03/02/2026
En af vores vise modige studerende på BliD t-massageuddannelsen har lavet dette fine opslag om lyst og om ja og nej.
Weekenden Sig ja til lyst var dyb, sårbar og intens på den lystfulde måde. Vi elsker at invitere ind i møder mellem mennesker. På madrassen i bevægelse og sanselighed og i samtaler og delinger. Med ord bliver det muligt at mødes - OGSÅ selvom der har været et nej til at mødes fysisk.
Ingen tvivl om at vi med årene har opdaget værdien af at tale sammen om det der sker. Være helt ærlige uanset om det er svært eller let. Og være helt åben for den andens input, uanset om det er svært eller let at høre, det der bliver sagt.
Det er vores ønske at støtte vi de mennesker i, der kommer hos os på Blid Instituttet i at vise sig selv. Stå frem og blive mødt.
Hvad har du mærket lyst til I weekenden? 🧡
Jeg er berørt af weekenden på BLID-tantramassør uddannelsen.
Møderne, delingerne, processerne, fællesskabet, sårbarheden og kærligheden….
Vi har igen nørdet i Ja og Nej sproget på så mange måder, - og jeg elsker at vi har et sprog for det.
Jeg plejer at gå ind i møderne med Nej hatten på. Med fokus på alt hvad jeg kan sige Nej til. Fordi jeg har skullet øve i at sige Nej, før Ja.
Men denne weekend har været anderledes.
Den har handlet om at sige Ja. Ja til lyst.
Jeg har ikke skullet søge Ja’et i den forstand.
Mere bare lade det opstå i sig selv.
Fordi leder vi efter noget (bestemt), så bliver vi mentale og går op i hovedet.
Det har mere handlet om at smelte mit Nej.
Fremfor at flytte mig fra noget.
Det har naturligvis også været helt okay at sige Nej, hvis det opstod.
Netop Lyst er jo utroligt mange ting;
Lyst til at flække af grin, lyst til at græde snot, lyst til at være stille, lyst til at følge sin passion, lyst til at bevæge mig, lyst til at udsætte en aftale, lyst til at gå med i en berøring, lyst til lyst….
Jeg har iagttaget at lyst ikke behøver være forkert. Jeg behøver ikke dømme den, eller dømme mig selv for at eje den.
Den ER mine impulser.
At stå frem i et Ja er sårbart.
Meget mere sårbart end at sige Nej.
Er du gået med din lyst i weekenden?