LYdBEHAG

10/12/2025

Man kan mene meget om YouTube shorts og Instagram reels, men det er en måde hvorpå man hurtigt kan slynge en idé eller et spørgsmål ud til masserne. Og selvom der er tale om meget korte, 'bite-sized' indslag, så kan man godt præsentere et validt emne, som ansporer en god debat i kommentarsporet.

For eksempel denne, hvor det handler om moderne guitarister versus old school. Som repræsentant for det moderne er Tim Henson og for old school - selvfølgelig - Hendrix. 🎸

Jeg kan allerede nu afsløre, at kommentarsporet på YouTube hælder voldsomt mod Hendrix. Og det er helt fair, for han 'opfandt' ligesom den måde at spille elektrisk guitar på og var selvfølgelig et musikalsk unikum, der på en og samme tid var virtuos, vild og voldsom. 🔥

Men omvendt ville det selvfølgelig heler ikke være spændende, hvis ikke guitaren som instrument og guitarister som skabere ikke udviklede sig med tiden. Så med den in mente tapper jeg ind i det umiddelbare åbningsspørgsmål og spørger:

"Giver det overhovedet mening at lave denne Henson vs Hendrix sammenligning?"

Jeg kan se kvaliteterne i både old school Hendrix og moderne guitarister som fx - men ikke udelukkende - Henson. For eksempel er Steve Lukather jo også en videreudvikling fra Hendrix tiden, men tænker også, at han i et eller andet omfang står på skuldrene af blandt andet Hendrix.

Du kan tjekke den oprindelige YouTube short ud her, før du byder ind med dit perspektiv. 👇👇👇

03/12/2025

Hvad er det, der sker her? Det er simpelthen en grafisk visualisering af hjernekirurgi baseret på lyd!

Op til 1000 ultralydsstråler sendes afsted mod det eksakt samme punkt i hjernen, hvor der i processen så dannes nok varme til at ødelægge væv, der kan udløse problemer som fx rystelser i lemmer.

Og som man kan se i dette BBC indslag, så lader det faktisk til at virke, og det er endda i et indgreb, hvor patienten er ved bevidsthed hele veje igennem og umiddelbart derefter er sluppet af med sin lidelse. Lyd er fantastisk! 😀

Se videoen her. 👇👇👇

28/11/2025

Det er virkelig en god start på dagen at se lysten til at gøre noget for musikken i folkeskolen 🎶🎼♥️
Det er tiltrængt og er noget jeg selvfølgelig gerne vil dele og udbrede. Tak for det Lotte Rod og alle involverede.

Når man læser kommentarerne på Lotte Rods opslag, er der rigtig mange positive reaktioner, og det er stærkt. 👍🏻
Samtidig kan man dog også se, at der for nogle stadig mangler en helt grundlæggende forståelse for hvad musik faktisk gør ved os. Det gælder ikke kun i forhold til folkeskolen og opslaget fra Lotte Rod. Det er mere generelt som om vi som samfund har glemt hvor meget musik faktisk betyder for vores trivsel, vores relationer og vores måde at lære på. Vi vil alle nyde godt af et nyt perspektiv med øget fokus på musikken.

Musik var formentlig menneskets første sprog før det talte sprog opstod. Faktisk var selv kombinationen af musik og dans før det talte sprog, og det siger noget om hvor dybt det ligger i os. Musikken bør ikke anskues som blot et lille kreativt ekstra lag i skolen. Musikken er et menneskeligt fundament.

Musikkens påvirkning på os er helt konkret og mærkbar, også selv om vi ikke altid er bevidste om den. Musik kan dæmpe stress og skabe bedre balance i nervesystemet. Når mennesker synger sammen, bliver der frigivet oxytocin som styrker oplevelsen af samhørighed og nærhed. Det er det samme hormon der spiller en stor rolle i den første kontakt mellem mor og barn. Det viser hvor grundlæggende og kropsligt musik virker. Måden musik påvirker vores hjerne og dermed krop er helt uden sammenligning med nogen anden påvirkning. Bevidst eller ubevidst, så reagerer vi på selv bitte små detaljer og ændringer i musik, som eksempelvist tonale, klangmæssige og rytmiske udviklinger og ændringer.

