Center for Intelligente Børn og Unge - www.CEFIBU.dk

01/11/2025

Skolefravær er en sund reaktion på et usundt miljø

Vi har en tendens til at fokusere på skolefravær som et individuelt problem. Vi bekymrer os om de enkelte børns udfordringer og personlige årsager til at blive hjemme. Det er en fejl.

I vores samfund oplever vi en stigende tendens til skolefravær blandt vores børn og unge. Hvert fjerde barn i dag kæmper med et bekymrende skolefravær på over 10 procent. Denne fordobling inden for få år er et dybt bekymrende tegn, som skal tages alvorligt.
Når vi diskuterer skolefravær, har vi ofte en tendens til at fokusere på det som et individuelt problem, hvor vi bekymrer os om de enkelte børns udfordringer og personlige årsager. Men denne tilgang er forfejlet og overser det grundlæggende problem. Skolefravær er ikke kun et resultat af individuelle faktorer, men snarere en reaktion på et skolesystem i forfald.

Børn og unge oplever ofte, at deres behov ikke bliver imødekommet, og at de føler sig overvældede af kravene og forventningerne fra skolen.
I denne kontekst kan vi se skolefravær som en kollektiv protest, hvor børnene forsøger at gøre opmærksom på de systemiske problemer, som ikke længere fungerer. Børnepsykiater Søren Hertz beskriver børn i skolefravær som whistleblowers, hvor de tydeligt signalerer, at der er noget i livet, der kræver vores opmærksomhed. Skolefravær er dermed børnenes måde at kommunikere på, at de ikke længere ønsker at deltage i et miljø, der ikke understøtter deres trivsel og udvikling. Det er en overlevelsesstrategi og en form for selvbeskyttelse, hvor børnene søger at undgå det ubehag, de oplever i skolen, og i stedet finde alternative måder at håndtere deres udfordringer på.

”De føler sig overvældede af
kravene og forventningerne fra skolen”

En af de primære årsager til denne protest er den fejlslagne inklusionspolitik, der blev indført med inklusionsloven i 2013. Selvom loven havde til hensigt at inkludere flere børn i normale klasser, har den deværre ført til en stigning i antallet af børn og unge i segrederet tilbud. Mens en folkeskoleelev typisk koster mellem 50-80000 kroner om året, så er den tilsvarende udgift for en elev i specialklasse op mod 450.000 kr. Som det ser ud i dag, så går hver fjerde krone i den danske folkeskole til bare 6,5 procent af børn med særlige behov.Dette har resulteret i færre ressourcer i folkeskolen, som har haft en betydning for skolernes tidlige indsats. Her har man sparet på vigtige ressourcer som tolærertimer og holddelingstimer. Denne nedskæring i ressourcer har skabt en stigning i skolefravær blandt sårbarer elever. De føler sig ikke hjulpet i det almene skolemiljø. Dette har skabt en nedadgående spiral, hvor skolefravær fører til mistrivsel, og mistrivsel fører til endnu mere skolefravær.

”Børnene forsøger at gøre opmærksom på de systemiske problemer; på det, som ikke længere fungerer”

Det har betydelige konsekvenser for børn når de bliver fanget i dysfunktionelle politiske strukturer, der opretholder deres skolefravær. Skole og forældre står ofte uden mulighed for at ændre disse politiske strukturer til gavn for børnenes trivsel. I stedet henvender de sig til psykiatrien for hjælp. Ifølge undersøgelser er antallet af børn og unge med en eller flere diagnoser steget markant i de seneste år. Det ser ud til, at diagnosticering af børn spiller en afgørende rolle i visitering til specialundervisning og specialtilbud. Det skyldes primær, at de fleste kommuner har organiseret deres specialtibud efter diagnoser. Diagnoser bliver efterspurgt, når der skal træffes beslutninger om, hvilke tilbud børnene skal visiteres til. Så længe denne praksis fortsætter, forventes det, at børnene skal gennemgå en udredning for at være berettiget til hjælp. Desuden forventes hjælpen at komme fra de specialiserede tilbud og ikke fra børnenes almene skolemiljø.
Det er problematisk, at vores strukturer i dag kigger mod psykiatrien, hvis man har et barn i mistrivsel. Dette har store konsekvenser for vores børn, som bliver sygeliggjort for noget, der måske slet ikke ligger inden i dem selv. Ved at placere problemet inde i barnet risikerer vi at overse de strukturelle og resourcemæssige udfordringer, der ligger til grund for deres vanskeligheder. Og der sker en problemforskydning, hvor debatten får et individuelt fokus, som denne kronik startede med at fremhæve.

