Dit Enerum, Birkerød (2025)

12/11/2025

❤️

Der findes øjeblikke, hvor livet kalder os dybere ind.
Ind i kroppens stille visdom.
Ind bag tankernes støj, hvor sjælen husker, hvem vi er.

I disse rum mødes vi - i nærvær, åndedræt og tillid.
Du inviteres til at overgive dig til det, der ønsker at blive set.
At lade alt det, du ikke længere skal bære, smelte stille væk.

Jeg holder rummet, mens du rejser hjem.
Til din essens.
Til det sted, hvor fred og kraft bor side om side.
Hvor alt bliver enkelt. Sandt. Levende.

Dette er en invitation til dig, der mærker et kald.
Et kald til at slippe, vågne og åbne dig for det liv, der venter på den anden side af kontrol.

❤️

“En fantastisk smuk oplevelse. Jeg mærkede en dyb ro i hele kroppen – en ro jeg aldrig har kendt før. Frygten forsvandt, og alt føltes kærligt og naturligt. Jeg oplevede et åbent hjerte og en dyb accept af alt, som er. Jeg forstår nu, hvorfor kroppen kalder på denne medicin igen og igen.”
— Kvinde, 37 år

“Der er et liv før og et liv efter en ceremoni hos Cathriine. Alt, hvad jeg længtes efter at heale, blev muligt. Hun skaber et feminint, kraftfuldt og sandt rum, hvor jeg kunne være mig fuldt ud. Jeg følte mig holdt, støttet og elsket i et nærvær, jeg aldrig har oplevet før.”
— Kvinde, 42 år

“Jeg fandt hjem i mig selv. Dybe sår og traumer fik lov at komme op og blive mødt med kærlighed. Jeg følte mig forbundet, set og spejlet som aldrig før. Ceremonien var så healende, sårbar og forløsende. Den forandrede noget i mig for altid.”
— Kvinde, 39 år

“Jeg har aldrig oplevet en så kærlig og kraftfuld energi. Cathriine holder rummet med visdom, styrke og blidhed. Det føltes trygt, ægte og transformerende. Jeg rejste dybt – og kom hjem som mig selv.”
— Kvinde, 45 år

“Det var som at møde min egen sjæl. Jeg græd, lo, rystede og fandt en fred, der stadig bor i mig. Ceremonien var ikke bare en oplevelse – det var en genfødsel.”
— Kvinde, 33 år

Mærker du kaldet?

Skriv for en afklarende samtale og info omkring min signaturbehandling ❤️

I kærlighed
Cathriine

06/11/2025

🍁

Vejen til healing, fred og balance er sjældent behagelig.

Det er ikke kun åbne hjerter, rolige åndedrag og bløde overgivelser.

Ofte begynder den dér, hvor kroppen spænder, hjertet lukker og vi har mest lyst til at løbe væk.

Den frygt, vi forsøger at undgå, er den port, vi skal træde igennem.

Når vi tør mærke smerten.
Når vi bliver i ubehaget et øjeblik længere.
Når vi åbner os for det, vi plejer at kontrollere, fixe eller flygte fra - så sker skiftet.

Ikke som et dramatisk gennembrud, men som langsomme lag, der slipper grebet.

Som vejr, der stilner.
Som kroppen, der husker sin egen retning.

Healing er ikke at undgå mørket.
Det er at opdage, at vi kan gå ind i det og stadig være hele.

Lad din frygt være læreren.
Lad din sårbarhed være døren.
Og lad dit mod være den stille kraft, der fører dig hjem.

❤️

31/10/2025

Mellem Verdener 🍁

Vi står i et felt af stilhed.
Et sted mellem dét der var og dét der endnu ikke er.
Som om tiden holder vejret.
Som om porten til det nye liv står på klem – men endnu ikke har kaldt os frem.

Solen bevæger sig gennem Skorpionens dybder
og minder os om, at al sand forvandling begynder i mørket.
At noget må dø, for at noget nyt kan fødes.

💫
Derfor føles det hele lidt mærkeligt nu.
Som om vi ikke kan handle, men heller ikke helt hvile.
Som om alt i os er ved at blive ommøbleret,
uden at vi har fået den nye plantegning endnu.