Musik betyder også noget for indlæringen. Det styrker sproglige processer, hukommelse og fokus som er de kognitive funktioner der bærer både læsning og matematik. Jeg har selv undervist i musik og havde en trommeelev hvor målet var at styrke elevens faglige niveau. Skolen og forældrene oplevede senere et markant løft især i matematik. Det gav god mening når man tænkte på rytme, koordination, lytning og arbejdet med simple noder som i praksis er brøkregning.

Det er derfor vigtigt at få musikken tilbage i folkeskolen og samtidig skabe en bedre forståelse for hvor stor en betydning den faktisk har. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at en ordentlig implementering af mere musik i undervisningen vil kunne mærkes ret hurtigt og løfte den faglige udvikling bredt og meget tydeligt.

Og når vi taler om den udvikling vi står med i dag, hvor musikken mange steder er tæt på forsvundet, er det vigtigt at holde fast i hvordan vi kom hertil. At musikken næsten er forsvundet fra skolen, kommer ikke indefra. Det er et resultat af de politiske rammer og reformer der blev lagt og gennemført gennem flere regeringer. Først S RV SF og senere SR. Derefter de V ledede regeringer. Det var beslutninger om længere skoledag, prioritering af de store fag og stramme økonomiske rammer der gjorde musikfaget sårbart. Det gælder både på Christiansborg og ude i kommunerne hvor budgetpres og prioriteringer har haft store konsekvenser for de praktiske og musiske fag. Det var ikke skolernes egne faglige vurderinger.

Hvis man vil styrke musikken i skolen, er der også noget helt konkret at tage fat på. Det giver ikke mening at fastholde en afgangsprøve i et fag der bygger på kreativitet, fællesskab og skabende processer. Prøven måler ikke det der er vigtigt, og den styrer undervisningen i en retning hvor lærerne bliver låst fast i hensyn til eksamen i stedet for at udvikle faget.

Musik burde ses som en del af skolens fundament. Det samler elever, skaber ro, styrker relationer og kan understøtte undervisningen i stort set alle andre fag. Og det gør det endnu mere bemærkelsesværdigt at musikken er trængt så langt tilbage i et land hvor vi samtidig huser et af verdens førende forskningsmiljøer på området, Center for Music in the Brain. Vi ved mere end nogensinde om musikkens betydning, men alligevel har den fået mindre plads. Det hænger ikke sammen.

Og her er der noget der er vigtigt at sige. Når man taler om at styrke musikken nu, taler man i virkeligheden om at genetablere noget der blev fjernet politisk. Det er derfor værd at være ærlig om, at det der præsenteres som et positivt initiativ, i sin kerne også er en oprydning i eget rod. Netop fordi musikkens position i dag ikke er kommet indefra skolen, men gennem politiske beslutninger.

Når det er sagt, skal det også understreges at jeg er helt og holdent positivt stemt over et initiativ der vil styrke musikken eller måske mere præcist genoprette musikkens plads i folkeskolen. Det må der ikke være nogen tvivl om. Men man kan selvfølgelig ikke gøre det uden også at have den lille politiske løftede pegefinger med.

Summa summarum…..Tak for initiativet og giv den endelig fuld gas med musikken 🤩

De bedste hilsener
Morten

Skal vi gøre musik lige så vigtig som læsning og matematik i skolen!!👊🎸

Børn klapper, nynner, tramper, trommer og synger. De udtrykker sig gennem musik, før de overhovedet kan ordene.

Musikken rører noget dybt i os mennesker og får os til at se forstå tingene på nye måder.

Den binder os sammen og får særlige behov til at træde i baggrunden.

Det er tid til at skrue op for musikken efter årtiers nedprioritering!!

Onsdag tog jeg første skridt sammen med de her seje mennesker på Christiansborg🙌

Skal du være med?

26/11/2025

OK, på det øverste billede er det ret åbenlyst, at noget ikke helt er, som det plejer at være! Båndene på guitaren er jo vind og skæve! 😵‍💫

Og på det nederste billede er der også noget 'galt', selvom det måske ikke er helt ligeså i øjnefaldende. Men det har også noget med båndene at gøre.

