https://www.facebook.com/281199388414968/

SoulFul Yoga By Rauf

Hjem
Danmark
Ballerup
SoulFul Yoga By Rauf

Certificeret Hatha- og Taoistisk Yin-yogalærer med flere års erfaring.

Følg med her for workshops, undervisning og tips til mere ro, balance og styrke – tag første skridt mod din transformation i dag! 🙏 🌿 Velkommen til min yoga Facebook-side! 🧘‍♀️✨

Jeg underviser i yoga og arrangerer kraftfulde workshops 🧘 i hele Storkøbenhavn. Uanset om du er nybegynder eller erfaren, tilbyder jeg sessioner, der ikke kun styrker krop 💪 og sind 🧠, men også giver dyb ro til dit nervesystem 🧘‍♂️. Yoga er en utrolig kraftfuld praksis, der hjælper dig med at finde indre balance ⚖️ og velvære 🌟 i en travl hverdag. Bliv en del af vores yoga-fællesskab i dag og oplev yogaens styrke. 💖

Namaste 🙏

📍 Lokationer i hele Storkøbenhavn
📅 Regelmæssige workshops og klasser

Følg med her for nyheder og opdateringer! 📢🌸

12/11/2025

🍲💫 Når vi synes, det er synd for andre — og glemmer os selv 💫🍲

I dag mødte jeg en kvinde på mit arbejde, som sagde med et smil:
“Jeg glæder mig sådan til, at min mand skal ud og rejse i 10 dage –
for så slipper jeg for at lave mad til ham.”

Jeg troede først, at hendes mand ikke kunne lave mad,
men hun fortalte, at jo, det kan han godt —
det smager bare ikke helt så godt, og derfor synes hun,
det er synd for ham, når han skal spise sin egen mad.

Og lige dér ramte det mig.
Hvor ofte gør vi ikke præcis det samme?
Synes det er synd for andre –
for børnene, for partneren, for kollegaen, for alle andre – og ender med at slide på os selv?

Jeg kender det alt for godt…

I mange år syntes jeg også, det var synd for andre.
Jeg syntes, det var synd, hvis min mand skulle lave mad efter en lang dag.
Synd, hvis børnene selv skulle smøre madpakke.
Synd, hvis nogen blev skuffet, fordi jeg sagde nej.

Men i virkeligheden var det mig selv, det blev synd for.
For jeg bar og bar —
indtil jeg en dag mærkede, at jeg ikke havde mere at give.

Når vi konstant synes, det er synd for andre,
så tager vi ansvaret for deres trivsel –
og fjerner muligheden for, at de selv kan tage ansvar.

Den kærlighed, vi tror, vi giver,
kan i virkeligheden være en form for kontrol forklædt som omsorg.
For i stedet for at stole på, at andre kan klare sig,
holder vi dem – og os selv – fast i gamle mønstre.

🌱 Kærlighed handler ikke om at gøre alt for andre.
Den handler om at have tillid til, at andre kan tage vare på sig selv –
så du også kan tage vare på dig.

Når vi slipper tanken om, at det er synd for andre,
begynder vi at handle fra et sted af respekt –
for både os selv og dem, vi elsker.

Så måske skal vi begynde at spørge os selv:
Er det virkelig synd for den anden –
eller er det bare uvant for mig at vælge mig selv?

Kærligst

Nasja ❤️

29/10/2025

📚✨ Mit frirum mellem bøgerne ✨📚

En dag om ugen sidder jeg på biblioteket gennem mit arbejde.
Her hjælper jeg borgere, der kommer forbi,
og når der er stille – så går jeg rundt mellem reolerne.

Jeg mærker duften af papir, ser ryggen af bøger i alle farver, mærker dem,
og pludselig bliver jeg sendt helt tilbage til min barndom.

Biblioteket var mit frirum.
Et sted uden krav, uden forventninger.
Et sted, hvor ingen kommenterede, hvor højt jeg talte,
hvordan jeg så ud, eller hvad jeg burde gøre.

Jeg sagde altid til mine forældre, at jeg skulle derhen for at lave lektier.
Men jeg lavede sjældent lektier.
Jeg forsvandt bare ind i bøgernes verden.
Jeg læste, drømte, fordybede mig –
og mærkede en ro, som jeg ikke fandt derhjemme.