Jeg mærker rastløshed og forvirring. Der bliver skubbet til min balance. Det er uklart det hele og jeg må tillade det.

Tillad det.
Vær med det, der er.
Lad mørket rense, indtil din sjæl igen mærker sin retning. Vi kan ikke gå retningen, før vi mærker den.

For når porten åbner og det vil den snart -
vil du forstå, hvorfor du måtte sidde så længe i stilheden.

En ny tid venter.
Men lige nu… skal du blot trække vejret, mærke jorden under dig og lade Livet finde dig igen.

Vi bliver blødt formet af Livet, uden at kunne styre retningen.
Vi bliver kaldt til tillid.
Til at læne os ind i det, vi ikke kan forstå.
Til at hvile i visheden om, at når tiden er moden - åbner porten sig og lyset viser næste skridt.

Så lad os bruge disse dage til at trække vejret dybt, hvile i mørket, ære vores cyklus og vores tempo.
Naturen sover nu - og det må vi også gerne.

❤️🍁❤️

30/10/2025

🍁

Vi står i en tid, hvor alt omkring os forandres.
Lyset svinder, dagene bliver kortere og naturen trækker sig stille tilbage.
Træerne slipper bladene og jorden forbereder sig på hvile.

Det er yin-tiden.
En tid, hvor livskraften vender indad og hvor stilheden ikke er et fravær af bevægelse, men selve næringen for den næste cyklus 🌀

Alligevel kører verden videre i højt gear.
Kalenderen fyldes, mails tikker ind og sindet vil forstå, planlægge, løse.
Men vores energisystem følger en anden rytme.
Den kalder på ro, langsomhed og tillid.

Tiden kalder ikke på handling.
Den kalder på væren.
På at give slip på kampen for at få tingene til at se anderledes ud og i stedet læne os ind i accepten af det, der er.

Når vi stopper med at ville ændre på tingenes tilstand, opdager vi, at livet selv begynder at bevæge sig.
At energien flyder, følelserne forløses og klarheden langsomt vender tilbage - ikke gennem kontrol, men gennem overgivelse.

At acceptere er ikke at give op.
Det er at tillade.

At lade det indre vand finde sin egen vej og stole på, at selv i stilheden arbejder livet i os.

Så hvis du mærker træthed, uro eller pres, så vid, at du ikke gør noget forkert.
Du følger blot naturens rytme.
Du bliver kaldt hjem – ind i det sted, hvor du ikke skal præstere for at være værdig, men blot være menneske, levende og i accept.

🍁 Stilheden er ikke tom.
Den er fyldt af liv, der samler kræfter.
Som saften i træets stamme, der venter på forårets kald.
Og du – du er en del af den cyklus.

Tillad dig selv at være.
For når du hviler i det, som er, begynder verden omkring dig at spejle din fred tilbage.

Mærker du uroen?
Presset?
Frustrationen?
- sid med det. Lad det være. I fuld accept.
Ikke gøre - ikke knokle dig ud af det - men mærk det.
I hjertet og mød det med milde øjne.
Det hele i dig, må gerne være som det er 🍁

Når vi nu ikke kan ændre på livets cyklus, kan vi øve os i at acceptere den som den er 🍁❤️

29/10/2025

🍁 Stress 🍁

Vi taler ofte om stress, som noget der rammer os udefra.
Men sandheden er, at meget af den stress vi mærker - vokser indefra.
Ud af tanker, overbevisninger og de ord, vi i det tavse visker til os selv.

“Jeg skal lige klare det først.”
“Jeg må ikke skuffe nogen.”
“Jeg burde kunne rumme mere.”
“Jeg har jo fri, så hvorfor er jeg stadig træt?”

Små, næsten usynlige sætninger, der dag for dag bliver til et indre pres.
Et system, som kører på overlevelse frem for nærvær.

Når vi undertrykker vores følelser, holder vejret og smiler, selvom vi er ved at græde – fortæller vi kroppen, at det ikke er trygt at mærke.
At vores sandhed må vente.

