22/02/2026
Kære alle,
I år markerer Ryg & Knæcenter Køge Bugt, Borup, Møn og Nykøbing F 10-års jubilæum.
Det, der begyndte som en mindre klinik med en enkelt briks og en klar ambition om at skabe en ordentlig og fagligt funderet praksis, har over årene udviklet sig til klinikker i Køge, Borup, Møn og Nykøbing Falster.
Udviklingen er ikke kommet af sig selv.
Statistik viser, at kun omkring halvdelen af nye virksomheder fortsat eksisterer efter fem år – og markant færre når 10-års milepælen. At nå hertil er derfor ikke en selvfølge, men resultatet af vedholdenhed, ansvar og en bevidst beslutning om at bygge noget solidt og bæredygtigt.
At drive selvstændig klinik indebærer både fagligt, økonomisk og organisatorisk ansvar. Det er en opgave, vi har taget på os med respekt for faget, for patienterne og for de lokalsamfund, vi er en del af.
En del af rejsen har jeg beskrevet i Selvstændig i blodet. Men det vigtigste findes ikke på tryk. Det ligger i hverdagen. I mødet med patienterne. I samarbejdet mellem kollegaer. I relationerne, der er opbygget gennem årene.
10 år er en milepæl. Ikke et punktum – men et naturligt sted at standse op og sige tak.
Tak til patienter, samarbejdspartnere, kollegaer, familie og venner, som har været med til at gøre Ryg & Knæcenter til det, det er i dag.
Jubilæumsreception
📅 Lørdag den 25. april 2026
⏰ Kl. 11.00 – 13.00
📍 Jernbanegade 4, 1. sal, 4600 Køge
Vi kommer også til at holde små fejringer på lokationerne i Borup, Møn og Nykøbing F
Vi byder på kaffe, bobler og lidt godt til ganen.
Vi håber, I vil være med til at fejre dagen sammen med os.
Med venlig hilsen
Mark Bjerre Ebbesen
Ryg & Knæcenter Køge Bugt, Borup, Møn og Nykøbing F