Det var dér, jeg kunne trække vejret.
Dér, jeg kunne være mig.
Uden at skulle præstere.
Uden at være perfekt.

Og måske er det derfor, biblioteket stadig føles som et lille helle for mig i dag.
En påmindelse om, hvor vigtigt det er at have et sted,
hvor vi bare kan være.

Uden planer.
Uden mål.
Bare være.

I dag ser jeg det i et helt nyt lys –
for det var her, jeg ubevidst begyndte at søge ro,
søge indad… søge hjem.

💛 Måske har du også et sted, der engang var dit frirum?
Et sted, der stadig hvisker til dig, når du længes efter ro.

Kærligst

Nasja 💓

26/10/2025

✨ Troen på sig selv – den stille rejse hjem ✨

Jeg har kæmpet så meget med at tro på mig selv.
Selvværdet har stået i vejen igen og igen.
De gamle stemmer i mit hoved har hvisket:
“Du er ikke god nok.”
“Du klarer det ikke.”
“De andre er bedre.”

Og det er så mærkeligt, for jeg vidste med mit hoved, at jeg havde værdi – men mit hjerte troede det ikke.
Hver gang jeg ville tage et skridt frem, så kom tvivlen, frygten og sammenligningen.

Jeg har opdaget, at troen på sig selv ikke handler om at føle sig stærk hele tiden.
Det handler om at blive blid med sig selv.
At mærke frygten og stadig tage det næste skridt.
At turde stå i lyset – også når man ikke føler, man fortjener det.

Jeg har mange gange tænkt, at jeg skulle blive bedre før jeg kunne tro på mig selv.
Men sandheden er, at troen vokser, når vi begynder at handle, selvom vi tvivler.
Når vi begynder at holde fast i os selv, også når ingen andre gør det.

For hver gang jeg valgte mig selv – selv i det små – voksede troen lidt.
Da jeg sagde nej til det, der drænede mig.
Da jeg sagde ja til det, der gjorde mig levende.
Da jeg holdt fast i, at jeg er nok, præcis som jeg er.

Selvværdet vil stadig prøve at forstyrre,
men i dag lytter jeg ikke til den stemme på samme måde.
Jeg mærker den, men jeg lader den ikke styre.
For jeg ved, at under alle lagene af tvivl og frygt –
der bor en stille styrke.
Den venter bare på, at du tør tro på den. 🌿

💛 Du er nok.
💛 Du kan meget mere, end du tror.
💛 Og du er præcis, hvor du skal være.

Kærligst

Nasja ❣️

styrke

23/10/2025

✨ Når freden falder på… kommer rummeligheden ✨

Der sker noget helt særligt, når man begynder at få fred indeni.
Når man ikke længere konstant kæmper, forsvarer, forklarer eller forsøger at få ret.
Når man begynder at lande i sig selv — så begynder rummeligheden at vokse. 🌿

Jeg mærker det så tydeligt i mit eget liv.
Når jeg har ro, kan jeg rumme så meget mere — mine børn, min mand, kolleger, venner… ja, hele livet.
Det betyder ikke, at jeg synes alt er okay, men jeg har ikke længere behov for at reagere, forsvare mig eller kontrollere.
Jeg kan være der, lytte og give plads — uden at miste mig selv.

Rummelighed er ikke noget, man beslutter sig for at have.
Det kommer, når man får fred.
Og fred kommer, når man begynder at forstå og acceptere sig selv — også de sider, man før kæmpede imod.

Når vi ikke længere dømmer os selv for at være for meget, for lidt, for svag, for vred eller for følsom —
så holder vi også op med at dømme andre for det samme.

Jeg havde engang meget lidt rummelighed.
Jeg var træt, presset, vred, og jeg havde travlt med at holde sammen på alt.
Jeg kunne ikke rumme andre, for jeg kunne knap nok rumme mig selv.

Men jo mere jeg har helet og landet i mig selv,
jo mere kan jeg også være der for andre — uden at tage deres følelser ind, uden at blive vred eller lukke af.