Men kroppen venter ikke.
Den bliver hård, anspændt, overaktiv.
Vores puls stiger. Fordøjelsen går i stå. Søvnen bliver overfladisk.
Vi mister kontakten til vores rytme - til den indre natur.

Stress er ikke din fjende, den er et budskab.
Et råb fra kroppen om, at du har glemt at lytte.
At du lever for meget i tankerne og for lidt i kroppen.
At din sjæl længes efter ro, rytme og tillid.

Stress handler sjældent om for meget at gøre - men om for lidt at være.
For lidt tro på, at du allerede er nok.
For lidt plads til følelser, tårer, vrede, længsel og glæde.

Når du slipper kontrollen og begynder at leve indefra,
falder nervesystemet til ro.
Du begynder at trække vejret frit igen.

Stress er ikke et nederlag. Det er en invitation.
Til at møde dig selv – ærligt, kærligt og levende.

Er det nu?

Ses vi på briksen?

I kærlighed
Cathriine
❤️

27/10/2025

💦

Der er så mange tårer for tiden.
Gamle tårer. Nye tårer.
Tårer fra dengang vi ikke måtte græde og tårer vi ikke engang ved, hvorfra kommer.

De triller, fordi sjælen rydder op.
Fordi hjertet smelter lag af kontrol og kroppen endelig tør slippe det, den så længe har holdt fast i.

Tårer er ikke svaghed.
De er vandets bøn gennem os - renselse, overgivelse, livets strøm, der finder vej hjem.

Når vi græder, åbner vi portene.
Vi bliver bløde igen.
Mærkende. Menneskelige.
Kærlige i vores sårbarhed.

Så lad tårerne trille.
Lad dem rense dine øjne, så du igen kan se klart.
Lad dem vande jorden i dig, så noget nyt kan spire.

Det er ikke fordi du falder fra hinanden.
Det er fordi du falder på plads.
Ind i det sted, hvor kærligheden bor.

❤️

25/10/2025

🌙

Jeg ser ikke sygdom som en fjende, men som et sprog.
Et poetisk, urgammelt sprog, talt gennem kroppen, når sjælen længes efter at blive hørt.

Sygdom er ikke noget, vi skal overkomme.
Det er noget, vi skal overgive os til.
Et kald fra det dybeste i os selv - om at standse, lytte og huske, hvem vi egentlig er.

Vi har lært at sige, at sygdom kommer ubelejligt.
At den forstyrrer vores planer, vores produktivitet, vores liv.

Men hvad nu hvis den i virkeligheden kommer helt belejligt?
Præcis dér, hvor vi har glemt os selv.
Præcis dér, hvor kærligheden kalder os hjem gennem smerte og symptomer.

For under hver ubalance ligger en gave pakket ind i modstand.
En visdom, der kun kan findes når vi tør møde det, vi frygter.

Sygdom er ikke straffen - den er invitationen.
Til at vågne.
Til at hele.
Til at elske os selv så dybt, at kroppen ikke længere behøver råbe.

Jeg har selv sluppet sygdom og symptomer, udelukkende ved terapi og selvkærlighed. Læger som tilbød behandling og medicin og som sagde, at det ikke ville forsvinde uden.

Men min krop viste mig en anden vej.

Husk - viden er ikke altid den sande vej.
Vi mangler et vigtigt element…. din indre knowing.
Din visdom ❤️

Nogle gange kalder tillid og overgivelse, frem for frygt og kamp 🌱

22/10/2025

🌸

Jeg har brugt mange år på at forsøge at gøre alting rigtigt.
Som ung, som mor, som sygeplejerske, som planlægger og praktiker.
Jeg kendte følelsen af ansvar og struktur, af at skulle holde styr på alt, både inde og ude.

Jeg kendte systemerne, rutinerne, journalerne og troede, at hvis jeg bare gjorde mit bedste, kunne jeg holde verden sammen.

Men kroppen kunne ikke længere følge med.
Til sidst sagde den stop.
Stress blev mit vendepunkt - mit sammenbrud og min genfødsel.

For da jeg ikke længere kunne gøre, blev jeg nødt til at være.
Da jeg ikke længere kunne tænke mig frem i verden, måtte jeg begynde at mærke.

