Psykoterapi Brande

30/07/2025

Chefpsykolog og mandeforsker Svend Åge Madsen har et meget vigtigt budskab til kvinder – og vi er nogle stykker, der følte os ramt af især hans sidste råd 👇

19/12/2024

Jeg er ikke bange for at dø, men for at leve for lidt

Livet er en gave. Det er lagt i selve fødslen, at livet ligger foran og skal opleves. Livet er en gave som skal åbnes. Det skal leves.

Julens kerne i det kristne budskab ligger i at et barn blev født. Ikke et hvilket som helst barn. Men det barn, der symbolsk er Guds finger rakt ind i en mørk verden for at tænde lys. Det barns gave var en opgave. Dets vej på jord, synes bestemt på forhånd. Tro definerer erkendelsen.

Julen fejres ved at vi tænder lys. Lys i en mørk verden. Lys på det tidspunkt af året, hvor mørket viger, dagene bliver længere, og livet vender tilbage.

For rigtigt mange mennesker har mørket indflydelse på liv og psyke. Det er en mørk tid. En tid med usikkerhed og fravær af fred. Fokuserer du på mørket, er det svært at finde lys. Svært at betragte livet som en gave. En udfordring at tage livet på sig, og leve det for åbne mikrofoner i nysgerrighed efter, hvad det har at byde. At leve det fuldt ud.

Som kristen – og psykoterapeut – vil jeg gerne ønske dig glædelig jul. Jeg vil gerne pege på julens kerne af lys og kærlighed som det rækkes ud af budskabet om ham, der blev født i fattige kår for at være menneske som vi, og for at skabe den forskel der skaber håb i mørket. Det lyder: "Fred til mennesker med Guds velbehag!"

Glædelig jul.

12/07/2024

Et stykke tid har jeg holdt mig lidt tilbage for at skrive på psykoterapi-brandes facebookside.

Det er ikke fordi jeg ikke har haft noget jeg gerne ville sige. Og det er ikke fordi jeg på et tidspunkt fik mange kommentarer – også fra folk der ikke har samme holdning som jeg. Fundamentalt glæder jeg mig over, at vi er forskellige, har forskellige opfattelser og forskellige liv.

Vi er forskellige, er lige meget værd, og skal indimellem være enige om at være uenige.

Men jeg er træt af - og har været træt af den stadige strøm af, hvad jeg opfatter som trusler mod min facebookside.

Udgangspunktet har været en anklage om at jeg på min side har skrevet krænkende, eller at indholdet i mine artikler har været af stødende karakter. Jeg er blevet truet med nedlukning af min side i ”Metas” navn – dvs det officielle facebook.

Min beslutning er at jeg ikke vil ligge under for det, som i mine øjne er useriøst og krænkende adfærd, der har en dårligt skjult dagsorden. Og jeg synes at vi i fællesskab skal rejse os mod disse krænkere og al uhæderlig, utroværdig adfærd.

Hvad skal vi bruge det til? Måske handle – som i al dialog der går tæt på og sårer – ved at spørge: ”Hvad vil du opnå med dine ord?” – ”Hvad er din hensigt?” Og måske også tage ansvar og fortælle, hvad det gør ved mig.

Det er hvad jeg forsøgte i indledningen af dette. Jeg er psykoterapeut – og har du udfordringer, som du har behov for at tale om er du velkommen til at kontakte mig.

22/01/2024

Tillad mig en stille undren.

Nu spurgte jeg høfligt om tilladelse til undren. I virkeligheden behøver jeg ikke at spørge om tilladelse til at undre mig. Det er, om man så må sige det, der udvikler og fornyer livet. At vi undres betyder at vi lever og ønsker at bevæge os for at undersøge. Undersøgelsen er basis for viden. Og vil du ikke læse, hvad jeg undrer mig over, så er du fri til at stoppe.

Min undren går på vores måde at være – eller komme i kontakt med hinanden på. Jeg undrer mig over, at jeg kan stå overfor et menneske i en butik, som høfligt spørger: ”Hvad kan jeg hjælpe dig med?” og som efter mit svar, tilbyder mig noget helt andet. Jeg undrede mig – og spurgte om hun havde hørt efter, hvad jeg spurgte om, hvortil hun svarede nej.

En anden undren går på, at blive anmodet om at sende en mail om job til et busselskab, og at vedkommende chef – trods en venlig rykker 10 dage efter end ikke bekræfter modtagelsen.

Min stille undren går på, om vi er blevet lidt ligeglade/ligegyldige overfor hinanden? Eller har vi i virkeligheden i vores selvforståelse så travlt med…. Ja hvad?

