05/11/2025
Det er i de nærmeste relationer, vi bliver “trigget” mest. Næret mest. Det er her, vi møder de bedste sider af os selv. Og de værste.
Den anden dag, under kampen om lektielæsning, udbrød jeg “f**k dig!” til min søn på 8 år 😳
Det var først, da han efter et øjeblik - stille og forurettet - spurgte mig: “mor, hvem skal man ringe til, når man vil melde sin mor for at sige “f**k dig” til sit barn?”, at jeg så min vrede fra et voksent sted.
Jeg var stolt af min søns retfærdighedssans og flov over mit vredesudbrud, og mens jeg undskyldte overfor min søn, anerkendte jeg også mit eget indre barn med samme blødhed. Hun var der jo.
Ligeså spillevende som min søns modstand mod lektierne.
Jeg holder af at tænke på, at når jeg r e a g e r e r på mine omgivelser, kommer det fra fortiden - nervesystemets automatiske forsvar. En slags uhensigtsmæssig gentagelse af et forældet mønster. Og at r e s p o n s e n kommer fra nuet. Det er et valg, som et nærværende jeg kan tage, uagtet nervesystemets tidlige kodning.
Spørgsmålet der gentager sig for os bliver: hvordan vil jeg respondere på det, som er?
🍁🧡