Og midt i stilheden, i tårerne, i overgivelsen - begyndte noget nyt at spire.
En kraft, som ikke kom fra hovedet, men fra hjertet.
Fra kroppen.
Fra sjælen.

Denne kraft viste sig langsomt som en bevægelse.
En kvindelig, cyklisk, levende energi.
Den taler ikke i planer, men i impulser.
Ikke i deadlines, men i rytmer.

Det er KvindeKraft.

Den folder sig ud indefra – som en blomst, der ved præcis, hvornår den skal åbne sig.
Den kan ikke planlægges eller styres.
Den skal mærkes, åndes, leves.

Forløbet KvindeKraft er blevet til gennem den bevægelse.
Ikke gennem præstation, men gennem overgivelse.
Jeg lytter, mærker, sanser.
Og når energien kalder – svarer jeg.

Jeg har ikke skabt KvindeKraft.
Jeg har ladet den ske. Ladet den folde sig ud.
Jeg er dens kanal, dens krop, dens stemme.

Når jeg slipper planerne og stoler på intuitionen, så åbner livet sig, i sin egen perfekte timing.
Alt folder sig ud, præcis som det er ment.

Så her står jeg nu.

Ikke som sygeplejersken, der fik stress.
Men som kvinden, der fandt hjem til sig selv.
Til rytmen.
Til roen.
Til KvindeKraften – den levende, cykliske energi, der strømmer gennem alt, når vi tør overgive os til den.

KvindeKraft er gemt godt væk, i den verden vi lever i - men hvis vi ønsker en ny verden, må vi leve fra et nyt sted 🌹

Spørgsmålet er blot, om du har lidt længe nok? Kontrolleret tilstrækkeligt. Overlevet.

…og mit næste spørgsmål vil være…. tør du give slip? Overgive dig… til din iboende kraft…?

❤️

Hver modig min ven - du er mere holdt end du aner 🌱

21/10/2025

💫

Vi lever i en tid, hvor hele mennesket kalder på at blive set.
Ikke kun den del, der præsterer – men den, der føler, mærker, græder og længes.

Når flere og flere bryder sammen under vægten af tempo, tilpasning og krav, er det ikke et tegn på svaghed.

Det er sjælens opråb.

Et signal om, at det system vi har skabt, er for snævert til menneskets dybde.

Måske er det ikke os, der skal fikses.
Måske er det verden, der skal heales.

Vi har lært at skjule vores følsomhed – men det er netop den, der bærer nøglen hjem.

Hjem til kroppen.
Til nærværet.
Til kærligheden.

De sensitive, de “anderledes”, de gamle sjæle – er ikke forkerte.

De er forløbere for en ny tid, hvor mennesket igen husker sin natur.

Vi er ikke maskiner.
Vi er levende, sansende væsener – skabt til at mærke, forbinde og elske.

Må vi turde stå frem, som dem vi er.
For når vi gør det, vågner verden. 🌍❤️

Vi skal ikke kæmpe mod systemet - men overgive os i tillid til dem, vi i sandhed er ❤️ - så vil det som ikke står i omsorg og kærlighed til menneskers natur kollapse og en ny og sundere verden vil opstå.

Det hele starter hos dig ❤️
Helt inde i kernen af dig. Bag masker og overlevelse. Derinde hvor den sande natur bruser i dig.

Kom frem ❤️🙏
Vi har alle brug for dig 🌱

18/10/2025

Der er bevægelse under vores fødder.
Et langsomt, rungende åndedrag, som trækker gennem rødderne, gennem os.

Jorden kalder os hjem.
Ikke til det ydre hjem, vi har bygget, men til det indre - dér hvor vi husker, at vi blev formet af det samme støv som stjernerne ✨

Hun ryster det gamle løs.
De strukturer, vi ikke længere skal bære.
De historier, vi ikke længere skal gentage.
Hun minder os om, at alt levende må falde, for at nyt liv kan spire 🌱

Og midt i denne bevægelse, kaldes vi ind til stilheden i os selv.
Det sted, hvor overgivelsen ikke er et tab, men en portal.

En åbning.
Et slip.
Et ja.

