25/02/2023
Øveklient søges !
Hvis du står i et aktuelt problematisk sted i livet, eller du er nysgerrig på dine livstemaer og måder at være i livet på og gerne vil udvikle dig – så kunne det måske være dig?
Det kan være:
• Manglende selvværd eller selvtillid
• Oplevelse af eller angst for ensomhed, døden eller meningsløshed
• Konflikter i nære relationer og dynamikker i familier og parforhold
• Stress
• Angst og depression
• Tab og sorg
• At det er svært at være pårørende til en person der lever med demens eller anden sygdom
• At være pårørende til børn med skolevægring, autisme, ADHD, ordblindhed, for tidligt fødte mv.
• At være under uddannelse
Jeg har i mere end 30 år arbejdet med mennesker som ergoterapeut og kombinerer det sideløbende med psykoterapeutuddannelsen, hvor jeg nu er 3 års studerende. Og her står jeg og mangler en øveklient til den sidste, praktiske del af min uddannelse, hvorfor jeg søger netop dig til at være med på rejsen i min læringsproces. Mit fokus er at bidrage til gode hverdags- og arbejdsliv og psykoterapi er samtaleterapi, hvor du vil få støtte til at undersøge og bearbejde det, som er udfordrende for dig. Jeg vil være der for dig og støtte dig, så du er tryg og kan være til stede med det som er sårbart og svært.
Det Praktiske:
Jeg har klinik i Bryrup og på Samsø. Da jeg er studerende, kan jeg derfor helt ekstraordinært tilbyde sessioner til 150 kr. og behøver en klient, der er villig til at gå hos mig cirka 12 gange. Sessionerne vil blive video optaget, til brug i min uddannelse, for at videreudvikle mine terapeutiske færdigheder. Jeg vil få supervision på små klip fra terapien, hvor fokus vil være på mig som terapeut, ikke på dig som klient.
Skriv en personlig besked med tlf. nr. og jeg vil ringe dig op og fortælle mere og vi kan aftale nærmere.