Rummelighed er som et blødt sted indeni,
hvor alt får lov at eksistere uden at skulle ændres med det samme.
Det er herfra, vi kan elske — ægte, frit og uden betingelser. 💛

I kærlighed

Nasja 💕

21/10/2025

✨ Love allows… pain controls ✨

Det her citat har ramt mig dybt.
For jeg har selv levet mange år, hvor det ikke var kærligheden, der styrede – men smerten.

Når smerten styrer, lever man i frygt.
Man forsøger at kontrollere, beskytte sig, holde fast, please, tilpasse sig, så man ikke mister.
Man tror, man handler ud fra kærlighed, men i virkeligheden er det smerten, der styrer rattet.

Jeg kender det så godt.
Jeg har været dér – i forhold, i venskaber, i familierelationer – hvor jeg gjorde alt for at undgå konflikt, alt for at blive elsket, alt for at være “den rigtige”.
Jeg levede efter andres behov, fordi jeg var bange for at miste.
Det føltes trygt, men det var ikke kærlighed.
Det var kontrol forklædt som omsorg.

Men kærlighed… kærlighed tillader.
Den giver plads, den flyder frit.
Den forsøger ikke at styre, ændre eller begrænse.
Kærlighed stoler på, at det, der skal være, bliver – og det, der ikke skal være, får lov at slippe.

Jeg begyndte først at forstå forskellen, da jeg lærte at mærke mig selv.
Gennem yoga, terapi og min egen rejse ind i alt det, der gjorde ondt, begyndte jeg at se, hvornår smerten tog over.
Jeg kunne pludselig mærke, når jeg handlede ud fra frygt – og når jeg handlede ud fra kærlighed.

Det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden.
Men hver gang du stopper op og spørger:
👉 “Handler jeg lige nu fra kærlighed – eller fra smerte?”
så løsner du lidt af kontrollen og åbner for noget større.

At leve i kærlighed kræver mod.
Det kræver, at du tør give slip på kontrol.
At du tør stå i uvisheden.
At du tør lade kærligheden få sin naturlige bevægelse – uden at holde den fast.

Når vi lever i love allows, bliver livet lettere, blødere og mere ægte. 💛

I kærlighed

Nasja ❣️

03/10/2025

✨ Når vreden ikke længere styrer mit liv ✨

Der var en tid i mit liv, hvor vrede var min faste følgesvend. Den sad helt inde i kroppen, som en knude, jeg havde båret på siden jeg var barn.

Jeg kan huske tydeligt, hvordan det startede…
Når mine forældre gjorde forskel på mig og min lillebror, blev jeg vred.
Når de lovede mig noget og bagefter ændrede det til noget, der passede dem bedre, blev jeg vred.
Når nogen i klassen blev uretfærdigt behandlet, blev jeg vred.
Når mine venner blev såret af andre, blev jeg vred.

Og jeg bar det med mig langt ind i voksenlivet.

Jeg var fanget i en forestilling om, at andre mennesker kunne styre mine følelser. At deres ord, deres handlinger, deres uretfærdigheder var med til at afgøre, hvordan jeg havde det.

Men efter år med terapi, yoga og selvudvikling er det gået op for mig:
Jeg behøver ikke give nogen magt over mine følelser.
Ingen – hverken mine forældre, mine børn, en partner eller hvem som helst – skal have lov til at kontrollere, hvordan jeg har det indeni.

Det betyder ikke, at uretfærdighed er i orden.
Det betyder ikke, at jeg aldrig mærker vreden mere – jeg er menneske, og der skal være plads til at føle alt.

Men forskellen er, at jeg nu ved: Jeg bestemmer, hvor længe den vrede får lov at bo i mig.

For hver gang vi lader andres handlinger bestemme over vores indre liv, mister vi et lille stykke af os selv.
Og for hver gang vi vælger at stå i vores eget lys, genvinder vi et stykke af den frihed, vi altid har haft indeni. 🌿

Så jeg øver mig. Jeg fejler. Jeg rejser mig igen. Og jeg husker, at vejen ikke handler om aldrig at føle vrede – men om at vælge, hvordan jeg møder den.

