26/10/2025
Jeg har mærket et behov for at trække vejret lidt dybere og sætte ord på noget, der har levet i mig et stykke tid
– ord om hvorfor jeg i en periode har haft brug for at trække mig lidt fra det spirituelle “fællesskab”, og fra selv at holde rum for yoga og ceremonier 🤍
Det kommer fra et sted af ro, kærlighed og et ønske om at være helt ærlig omkring min egen rejse.
Da jeg for år tilbage stod midt i mit livs største krise, fandt jeg en dyb mening i den spirituelle verden.
Jeg har altid følt en tiltrækning mod det, der ligger bag det synlige – mod det spirituelle, det uforklarlige, og det som minder mig om, at der findes mere mellem himmel og jord.
En længsel efter noget dybere.
Efter mening.
I starten blev jeg fortryllet af en verden fuld af krystaller, ritualer og “magi” – en verden, der lovede indsigt, samhørighed og mening.
Og jeg fandt også en enorm støtte.
Jeg bruger stadig spirituelle redskaber i mine egne ritualer, og de hjælper mig med at finde ro og forbindelse.
Men jeg mærker i dag en tydelig forskel på at søge noget udenfor mig selv – og på at forbinde mig indefra.
Jeg blev især draget af alt det, der blev talt ind: rummelighed, kærlighed og tanken om, at der var plads til alle.
Men med tiden begyndte jeg også at indse, at der er en anden side.
Et miljø, der taler om åbenhed, men hvor der alligevel hurtigt opstår dogmer, hierarkier og sandheder.
Hvor man nemt kan få fornemmelsen af, at man skal leve på en bestemt måde for at være spirituel – følge de samme rytmer, tale det samme sprog eller udtrykke sig på den “rigtige” måde.
En verden, hvor det ydre også hurtigt kan komme til at overdøve det indre.
Det er vigtigt for mig at sige, at jeg ikke peger fingre af ceremonier, uddannelser eller spirituelle redskaber.
De har hjulpet mig – og gør det stadig.
Det, jeg ønsker at belyse, er bagsiden af den spirituelle verden, som jeg tror, flere måske også har mærket?
Personligt, har jeg haft brug for at træde et skridt tilbage –
også fra sociale medier som f.eks Instagram,
hvor det hele let kommer til at handle om at vise spiritualitet frem, i stedet for bare at leve den.
For her kunne jeg mærke, at jeg begyndte at miste kontakten til det, der føles ægte for mig.
Jeg har haft brug for at trække mig fra det spirituelle “fællesskab” – men ikke fra spiritualiteten i mig.
Mine egne små ritualer og stille stunder har givet mig en enorm klarhed.
Det har været et valg om at vende blikket indad, før jeg igen begynder at kunne række ud.
Et behov for at skabe ro omkring mig, så jeg kunne mærke, hvad der egentlig er mit.
For mig handler spiritualitet ikke om at lede efter noget udenfor os selv, men om at huske det, der allerede er en del af os.
Og de fællesskaber, der virkelig nærer, er dem, hvor vi kan mødes som hele mennesker – uden masker, uden hierarkier, uden “rigtigt” og “forkert.”
Derfor har jeg haft brug for en pause fra at holde rum.
Fordi jeg har haft brug for at trække min energi hjem –
for at være helt sikker på, hvad jeg ønsker at bidrage med i denne verden.
Jeg ønsker ikke at skabe ud fra sammenligning, men ud fra autenticitet – fra et sted, hvor jeg mærker en sand lyst til at dele.
Det føles nu langsomt rigtigt at begynde at åbne rummet igen og mødes i cirkler – men denne gang fra et sted, jeg mærker der er helt mit eget.
Jeg tror ikke på, at der findes én rigtig vej.
Det, der føles sandt for dig, er din sandhed.
Du kan ikke være spirituel på en forkert måde – hvis det føles ægte inden i dig.
I dag ved jeg, at alt, jeg ønsker at skabe, begynder med nærvær – med den ro, der opstår, når vi tør være til stede med det, som er.
Og herfra vokser nærvær.d:
– ikke som noget, vi skal blive til, men som en naturlig forlængelse af det, der allerede er.
En blid påmindelse om, at vi altid kan vende hjem til os selv.
Herfra ønsker jeg at mødes, dele og skabe – roligt, ærligt, nærværende 🌿
