Karina Koed Forup

Hjem
Danmark
Copenhagen
Karina Koed Forup

ADOPTION-FORÆLDRESKAB
foredragsholder
facilitator af forældreforløb
Yoga
kropsbehandler
podcastvært Og den heldigvis ikke færdig!

Jeg er i slt 40'erne, mor til den dejligste pige, adopteret fra Thailand, og gift med mit livs kærlighed.

Min rejse til hvor jeg står i dag, har været snørklet og udfordrende men også dejlig. For det er gennem mine mange erfaringer, snoede stier, store følelser og til tider omveje at jeg har fundet og stadig genfinder mig selv. Jeg har altid været nysgerrig på sindet og kroppen, altid været reflekterende og prøvet at tyde det min krop har sendt af signaler. Det er helt naturligt for mig at kigge indad og søge svar, for at jeg kan udvikle mig og finde ro. Derfor er det en hjertesag for mig at sætte ord på nogen af de svære følelser og oplevelser, dele min historie så andre kan føle sig set og mødt. Så vi sammen kan bryde tabuer og få en bedre forståelse for hinanden.

04/10/2025

Hvilke veje er det vi ønsker at gå og hvorfor er forandring så svært.
Jeg lærer så meget fra min datters begejstring og nysgerrighed, men også af hendes måde at skulle finde en ro til at omstille sig nye situationer og omgivelser.

Alt for ofte har jeg for travlt. For travlt med at gå fra det ene til det andet. Fra job til hjem, fra tristhed til glæde, fra larm til ro. Det handler ikke kun om de fysiske omstillinger men i den grad om det omstillinger gør på indersiden.
Jeg har altid løbet foran mig selv, haft travlt med at fixe, forstå, frembring bedre resultater, vise mere omsorg, tage mere ansvar, en bedre måde at være mig på. Alt sammen for at passe ind i det liv der er omkring mig.
Men i virkeligheden trives jeg bedst med ro og plads til at forstå, reflektere og fordøje inden jeg tager action.
Jeg har altid troet at begejstring og ro ikke kunne stå side om side. Men når jeg giver mig tid og ro til at være nærværende, ser jeg tydeligt hvordan min datter rumme begge dele på en gang.

For høj energi behøver ikke betyde fart.

På den smukkeste mor datter tur oplevede jeg hvordan vi begge gled igennem dagen med nydelse, nærvær, begejstring, lyst til at opleve, men i den smukkeste ro og i vores tempo. Et tempo der løftede os men gav plads til langsommelighed uden at vi gik glip af noget.

Nye måder at være i verdenen på tager tid, og jeg mærker tydeligt hvordan noget i kroppen på mig skriger på at leve ud fra mit eget personlige tempo, både med høj energi men også med blik for mig selv.
Alt for længe har jeg skjult mig bag fart, for at gemme mig, skåne mig, for at beskytte mit inderste fra at komme tydeligt frem.
Det har måske været en god strategi engang, men den dur ikke i længden, for den spiser en op bid for bid, og sluger alt overskud, autencitet og glæde.
Jeg mærker hvordan en ny form er ved at komme frem, hvor jeg ikke kan andet end at give mig selv plads og lade Mine sandheder sætte retningen og tempoet.
Jeg har længe søgt, læst, uddannet mig, dykket ned i mig selv for at stå som en bedre mor, et bedre forbillede og rollemodel. Måske er den bedste version den autentiske. Måske er det der vi skaber trygheden for vores børn. ❤️

27/09/2025

Jeg tror mange kender til den der følelse af at være i kamp med sig selv. Der hvor man hele tiden prøver at være, sige eller gøre noget andet. Der hvor man prøver at redigere det man lige føler eller tænker og prøver at fremstå som en anden.
Jeg oplever ofte hvordan mine overlevelses strategier komme i spil. Det har jeg måske altid gjort, men efter min hjernerystelse er det blevet så tydeligt hvordan jeg handler når jeg er i specifikke situationer, hvordan nogle situationer skaber et indre kaos og jeg går i overlevelse og mønstre og dermed også i kamp med mig selv.
For det er stærke kræfter der er på spil, en stærk indre kemi der drøner igennem hjernen og derfor også i systemet.

Til trods for at jeg har blik for at ændre denne kemi til noget mere givende, får den alligevel til tider fat i mig. Jeg kan aldrig skjule det, specielt ikke overfor dem der kender mig godt. For jeg får speeded op. vælter ud med ord i en enorm storm. Samtidig med at jeg kæmper for roen og balancen og sende et helt andet signal. Men mine strategier har alligevel så godt fat i mig, og jeg står midt i stormen og kampen.

Måske er der ikke nødvendigt at ændre noget, måske skal man bare give slip og anerkende at det også er en af de mange nuancer man er.
Jeg tænker at ønsker man at ændre det, er opdagelsen og erkendelsen i hvert fald det første skridt.
Der er mange ting jeg vælger at smile over ved mig selv, men der er også de sider og mønstre jeg ikke ønsker at give videre til min datter.
Alle kender til denne følelse af at skulle korrigere hvem man er for at høre til, men i virkeligheden hører vi alle til og jo mere man giver plads til at være den man ærligt er, jo mere ro skabes der og jo mere lys kan man skinne, for sig selv og andre.

I dag efter en heftig morgen i lige præcis sådan en situation som trigger mig, lige der hvor jeg stod i fart, ord, selvbebrejdelse og indre kamp var der en der sagde til mig…
“Måske du bare skal omfavne det”
Det er på alle måder rigtigt. For vi skal favne os selv, vi er alle præcis dem vi skal være og vi fortjener alle at være her. Og det er lige præcis det jeg ønsker at lære og vise min datter, at favne sig selv, og derigennem også andre.