Måske du kan genkende det i dit eget liv?
At vrede egentlig ikke handler om “de andre”, men om hvordan vi vælger at tage vare på os selv ❤️

Kærligst

Nasja ❤️

28/09/2025

🌿✨️ Encanto og det uperfekte ✨️🌿

Jeg sad for nylig og så tegnefilmen Encanto – en film, der ramte mig dybt i hjertet. Den handler om en familie, hvor alle har hver deres særlige gave. Alle undtagen én. Eller… det troede man.

For filmen viser os, at det perfekte ikke findes. At gaven ikke ligger i at være fejlfri eller i at leve op til andres forventninger – men i at være ægte, nærværende og os selv.

Og så slog det mig… hvad er egentlig min gave?

Jeg har i så mange år troet, at jeg skulle være perfekt – den perfekte datter, søster, partner, mor. Men min gave er ikke perfektion. Min gave er noget helt andet.

Min gave er at være ærlig og sårbar. At turde fortælle historierne om det svære, om tvivlen, om frygten – og samtidig vise, at der også er lys, håb og forvandling.
At vise, at vi ikke er alene.

Når jeg deler, skaber jeg rum til, at andre kan spejle sig og mærke: Jeg er god nok, præcis som jeg er. Og det er min gave. 🌸✨

💫 En lille øvelse til dig:
Sæt dig et stille sted med et par rolige vejrtrækninger. Læg en hånd på hjertet og spørg dig selv:
Hvad er min gave?
Det første der kommer, uden filter, uden vurdering – det er dit svar. Stol på det.

Måske du opdager, at din gave allerede lyser gennem dig hver dag. 🌿

Kærligst

Nasja ✨️

24/09/2025

🌿✨ Perfektionens tunge kappe ✨🌿

Igennem hele mit liv har jeg båret rundt på en usynlig byrde: ønsket om at være perfekt.
Den perfekte datter. Den perfekte søster. Den perfekte partner. Den perfekte mor.

Jeg har stræbt og stræbt efter at leve op til noget, som i virkeligheden ikke findes. Perfektion. Og i det stræb mistede jeg ofte fornemmelsen af, hvem jeg egentlig var, og hvad jeg havde brug for.

Yogaen – og livet – har lært mig, at kærlighed og nærvær aldrig kræver perfektion. Tværtimod. Når jeg er ærlig, sårbar og uperfekt, er det dér, jeg mærker den største forbindelse til andre mennesker – og til mig selv. 🌸

I dag øver jeg mig i at lægge perfektionens kappe fra mig. I stedet ønsker jeg at være en kærlig datter, søster, partner og mor. Ikke perfekt – men nærværende, ærlig og tro mod mig selv. 💛

For kærlighed vokser ikke i det perfekte, men i det ægte. 🌿

🧘‍♀️ Lille øvelse til dig:
Luk øjnene, tag en dyb indånding og læg en hånd på dit hjerte. Spørg dig selv:
“Hvor i mit liv prøver jeg at være perfekt – og kan jeg i stedet vælge at være nærværende?”
Giv dig selv lov til at være menneskelig.

Kærligst

Nasja 💖

22/09/2025

🌿✨ Livet er ikke fra A til B ✨🌿

Når vi sætter et mål, drømmer vi ofte om, at vejen dertil er lige og enkel. At vi starter ét sted – og ender dér, hvor vi ønsker at være. 🚀

Men sandheden er, at livet sjældent føles som en lige linje. Det er mere som billedet her viser:

👉 Vi tvivler.
👉 Vi lærer.
👉 Vi fejler.
👉 Vi føler os fortabte.
👉 Vi kæmper.
👉 Vi rejser os igen.
👉 Og til sidst når vi frem. 💪✨

Yogaen har lært mig, at det ikke er et problem, at vejen snor sig. Det er vejen. Hver eneste udfordring, hvert fald og hver tvivl er en del af rejsen, som styrker os og åbner nye sider af os selv. 🌸

Så når du føler, at du er “bagud” eller på vildspor – så husk, at du måske lige nu er midt i den del af rejsen, hvor du lærer allermest. 💛

Livet handler ikke kun om at nå målet, men om alt det vi bliver, mens vi er på vej. 🌿

Kærligst

Nasja 🙏

Adresse

Ballerup

Internet side

facebook.com

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når SoulFul Yoga By Rauf sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Vil du plassere din praksis på toppen av Klinik-listen i Ballerup?