❤️Ja til at lade hjertet falde ned i kroppen.
❤️Ja til at lade kroppen falde ned i jorden.
❤️Ja til at lade jorden holde os, mens alt i os forandres.

For kun når vi tør falde, kan vi mærke, at vi bliver båret.
Kun når vi giver slip, kan vi høre hendes stemme igen - blid, dyb, med urtidens stemme.

“Kom hjem, barn af lyset.
Jeg er her.
Du må godt give slip nu.”

🍁

Hav tillid ❤️

18/10/2025

🍁

Jeg holder rum.
Ikke for at forme, men for at lade livets egen intelligens udfolde sig.

Jeg leder ikke energien, jeg følger dens rytme.
Jeg stoler på, at alt der viser sig, er præcis, som det skal være.

Jeg redder ingen.
Jeg bærer ikke for andre.
Jeg skaber et felt, hvor alt må mærkes, hvor tårer er velkomne, hvor stilheden taler og sjælen får plads.

Jeg ærer det usynlige.
Jeg går ind i rummet med bøn og respekt, lukker det med taknemmelighed.

Har mit mantra hvor jeg altid kalder den højeste frekvens af kærlighed, lys og healing ind. Kalder mine kraftdyr, guder og guider ind.

Jeg står som menneske og spaceholder på samme tid - ikke hævet, men nærværende.
Ikke perfekt, men sand.

Når rummet folder sig ud og noget helligt bevæger sig gennem os, ved jeg, at min eneste opgave er at blive.
Blive ro, blive jord, blive kærlighed.

Og når alt har lagt sig, vender jeg hjem i stilheden, renser, hviler, takker for endnu engang at have været vidne til miraklet - at healing sker, når vi tør være.

Nye opdagelser finder vej til mit indre disse dage.
Jeg mærker noget krakelere.

Meget gamle lag.

Det føles som kollaps - og er. Men jeg ved også at kollapset skal til, så nyt kan genopstå. Jeg holder rum for det som strømmer i mig.

På lige fod som efterårets energi.

Træerne slipper bladene 🍁

Verden står overfor et dybt suk - også her er vi holdt ❤️

Hav tillid 🙏

13/10/2025

✨ Opvågningens tidevand ✨

Der er en opvågning i gang.
Ikke som et pludseligt lys, der tændes - men som et tidevand, der langsomt vender.
Et åndedræt fra Moder Jord selv, der trækker os dybt ned i sandheden af, hvem vi er.

Gamle lag skyller op til overfladen - smerte, sorg, frygt og kontrol.
Alt det, vi engang bar for at overleve, kan ikke længere bæres i en verden, der kalder på kærlighedens frekvens.

Det, der før føltes som kaos, er nu renselsen.
Det gamle, der brydes ned, så det nye kan gro 🌱

Vores bevidsthed udvider sig.
Vi ser klarere.
Vi mærker dybere.
Og vi forstår, at alt hænger sammen.

Når krig og nød rammer, vækker det hjerterne.
Smerten åbner, hvor frygten lukkede.
I mørket spirer medfølelsen.
Ikke som oprustning, men som et kald til at samle – at holde, hele og elske.

For lidelsen er ikke meningsløs, når den bliver til bevidsthed.
Når tårer bliver til visdom og hjertet tager føringen.

Vi ser det overalt nu – mennesker, der vender hjem.
Til sig selv. Til naturen. Til hinanden.
Flere og flere vælger hjertets vej, selvom det kræver mod.
For kun gennem hjertet kan vi bygge den nye jord.

💫
Dette er opvågningens tid.
Alt, hvad du mærker, tjener lyset.
Alt, hvad du møder i hjertet, løfter verden.
Og du, kære sjæl - du er en del af denne store bevægelse.
En bærer af den kærlighed, der er ved at tage form på Jorden.

Hav tillid ❤️

I kærlighed
Cathriine

Dit Enerum

12/11/2025

06/11/2025

31/10/2025

30/10/2025

29/10/2025

27/10/2025

25/10/2025

22/10/2025

21/10/2025

18/10/2025

18/10/2025

13/10/2025

Adresse

Internet side

Underretninger

Kontakt Praksis

Genveje

Del

Type