The Flow Institute

07/12/2025

Nissen kommer stadig hos os, selvom mine piger for længst har luret nissens og mit tætte forhold🤶🏻

Men både de og jeg hygger os stadig med det - ikke bare for gaverne, mere de her små jeg ser dig glimt pakket ind i en lille kalender gave.

Alle de små opmærksomheder vi giver uden at tænke stort.

Så ugens skriveprompt er: sæt dig et sted hvor du kan være uforstyrret, og skriv i 10
Min uden at løfte pen fra papir:

Hvad vil jeg gerne give mere af i denne julemåned, og hvad håber jeg lander hos mig?

God 2. Søndag i advent

23/11/2025

Det er lidt stilhed før stormen i denne weekend, det er ikke rigtig jul endnu.

Så inden travlhed, gløgg, julefrokoster etc løber afsted med os, tænkte jeg det var en god ide at få styr på det der er vigtigt.

Så sæt dig godt tilrette, et sted du kan sidde uforstyrret i 15 min.

luk øjnene et øjeblik og lad freden sænke sig, tag et par dybe vejrtrækninger. Åben øjnene og skriv, uden at løfte pen fra papir, og vigtigst uden at overromantisere:

Hvad skal der egentlig til for dig, for at det bliver en god jul i år?

Jeg håber det blev et lidt mere roligt og overskueligt pejlemærke for december🤶🏻

-in

21/11/2025

16/11/2025

Begyndelser
Jeg har i lang tid taget tilløb til at (gen)starte mit nyhedsbrev.

Jeg fandt aldrig rigtig tiden, eller den rette stemning, eller det rigtige billede….

Og hver gang jeg satte mig ned for at skrive, blev det så overvældende og besværligt.

Lige indtil der var en der sagde til mig; hvad er den ene ting du kan gøre i dag, for at komme nærmere at sende dit nyhedsbrev ud?

Og på den måde fik jeg delt processen op i små overskuelige skridt, og i går fik jeg sendt mit nyhedsbrev ud.

Så ugens prompt er; sæt dig et roligt sted hvor du kan være uforstyrret i 15min, og skriv, uden at løfte pen fra papir i 10 min om hvad er det du gerne vil starte på, og hvad er det ene lille skridt du kan tage i dag.

God søndag
-in

12/11/2025

Skuldrene husker hvad du har båret.

Men de slipper, når du gør.

Et langsomt rul tilbage. En dyb udånding.

Det er ikke meget, men det er nok.

-in

09/11/2025

Jeg ved godt der kun er et par sørgelige 🎃 tilbage fra halloween, men jeg vil alligevel gerne dvæle lidt ved det, eller nærmere bestemt ved Alle sjæles dag.

Jeg havde en dejlig farmor. Ikke småkage-og-forklæde typen, mener en meget bestemt, tenderende til skrap dame.

Men hun elskede os, sin familie.

En af hendes største fornøjelser senere i livet var at køre med, når min far kørte os allesammen hjem efter en familie middag.

Vi sad stuvet sammen på bagsædet som da vi var små, men nu med bilen fuld af nyvasket tøj.

Og min farmor sad der i bilens halvmørke, nogen gange i op til en time, og bare lyttede til vores stemmer, og indsnusede fornemmelsen af hendes børnebørn.

Min farmor har nu været død i mere end 20 år, så jeg satte mig for at skrive et brev til hende, om alt hun var gået glip af fra mit liv de seneste par år.

Og det er ugens skriveprompt til dig❤️

Sæt dig et sted du kan være uforstyrret de næste ti minutter, og skriv, uden at løfte pen fra papir, et brev til en afdød kær.

God søndag

02/11/2025

Jeg kan ikke nå det, jeg har for travlt…

Jeg hører mig selv sige det gang på gang, og det irritere mig.

Både fordi jeg ved, at det i virkeligheden altid drejer sig om prioriteringer, og fordi jeg lever af, at få folk ned i gear.

Så i den ånd, kender du slowvember?

Slowvember er alle de små ting vi kan gøre i dagligdagen for at give vores nervesystem lidt ro; gå en tur i skoven, tage en eftermiddagslur eller en savasana, gå i sauna eller et havvand.

Men også alle de små ting som en dyb vejrtrækning, tælle til ti, stirre ud af vinduet i bussen i stedet for at kigge på mobilen.

Så velkommen til slowvember!

Ugens skrivemeditation er:

Sæt dig et roligt sted hvor du ikke bliver forstyrret, og skriv i 10 min uden pause

Hvad kan jeg gøre for mig selv af små og store ting i slowvember, og hvornår vil jeg gøre den første ting for mig selv.

God søndag og god slowvember.

-in

26/10/2025

Som jeg navigere en skilsmisse med børn, bliver jeg hele tiden konfronteret med min egen styrke.

Er det styrke at bide tænderne sammen, eller er det styrke at sige fra?

Min styrke har været omdrejningspunktet for mange personlige skriverier, tanker og følelser.
Og jeg bliver hele tiden konfronteret med det i mødet med omverdenen.

Måske er det så simpelt, som at kunne se sig selv i spejlet, og se dem man elsker i øjnene? Hvilket jo på ingen måde er simpelt eller let.

Det er store tanker, for sådan en stille søndag, men jeg vil nu alligevel opfordre dig til at bruge 10 min af din ekstra time, til at sætte dig et roligt sted og uden pause skrive:

Hvad er styrke for mig, og hvornår føler jeg mig stærk?