Guitaren har 'tempererede' bånd. Der ligger en hel videnskab gemt bag det, men i grove træk betyder det, at en almindelig guitar sådan set aldrig stemmer 100% korrekt. Derfor er de tempererede bånd blevet udviklet, og hvis man så samtidig lige stemmer sine strenge en lille smule 'ved siden af' (E+2 cent, A+0c, D+2c, G+4c, B-1c og E-1c), så skulle det være så matematisk præcist, som det kan blive på en guitar.

Bassen nedenunder har ikke tempererede bånd men 'fanned frets'. Hvis du kigger efter, kan du se, at båndene er lige cirka midt på gribebrættet, men at de 'strækker' sig ud i modsat retning derfra. Strengelængden, som får lov til at vibrere, er kort og godt længere på de dybere strenge. Det skulle efter sigende giver en mere fast tone og fornemmelse - særligt på 5-strengede basser.

Begge felter kan man lydnørde meget mere nøje, men jeg kunne i denne omgang egentlig bare godt tænke mig at spørge, om der er nogen af jer, som har prøvet at spille på instrumenter som disse? Og ikke mindst: Hvad betyder det for spilbarheden? Vænner man sig hurtigt til det, eller er der faktisk en læringskurve, hvis man gerne vil skifte sin almindelige bas eller guitar ud?

Byd ind! 😀👇

19/11/2025

Hvordan hænger musik, følelser og bevægelse sammen? Altså ud over den åbenlyse kobling til dans.

Joe Hanson tager fat i emnet og henviser til et forskningsprojekt, hvor et simpelt interface med en række slidere skulle justeres i forhold til en given følelse. For eksempel kunne en testperson blive bedt om at sætte sliderne så udtrykket var 'glad', 'trist', 'afslappet', etc.

Men halvdelen af testpersonerne fik simpel animation af en hoppende rød bold, som de kunne manipulere med disse slidere. Og den anden halvdel fik afspillet en simpel melodi baseret på deres valg.

Det interessante er så, at sliderpositionerne stort set var ens, uanset om der var tale om et visuelt eller auditivt scenarie! 👂

Emnet er på ingen måde færdigudforsket, men som Hanson afslutter, så er der måske så stor en sammenhæng mellem musik og bevægelse i forhold til bestemte følelsesmæssige udtryk, at det måske kan skyldes, at vi simpelthen afvikler to forskellige stykker software på den samme grundlæggende hardware. 😃

Se videoen her. 👇👇👇

12/11/2025

Benn Jordan blev spurgt, om der er en øvre grænse for, hvor høj en lyd kan blive. Det spørgsmål tog han ret seriøst og dykker ned i decibel, perceived loudness og meget mere i jagten på et meningfuldt svar.

Et af de tankevækkende øjeblikke er omkring 7:15, hvor han 'simulerer' tale ved op til 194 dB. Det er det naturligvis ikke i virkeligheden, men det forvrænger og lyder kraftigt. Lidt senere - ved 7:52 - undskylder han for råberiet med en fløjlsblød stemme. Men afslører også, at han nu faktisk taler adskillige dB højere end før. Så en af hans delkonklusioner er, at vores evne til at opfatte 'loudness' er, som han udtrykker det, dogsh*t.

Et andet tankevækkende øjeblik - på en helt anden skala - er hen mod slutningen, hvor et stykke kælefjerkræ skiftes ud med en hund!? 🦆🐶

Nå men uanset hvad, så er det faktisk en ganske underholdende og oplysende video, som du kan se lige her. 👇👇👇

05/11/2025

Vi har i forhold til vores størrelse utroligt mange lydfirmaer i verdensklasse herhjemme. Du kender måske navne som DPA Microphones, Tube-Tech, Dynaudio, Dali og DAD. Og sikkert de store navne fra 'hearing aid' industrien - GN Store Nord, Demant eller Oticon.

Men der er også en virksomhed, du måske ikke kender i forvejen, for deres produkter er ikke ligefrem møntet på installation i studier eller private hjem.

Stifteren og hjernen bag er Niels W. Adelman-Larsen, som har forsket i akustik i koncertsale og blandt andet i 2021 udgivet bogen 'Rock and Pop Venues: Acoustic and Architectural Design'.