”Skolefravær fører til mistrivsel, og mistrivsel fører til endnu mere skolefravær”

På skoleområdet har man ikke knækket koden til, hvordan man dæmmer op for skolefraværet. Over 40 procent af cheferne i PPR og knap hver tredje skoleleder svarer, at de slet ikke eller i mindre grad har kompetencerne til at tage sig af elever med skolefravær. Men også skolernes konsultative hjælpeforanstaltninger føler sig udfordret. To ud af tre PPR psykologer vurderer, at børn og familier i skolefravær ryger rundt i systemet, uden at få nok hjælp. Knap fire ud af fem vurderer, at der ikke er tilstrækkelig med psykologer i den PPR, de arbejder i, til at varetage opgaverne. Virkeligheden er også, at der ofte ikke er ressourcer i skolen til at arbejde med PPR’s anbefalinger, og når lærerne gør opmærksom på, at der er behov for ekstra ressourcer, bliver anmodningen afvist.

Som børnepsykolog hepper jeg på børnene. Jeg fremhæver, at skolefravær er en sund reaktion på et usundt miljø. Det er en måde for børnene at tage kontrol over deres eget liv og trivsel og sætte grænser for, hvad de er villige til at tolerere. I stedet for at lade sig knække af et system, der ikke fungerer for dem, vælger de at trække sig tilbage og finde andre måder at håndtere deres udfordringer på. Det er vigtigt ikke at betragte skolefravær som et individuelt problem, men derimod som en kollektiv udfordring, der kræver en kollektiv løsning. Det er på tide, at politikkerne lytter til børnenes protest og handler for at sikre, at vores skolesystem virkelig tjener alles interesser. Ved at adressere de underliggende strukturelle problemer og investere i et støttende læringsmiljø kan vi komme skolefravær til livs, og skabe bedre betingelser for vores børns trivsel og udvikling i den danske folkeskole

Mit debatindlæg i Politiken

29/10/2025

Vi har netop afsluttet vores pilotforløb. Undervejs har vi samlet masser af konkret feedback: Hvad virkede og hvor skal vi være endnu tydeligere.

Vi går ikke kun efter “mere viden om høj begavelse”. Men vi går benhårdt efter varige forandringer i jeres forældreskab og familieliv. Ikke mindre end det💙

Og vi ved at vi kan levere, godt hjulpet på vej af Pilotforældrene.

Med alt hvad vi lærte — både det, der skal blive, og det der skal kasseres — finpudser vi nu forløbet, så kvaliteten bliver endnu højere, og effekten endnu stærkere.

Skal du med? Kurset kører i 2026 og 2027.

24/10/2025

HVORDAN SKABE TRYGHED FOR BARNET I TESTSITUATIONEN?

Dette er noget vi tit taler om i CEFIBU, fordi det er så vigtigt, for at resultatet af en kognitiv test bliver retvisende. Det er også noget forældre er optaget af og spørger indtil, inden de booker tid hos os, og med rette.

For hvis barnet er for nervøs, selvkritisk, ikke føler sig tryg i relationen, ikke forstår hvad det er der sker eller hvorfor, så kan resultatet blive misvisende.

Særlig arbejdshukommelse delen af testen er sårbar for nervøsitet og manglende oplevelse af tryghed i relationen.

Så hvad gør vi i CEFIBU, for at skabe tryghed for barnet, så barnet kan vise sit ægte potentiale og går fra test oplevelsen med en god følelse?

Det første og vigtigste er, at vi har den indstilling, at barnets tarv og oplevelse er vigtigere end at få resultater i bogen. Vi er altid klar til at stoppe testen, tage en pause, afbryde helt, hvis barnet er for træt, nervøst, ikke kan samarbejde eller noget andet. Med den indstilling, kan vi som testere hellere ikke gøre noget forkert, og vi er ikke presset af, at vi skal opnå noget. For vi har et barn i rummet, og vi skal ikke noget, som barnet ikke er med på. Og barnet viser os vejen til hvad der er muligt.

Det andet er at skabe en god kontakt, så barnet kommer i kontakt med sine kompetencer, tror på sig selv, og ikke bliver for nervøs eller kaotisk. Dette gør vi mange måder, som er svært at skrive kort om, men en vigtig faktor er at være afstemt. Det betyder f.eks. at hvis man har et stille, lidt genert barn, så tilpasser vi vores kropssprog og toneleje og antal ord, til hvad barnet udstråler at er behagelig. Hvis det er et talende, udadvendt, energisk barn, så tilpasser vi vores energi, så den matcher barnets.

Det tredje, er at vise at barnet ikke kan gøre noget forkert og at vi ser barnet for mere end dens præstation. Dette gør vi ved at lægge mærke til, hvor meget barnet prøver og er vedholdende, og kommer tilbage efter pausen, og wow en fin tegning du har tegnet på tavlen og så videre. Når barnet spørger om noget personlig, svarer vi personligt. Når barnet spørger om noget omkring testen, så svarer vi ærligt, indenfor rammen af manualen. Det giver tryghed at møde en voksen, som er autentisk til stede, og som ser barnet for mere end opgaverne.

