenmad eller som snack.

💚 Næringsmæssige fordele

🌾 Hørfrø – antiinflammatoriske og gode for fordøjelsen
Rige på omega‑3 fedtsyrer, fibre, som styrker hjerte, hormoner og tarmflora.

🌰Mandler – stærke antioxidanter og hjertesundhed
Højt indhold af E‑vitamin, sunde fedtstoffer og fibre, der støtter kolesterol og cellebeskyttelse.

🥥 Cashewnødder – mineralrige og energi‑stabiliserende
Indeholder magnesium, kobber, zink og antioxidanter, som støtter energi, muskler og immunforsvar.

🌸 Poppede lotusfrø – lette, proteinrige og gode for blodsukkeret
Fyldt med mineraler og stærke antioxidanter. Kan stabilisere blodsukker og støtte fordøjelsen.

🥥 Kokosmel – fiberrigt og blodsukkerstabilt
Ekstremt fiberrigt, godt for fordøjelsen og hjælper med at holde blodsukker stabilt.

🍯 Muscovado sukker – naturligt mineralindhold og antioxidanter
Indeholder små mængder mineraler og polyfenoler fra molasse – men skal nydes med måde.

🌟 Hvorfor jeg elsker denne mix

Den giver mig stabil energi, støtter fordøjelsen, nærer nervesystemet og føles som en lille selvkærlig morgenritual.
Det er mindful mad: ristet, nærende, hjemmelavet og fuld af intention.

Kærligst

Nasja 💚

Adresse

Ballerup

Telefon

+4581900322

Internet side

facebook.com

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når SoulFul Yoga By Rauf sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til SoulFul Yoga By Rauf:

Genveje

Vil du plassere din praksis på toppen av Klinik-listen i Ballerup?