31/10/2025
Min yngste datter fylder seks år i dag.
Seks år!!
Ganske vist er hun ikke min første, og jeg elskede et andet barn før hende. Men det har aldrig gjort kærligheden til hende mindre.
Hun er mit andet sprog. Det sprog, jeg blev nødt til at lære, fordi hun var så forskellig fra sin storesøster.
Med hendes ankomst blev jeg, endnu en gang, revet op med rødderne.
Hun gjorde mig ikke til mor, men hun lyste vejen endnu mere tydeligt op for mig, så jeg for alvor begyndte at se indad og blev den mor, jeg er stolt af at være.
Også hende er jeg uendelig stolt af.
Hun er smuk.
Modig.
Sjov.
Følsom.
Omsorgsfuld.
Empatisk.
Fuld af store tanker og livlig fantasi.
Og så er hun mit sidste barn. Det er faktisk lige så specielt som det første. Alle hendes ‘første’ har samtidig været min ‘sidste’.
At opleve mit lille barn smile første gang - for sidste gang. At amme for sidste gang. Være hravid for sidste gang. At se mit lille barn tage de første skridt for sidste gang. At være med på første dag i vuggestue, børnehave, skole - for sidste gang.
Det giver mig lyst til at sænke farten. Nyde mere. Ikke have så travlt. For ‘sidste gange’ er virkelig en ganske speciel ting.
Tillykke med fødselsdagen, min elskede, lille pige.