Jeg undrer mig over, at hvis vi taler direkte til hinanden, så skal vi indimellem prikke på skulderen for at opnå kontakt – jeg taler til dig.

Selvfølgelig! Jeg behøver ikke at undre mig. Jeg skal bare køre op til den chef jeg skrev mailen til, prikke ham på skulderen og sige: ”Du har fået mail”.

Behøver jeg at sige, at sådan noget ofte kan føles som afvisning, og at det kan være et tema, du kan arbejde med, evt ved at bestille en tid hos mig.

30/11/2023

Hvem og hvad præger dit liv?

Jeg har altid været glad for at følge med i tiden. Jeg har læst aviser, hørt radioaviser, set tv avis og udsendelser med aktuelle emner. Og jeg brugte datid i min indledning.

Jeg er begyndt at tænke over, hvad alle disse nyhedsudsendelser gør ved mig. På hvilken måde præger dit mit liv – og vil jeg give dem lov til at præge mig? Gør de mig lykkelig? Giver det mig glæde og mod på livet, at jeg ikke bare orienteres om verdens gang, men at det pensles ud, analyseres og beskrives ned til den mindste detalje?

Og skal det helst være alt det negative, det bekymrende, angstprovokerende der sætter dagsordenen?

Hvordan ville det være at være journalist, hvis opgaven var at hver nyhedsformidling også skulle indeholde en glad nyhed – en formidling af håb? Hvordan ville det være, hvis pressen var bevidst om, hvilket ansvar der ligger på deres skuldre, når de for at ”sælge aviser” præger deres omgivelser med negativitet og måske endda modløshed?

Jeg ser resultatet – og hører om det – i min terapeutiske praksis. Jeg mærker og hører, hvordan negativitet og håbløshed finder ind i menneskelige relationer og bliver negative handlemønstre og omgangstone.

Fjernbetjeningen til tv er min adgang til at bestemme, hvad jeg vil lægge øre til.

Min beslutning om hvad jeg vil tage ind og hvad jeg vil gøre ved det, er udfordringen jeg mødes med når det hele bliver for sort. På samme måde er det min beslutning, hvad jeg lukker ud af min mund og derved smitter af med, når jeg møder mennesker i min hverdag. Tænker du over det?

Jeg tænker at jeg har ansvar for, hvad jeg bidrager med i hverdagen. Jeg vil gerne tale mennesker op. Give en positiv lyd, et smil, en opmuntring videre. Det vil jeg gerne give videre som en opfordring. Tænk positivt - beslut dig for at tænke positivt (ikke naivt) og mød andre mennesker med smil og positiv tanke. Det gør hverdagen lidt bedre - vær med til at starte en epidemi.

16/11/2023

Parforholdet – er det nemt?

Der findes en spændende dynamik i parforholdet. Og den oprindelige betydning af ordet dynamik har sin inspiration i det græske ord dynamis, som betyder kraft, magt - potentiale.

Jeg inspireres af dem, der stillede op til programmet ”Gift ved første blik”. Jeg vil gerne bruge deltagernes svar på spørgsmålet ”hvordan går det?” – ”Vi har det sjovt” til at sige noget om parforholdet. Og jeg er ikke ekspert – jeg lever bare i et parforhold – som har givet mig en erfaring, ikke en facitliste.

Min forventning til min ægtefælle – min forventning til mig selv, er viljen til at arbejde på det vi har sammen. Vi elsker, men det er ikke en selvfølge, eller noget der bliver ved uden at vi giver det vores opmærksomhed. Og det handler ikke blot om søde ord og blomster.

Vi er ikke forelskede hele livet, men vi bliver det igen og igen. Venskab og kærlighed er dybere end forelskelsen.

Grundlæggende for parforholdet er at ville hinanden – at se hinanden. Det er opslidende for parfoldet, hvis man betragter hinanden som en selvfølge.

Når jeg valgte at skrive, at der findes en spændende dynamik i parforholdet, så handler det om at se potentialet i den anden, og give rum for at det kan udfoldes.

Det skæve er, hvis dynamikken bliver et spørgsmål om dynamis forstået som magt. At den ene er mest tydelig og hævder sin magt ved at sætte den anden til vægs.

At se den andens potentiale – og give rum for at det udfoldes, handler ikke om at leve hver sit liv, men at glæde sig over- og udnytte forskelle som en styrke (kraft) og inspiration. Og det kræver samtale og en indstilling til parforholdet som et arbejdsfællesskab og ikke blot et sted, hvor det skal være sjovt.