Idéen er at motoriserede akustiske paneler kan få koncertsale til at fungere optimalt til både klassisk og rytmisk musik. Klassisk musik har typisk brug for et 'levende' rum, som 'klinger' med. Hvorimod rytmisk musik lyder meget bedre i et akustisk dæmpet rum.

Du kan høre et par eksempler på Flex Acoustics hjemmeside samt se billeder fra en af deres installationer - Lille Sal i Musikhuset i Århus. 😀

Men hvad er dig - har du været til en koncert enten klassisk eller rytmisk, men hvor salen ikke passede ret godt akustisk set? Del gerne din oplevelse i kommentarerne.

Besøg Flex Acoustics her. 👇👇👇

29/10/2025

I sidste uge mistede vi en af de bedste bassister i verden - Anthony Jackson. 😪

Han var et regulært 'household name' i jazz- og fusionsverdenen, hvor han indspillede og turnerede med den absolutte top. Men han er også en bassist, som rigtig mange har lyttet til, uden at vide at det var ham. Han er f.eks. med på plader af Madonna, Chaka Khan, Diana Ross, Sam & Dave, Paul Simon og mange andre artister med bredere appel.

Men nu handler siden her jo først og fremmest om lydnørderi, dog også gerne i en musikalsk kontekst. 🎶

Så frem for at hylde Jackson for hans sublime basspil (hvilket bestemt også er på sin plads!), vil jeg dykke ned i den side af hans historie, som handler om en passioneret og årtier lang jagt på den perfekte elektriske baslyd.

Ifølge Bass Magazine fik Jackson allerede i 1968 som 16-årig en idé om at udvide bassens rækkevidde. Altså tonalt og frekvensmæssigt, da han som alle andre elbassister på det tidspunkt i grove træk kunne vælge mellem 4-strengede basser af forskellige mærker. Men alle stemt EADG - eller Fenders 6-strengede, som dog mere var en tenorguitar (stemt som en guitar men en oktav lavere) end en bas.

Jackson ville gerne have både en dybere og en lysere streng i sit arsenal. Og i 1974 gik han derfor til instrumentbyggeren Carl Thompson, som byggede en 6-strenget bas stemt BEADGC til ham. Den blev kendt som AJ Contrabass. Og selvom det overordnede mål var nået, var det ikke perfekt. Han fik derfor bygget endnu en, men den føltes ikke rigtig, så Jackson gik til en ny bygger - Ken Smith.

Smith byggede også to modeller til ham, og stadig var der noget, som manglede, hvilket bringer os til det årtier lange samarbejde med Fodera Guitars i New York, som siden 1984 har bygget modellerne fra #5 til #12. Det har resulteret i både solid body- og hollow body-modeller med forskellig mensur, og nogle med aktiv elektronik og indbyggede preamps, hvor andre kun har én pickup loddet direkte til et jackstik, så det kun er den ene rene lyd, instrumentet frembringer, der sendes videre.

Det er selvfølgelig en mere detaljeret historie end dette, så læs gerne videre hos Bass Magazine og Fodera herunder. 👇

Herfra skal der blot lyde en kæmpe tak for musikken - og for det evige arbejde med den gode bundlyd - til Anthony Jackson. Rest in power! 🙏

22/10/2025

OK, hvad sker der lige her? To højttalere, Logic Pro, en taburet, to læderskamler - og en gryde!

Det er såmænd bare et lille lydeksperiment, hvor begge højttalere afspiller den samme sinustone, men hvor den ene 'lukkes ned'. Spørgsmålet er så, om det, vi hører, dermed bliver kraftigere eller svagere? 🤔

Nexus giver dig svaret - og forklaringen - i denne video. 👇👇👇

15/10/2025

Jeg tillader mid lige at lave et sjældent repost. Det er fra en af vores mange danske audio brands - Dynaudio i Skanderborg - som skrev:

"Ideelt set bør alle rum, der bruges til at optage, mixe og master musik, behandles akustisk med lydabsorbenter og diffusorer – men det kan være kompliceret. Og dyrt. Heldigvis er der et par ting, du kan gøre for at justere dit rum uden at ruinere dig.

Det giver dig måske ikke præcis de samme resultater som professionelle akustikpaneler, men det vil helt sikkert skubbe din lyd i den rigtige retning – og give dig en næsten gratis vej til en mere pålidelig lydgengivelse."