Det fjerde, er at have en løsning klar, hvis barnet får det svært, og dele den med barnet allerede inden testen starter. Dette er mest for de små børn. En måde, vi kan sige det på, er: ”Hvis du på et tidspunkt synes, at opgaverne er svære eller dumme, så sig det til mig, så tager vi en pause." Eller når man kan se, at barnet har brug for det, kan vi spørge; har du brug for en krammer af din mor/far?

Og vi kunne skrevet meget mere. Men pointen er, at en kognitiv test ikke bare er opgaver. Det er et møde mellem barnet og testeren, og det betyder meget at det er et godt møde, hvor barnet mærker at det har værdi udover sine præstationer og at det ikke kan gøre noget forkert. Og når der er denne tryghed, kan barnet vise sit kognitive potentiale, og resultaterne bliver retvisende og kan bruges til at forstå barnet bedre.


Venlig hilsen børnepsykologerne i CEFIBU

13/10/2025

Efterårsferien er tiden, hvor CEFIBU bringer fokus på Puberteten.

Puberteten er ikke kun en tid med hormoner og humørsvingninger som tidligere nævnt. Det er også en tid med massiv hjerneudvikling. Indeni hovedet på de unge sker en stille revolution: Hjernen skærer til, ombygger og effektiviserer sig selv. Denne proces kaldes synaptisk pruning, og det betyder, at de forbindelser, der bruges mest, bliver stærkere mens de, der sjældent bruges, forsvinder.

For højtbegavede børn, der allerede har kraftige mentale “motorveje”, bliver netop deres mønstre og karaktertræk nu yderligere forstærket. Den, der har tænkt dybt, vil tænke endnu dybere. Den, der har sanset intenst, vil føle endnu stærkere. Den, der har bekymret sig meget, får endnu lettere adgang til bekymring. Hjernen vælger i bogstavelig forstand, hvilke veje der skal blive stående og hvilke, der skal falde fra. Hos højtbegavede børn betyder det, at deres styrker, følsomhed og refleksion bliver tydeligere, men også, at deres sårbarheder kan træde frem. De bliver mere sig selv på godt og ondt.

Men det er netop her, at der ligger en gave: Hjernen er mere plastisk i puberteten end på noget andet tidspunkt siden spædbarnsalderen. Det betyder, at forandring er mulig. Nye neurale stier kan dannes, og gamle mønstre kan løsnes. Puberteten åbner et særligt vindue, hvor forældre og jævnaldrende har enorm betydning for, hvilke forbindelser der styrkes. Relationer former hjernen. Den unge, der mødes med ro, anerkendelse og nysgerrighed, vil styrke baner for tillid og følelsesmæssig regulering. Den, der mødes med kontrol eller kritik, vil styrke baner for usikkerhed og selvbebrejdelse.

Derfor handler forældreskab i denne fase ikke om at forme vores børn efter vores billede, men om at støtte dem i at blive mere af det, de allerede er. Vi kan inspirere, vise retninger, dele erfaringer, men vi skal også give plads, så de kan mærke, tænke og vælge selv. Det er i friheden, at autenticiteten vokser.

Vores unge har brug for at se, at livet ikke altid er logisk eller perfekt. De har brug for at mærke, at vi voksne også famler, tvivler og finder vej undervejs. Når vi tør vise, at livet har mange facetter, og at ingen altid har svaret, lærer de, at usikkerhed ikke er farligt , men en del af livet.

Vi støtter dem bedst ved at være ægte og ikke ufejlbarlige. Når vi møder dem med ærlighed og varme, viser vi, at det er muligt at være både stærk og sårbar på samme tid.

Det og meget mere har vi fokus på i forældrekurset udbudt af Gifted Children Danmark.

Det kommer både i Jylland og Sjælland i 2026💙 Skal du med?

02/10/2025

Sådan ser det ud når Ingvild taler om Puberteten i online modulet. Undervisning og workshop online. Det kan da også noget👏👏

02/10/2025

Som led i at sparke debatten om høj begavelse i gang har jeg skrevet en klumme i information. For spørgsmålet er om Folkeskolen virkelig er for alle, er om det kun er for nogle?

De terper alfabetet, mens de allerede kan læse, og øver plusser, selv om de kan procentregning. Højtbegavede børn mistrives i folkeskolen. Tilbage står forældrene alene i et system, der ikke kan hjælpe dem

26/09/2025

Flere erfaringer indhentet fra vores pilotkursus. Dejlig aften med dejlige mennesker🙏I næste uge skal vi prøve noget helt nyt, nemlig at undervise og skabe læringsrum online. Det bliver en blanding af plenum undervisning og at komme ud i grupper med øvelser. I næste uge handler det om Puberteten. Spændende, hvad responsen bliver på det⭐️