31/10/2023

Parforholdet – en gåde og udfordring.

Efter at have set ”Gift ved første blik” er der et spørgsmål, der står tilbage. Måske kunne det have været afklaret – måske kunne det i virkeligheden ikke. Spørgsmålet lyder: ”Hvilken forventning har du til et kommende ægteskab med en ukendt?”

Dygtige specialister ud i det menneskelige matchede efter forskellige kriterier – og de var dygtige. Ingen tvivl om det. De matchede på baggrund af et dygtigt forarbejde, og måske manglede de i virkeligheden kun svar på spørgsmålet: Hvordan er det for dig at kede dig?

Hvad gør det ved dig, hvis du keder dig?”

Deltagerne i udsendelsen tilkendegav alle at de havde det sjovt sammen. Fokus lå på at have det sjovt sammen.

Udfordringen i ethvert parforhold er at man ikke altid kan have det sjovt sammen og at bindemidlet må være et andet. Jeg vil gerne komme med en påstand. Hvis et parforhold skal kunne holde, handler det om evnen til – og forventningen om – at kunne kede sig sammen.

At kunne kede sig sammen, og alligevel være sammen. I kedsomhed har kreativiteten mulighed for at spire. Det nysgerrige der giver sig til at undersøge, hvorfor keder vi os? Er det at kede sig farligt? Skal vi frygte en permanent tilstand, eller kunne det være oplæg til at møde hinanden og udforske, hvilke forventninger og grundholdninger, den enkelte bringer med sig.

Hemmeligheden bag et langt ægteskab/parforhold er den kontinuerlige og ærlige samtale, der som bindemiddel – du kan også kalde det kærlighed – bevarer viljen til at være sammen, også når det ikke er sjovt alt sammen, men kedeligt uden at den enkeltes behov hele tiden tilgodeses.

At være to om livet er et valg og et arbejde. Sjovt til tider, men kun til tider, for skal det kun være sjovt, vil ægteskabet være en stræben efter det næste kick, der helst skal være lidt bedre, mere udfordrende og sjovere.

22/05/2023

Hjælp – min verden krymper!

Når jeg går tur, møder jeg af og til en løs hund. Fem til ti meter bag hunden går et menneske dybt koncentreret om sin mobiltelefon. Hvordan man undgår at gå ind i noget forstår jeg ikke. Hej, sagde jeg, da jeg var ca. en meter væk. Er du ude at gå tur med din mobiltelefon? Jeg kunne ikke lade være. Vedkommende kiggede op. Den ene hånd røg op til et øre, og tog en del af head sættet – relations værnet ud. Jeg var heldig. Der kom kontakt. Det sker ikke altid.

Nu kan det lyde som om, jeg er en af de gamle mænd på bagerste række i Muppet show. Det er jeg ikke. Alligevel har jeg lyst til at pege på, at i dag er det svært at møde et menneske, få øjenkontakt og komme med en bemærkning til vedkommende. For rigtig mange er i virkeligheden ikke tilstede, men skjuler sig – eller flygter ind i en verden for sig selv. Fremmedgørelse kaldte tidligere tider det. Mange vil sige, at det kan vi ikke gøre noget ved. Det er bare sådan.

I min forståelse er head sættet blevet et relations værn. Det umuliggør umiddelbar kontakt mellem mennesker. De store holder verden ude, ved at slutte tæt. Det ses endda på bilister. Hvordan det så end kan lade sig gøre at være opmærksom på trafikken?

Betragt mit oplæg som en opmærksomheds øvelse? En øvelse der går ud på at flytte fokus væk, fra det indhold relations værnet sender ind i tankerne. Tag det af – bestem dig for at være til stede. Flyt fokus, løft blikket. Se mennesker omkring dig, og oplev at verden er større og bliver større end det der sker 30 cm fra dine øjne.

26/10/2022

Jeg bliver træt i ørerne

Et nyt menneske er trådt ind i en af de relationer jeg færdes i. Vedkommende er af typen, der hævder at ”jeg siger altid tingene som de er”. Ofte er denne sætning udtryk for et indre behov for selvhævdelse. Jeg tænker ”lavt selvværd” når jeg hører ham.

Konsekvensen er, at man ved at påberåbe sig retten til at sige tingene lige ud, i virkeligheden påberåber sig retten til at være uforskammet.

Ofte hævdes ”denne ret til at sige tingene som de er” på en måde, der ikke tager hensyn til andre end den talende selv. ”Det er mig der har ret!” Mine argumenter der er de bedste, og dig der må indrette dig under mit virkelighedssyn. Du må vige for mig.