De nævner fx brugen af en rulle Rockwool - eller måske mere æstetisk og praktisk - en sofa midt i rummet, som vil kunne fungere som en bass trap. Og som diffusor kunne man bruge en bogreol. Den må ikke være tom, da det ikke giver meget effekt i sig selv, men fyld den ud med bøger og andre genstande i forskellige tykkelser og højder og forskyd dem eventuelt i dybden.

Har du nogensinde lavet dine egne akustiske tiltag i studiet - eller stuen - ved brug af dagligdagsting? Del gerne dine erfaringer i kommentarerne. 😀👇👇👇

08/10/2025

Jeps, vi kender vist alle den karakteristiske lyd, som kommer, når ens printer starter. Og naturligvis kan alt, der kan frembringe forskellige frekvenser af forskellig varighed bruges til at skabe musik med. I dette tilfælde kræver det dog lidt programmering, men det er præcis, hvad 'Bizzare Song' på TikTok gjorde. 🎶

Hvad er den mest bizzare lydfrembringelse i en musikalsk kontekst, som du er stødt på? Del gerne et link i kommentarerne, hvis du har et godt bud. 😀👇

01/10/2025

Nogle har måske tænkt over, hvorfor der har været opslag om både netværkskabler, guitarkabler og nu også 432 Hz kontra 440 Hz, når man teknisk set kan måle og sige, at forskellene er uden betydning. Det er netop pointen: at tage fat i de debatter, hvor teknikken kan sige ét, men oplevelsen alligevel er stærk og virkelig.

Det er også det, der gør emnet interessant. For selv når der ikke er noget målbart, kan oplevelsen stadig være dybt meningsfuld. Fx peger den første af nedenstående videoer på placeboeffekten og giver eksempler på, hvordan talte ord og forventninger kan forme en oplevelse. Placebo kan hænge sammen med flere ting: at man har fået fortalt, at noget er bedre, at man har betalt mange penge og derfor forventer en forbedring, eller at man på forhånd har en overbevisning om, at forskellen må være der.

Ud over det kan der også være tale om krydsmodalitet – at sanser påvirker hinanden. Udformning, farve og design giver både visuelle og taktile indtryk, som kan have en direkte påvirkning på lytteoplevelsen. At sanserne spiller sammen, er veldokumenteret; et eksempel er et studie, der viser, at baggrundsstøj kan få sødme og salt til at opleves svagere, mens umami smager tydeligere (Yan & Dando 2015, PubMed).

I videoen kobles placeboeffekten også til stemmen og ordenes kraft. Det fik mig til at tænke på Julian Treasure, der i en af sine TED-talks beskriver den menneskelige stemme som det instrument, vi alle spiller på. Han kalder den “the most powerful sound in the world… it’s the only one that can start a war or say I love you.” Den udtalelse har hængt ved mig siden første gang, jeg hørte den. Julian Treasure TED Talk (Human Voice).

Ser man på forskellen mellem 432 og 440 Hz, oplever nogle, at 432 skulle være bedre, fordi det ligger en anelse lavere og dermed lidt dybere. Dybde og varme i musik forbindes ofte med noget, der føles behageligt og kvalitativt – og også her spiller perceptionen en central rolle.

Vi oplever ikke tingene ens, og der vil nok altid være forskel på, hvad der vejer tungest: teknik eller oplevelse, målinger eller indtryk, dokumentation eller fornemmelse. For mit eget vedkommende har jeg faktisk øvet mig i at tilsidesætte min tekniske baggrund, når jeg går til koncerter. Det er svært ikke at være fagligt farvet, men det giver nogle helt særlige oplevelser, når jeg lader musikken og det samlede indtryk tage over. Min egen sensitivitet ligger et pænt stykke uden for det normale spektrum, og netop derfor kan jeg, når jeg overgiver mig fuldstændigt, blive rykket igennem hele følelsesspektret. Det er dér, jeg finder de allerstørste øjeblikke i musikken – og jeg kan kun opfordre til at prøve at hengive sig, uden at bekymre sig, om der falder en tåre eller to. Tværtimod viser det bare, hvor stærk oplevelsen er.

Hvordan oplever du selv balancen mellem det tekniske og det sanselige, når du lytter til musik? 🎶