Læg mærke til at med denne form, udtrykkes som regel et utroligt negativt syn på de ting samtalen omhandler. Og værst er det, når det handler om andre mennesker.

For mig er det svært at være i. Min grundholdning er, at et argument – eller en forståelse af en problemstilling – ikke bliver mere rigtig af at blive udtrykt med stor styrke, og understreget af diverse kraftige bandeord. Og jeg bliver træt i mit indre af at være i et sådant område af negativitet.

Spørgsmålet er om jeg, når jeg ikke kan gøre noget ved det, så har ret til – og mulighed for at vælge relationen fra? Eller skulle jeg henvise til terapi?
Tænk efter - mærk efter, hvad er godt for dig. Du har lov at sige nej/stop.
Vil du tale om det, er du velkommen hos Psykoterapi Brande

20/10/2022

Coronaramt – ramt af corona

Overskriften handler enten om at være offer for hele Corona nedlukningen, og den angst for nærhed, der i lang tid – ca 2 år har præget verden. Virksomheder sendte personale hjem – nogle for at arbejde hjemme, andre for at blive hjemme og tænke over perspektiverne i en opsigelse.

Den anden side af overskriften kunne pege på dette at være smittet. Den kunne pege på alle de konsekvenser, der kan være ved at være smittet med corona, og ikke bare perioden med mærkbar sygdom, men også eftervirkningerne.

Jeg har ikke været ramt af corona, forstået som smitte og sygdom. Jeg har været ramt af corona i psykoterapi-brande forstået på den måde, at jeg har mærket, hvordan vi har trukket os fra hinanden, holdt afstand og ikke mindst har forsøgt at klare vores psykiske udfordringer alene.

Og her er vi så nu! Jeg forsøger at vende tilbage med ord, her på facebook og på min hjemmeside psykoterapi-brande.dk. Jeg ser, og læser hvordan der fortsat eksisterer mange tilbud til eksistensen, vores indre væren. Og jeg vil gerne være med.

Af min hjemmeside fremgår det tydeligt, at jeg er præst og psykoterapeut. Det er mit grundlag – min tro. Men i mit psykoterapeutiske rum er målet ikke tro, men min respektfulde måde at møde dig, med din baggrund på. Har du brug for en at tale med, så vær frimodig og bestil en tid.

09/03/2021

Ser du lyset forude?

Der har gennem lang tid været tale om corona. Faktisk kan man nemt stå tilbage med indtrykket, at det er det eneste pressen har kunne bringe af nyheder. Ned til den mindste detalje har pressen svælget i konsekvenser og minutiøse beskrivelser af skæbner. En følelse af at være overinformeret bliver nemt resultatet. En følelse af coronatræthed skabt af, at intet andet i virkeligheden kunne være så vigtigt, at det skabte nyhedens interesse.

Sådan kan det opfattes. Derfor vil jeg gerne appellere til at vi sammen skifter fokus. Jeg tror det er vigtigt, at vi fokuserer på, hvad al denne information har haft som konsekvens for den enkelte. I en tid, hvor alt har været lukket ned, og hvor afstandskrav har skabt afstand mellem mennesker, er det vigtigt at vi står sammen om at rydde op.

Oprydningen består i, at vi sammen iagttager hinanden for at finde sammen på ny. Nogle behøver hjælp til det. Følelsen at nærhed kan være farlig, at nærhed kan være risikofyldt og kan smitte, skal aflæres.

Jeg vil opfordre dig til, at kontakte dem du bevidst har været på afstand af. Kontakt dem og tag ansvar for din følelse af afstand. Kontakt dem for at tale med dem om, hvordan de har det – om de føler samme afstand og vil være med til at gøre noget ved det.

Oplukningen og tilnærmelsen til hinanden – arbejdet på at genetablere relationer på dvale begynder nu. Ræk ud og fortæl udfra dine følelser, hvis du savner og inviter, vis din hensigt, vær tydelig i dit ønske om den nærhed, der har været – og er et savn i mange.

Alenetiden har varet længe nok. Nu skal fokus rettes mod igen at være sociale – at være menneske mellem mennesker.

Ønsker du hjælp? Har tiden tæret mere på dig end godt er? Magter du ikke selv. Har du behov for at mærke dig selv, hjælp til at komme videre - så vil jeg som psykoterapeut gerne hjælpe dig.

Med venlige hilsner og ønsket om et godt forår.
Psykoterapi-brande.dk v. Benny Klarholt

Benny Klarholt om psykoterapi og sjælesorg