06/08/2025

Det er stadig sommer, men alligevel er der en følelse af at den er ved at på I hæld.
Skole, arbejde er hverdagsliv står lige i døråbningen.
For mig er der altid en vemodig tid, en tid hvor man slipper noget der engang var og får ind i det nye.
Energierne, lyset, luften skifter i takt med at efteråret snart melder sin ankomst.

Det er smukt men også vemodigt. For den tid mange lige har haft i ro, i plads til fordybelse og måske mere nære oplevelser, med tid til reflektion eller at gå efter hvad hjertet ønsker skal nu tilpasses en anden hverdag.
Det kan være svært at bevare denne sommer følelse.

Denne sommer har været fuld af både helt nære og kærligt nærvær, er nærvær og tæthed som jeg troede lå en tid til, hvor min datter var yngre og derfor også mere på mig.
Men den dukkede op igen, en dejlig påmindelse om at kærligheden og båndet er lige så tæt som altid.

Men sommeren har også bragt tanker og følelser af adskillelse, en observation af hvordan man som familie både kan være i ro, glæde og tid sammen, samtidig med at en afstand vokser.

Måske fordi tiderne skifter, behov bliver anderledes, drømme ændres.
Ligegyldigt hvad der ligger bag, er det endnu en forandring, en indre forandring der roligt viser sig i det ydre.
Forandring er ikke skidt, bare nyt og anderledes. Noget jeg skal vænne mig til, ligesom jeg skal vænne mig til hverdagen efter ferie og efterår efter sommer.

❤️

23/11/2024

“Jeg føler stadig vi er i Danmark, for jeg føler mig hjemme. Det er som om at min venstre side er Thailandsk og den er hjemme og min venstre side er Dansk, og den savner mine venner”

Det er en splittelse jeg kan genkende, måske ikke i samme grad som min datter oplever den, men alligevel kan jeg genkende tankerne og følelsen af at høre til et sted og være et andet.
Jeg tror at det er et vilkår som hun skal lære at forene sig med, for hun er jo Thai og kan huske mange ting fra sine første år i en helt anden kultur og med helt andre omsorgspersoner, end den hun lever i og med idag.

Jeg glædes over hendes delinger og refleksioner og over at hun nyder at være i hendes andet hjemland.
Hun tager det hele ind med smil, mod og nysgerrighed.
Men alligevel er noget af det der glæder mig allermest og som jeg er så taknemmelig for, er at vi har vist hende at vi også elsker Thailand og den del af hende, at det altid er muligt at kommer til hendes skønne fødeland og møde de mennesker der har passer hende og stadig elsker hende.
Mit hjerte jubler og bliver fuldt med taknemmelighed når min datter siger, jeg elsker bare at rejse med jer og at vi kan se hele verdenen sammen.

Så denne rejse til vores alles andet hjem er på en og samme tid en rejse til age for at hente og gense mennesker, oplevelser og et møde med en tid hvor vi startede vores rejse som familie, men det er også en sløjfe om det som er os, vores håb, drømme og ønsker for hvad vi som familie gerne vil sammen.

Sammen, er ordet her, for sammen står vi stærkest, sammen vokser kærligheden og sammen føler vi os heldigvis, alle trygge.

Min skønne pige, min kærlighed har ingen grænser, min taknemmelighed er større end jeg kan beskrive.

27/10/2024

Den smukkeste efterårsdag med de mennesker jeg elsker aller mest.
Det er sådan en gave og jeg nyder det.
Jeg nyder at min datter stadig helst vil være sammen med mig (og farmand), at som hun siger “jeg gider ikke rigtig skole også selvom det er sjovt med vennerne, jeg vil helst bare være sammen med jer, være på tur og bare være os 3”

Det er så skønt, jeg nyder det, det er en gave at hun vælger os til, at hun tydeligt viser sin omsorg.
Hver gang vi samles på tur og er i de smukke omgivelser i naturen, bliver jeg så taknemmelig. Jeg elsker det nemlig også.

God søndag

11/10/2024

Jeg bliver stadig overvældet af mig og min datters samtaler, specielt om aftenen hvor der er ro og vi bare kan være dem vi er.

Forleden spurgte hun

“Mor, du arbejder for BørneTelefonen ik?”

“Jooo, jeg arbejder i huset men ikke på telefonen, men du kan ringe til dem hvis du har lyst. Hvis du har noget du gerne vil tale om”

“Hvorfor skulle jeg det, jeg har jo dig”

Hvor heldig kan man være, at tilliden og lysten til at tale og dele med mig er der 🙏❤️

Jeg bliver så rørt, at jeg har sådan et bånd med hende, at hun åbner sit hjerte og deler med mig.
Jeg har skrevet det før, men jeg bliver taknemmelig hver gang.
For det er ikke en selvfølge, vi har ikke kendt hinanden fra start af hendes liv, hun har skulle tilvælge mig på en anden måde. Så hver gang hun fortæller og deler følelser, oplevelser og tanker fra hendes liv, bliver jeg uendelig glad og taknemmelig.
Det er for mig et tegn, et tegn på kærlighed og den tilknytning vi har.

Hele mit hjerte jubler, for hun er den største kærlighed og jeg er så taknemmelig iver at jeg får lov til at være hendes mor og fortrolige.

10/10/2024

“Kald mig mor” er et rørende og rammende foredrag, der berører nogle af de udfordringer, livet kan byde på.

Det er en personlig fortælling der invitere på en rejse gennem fertilitetsbehandling og adoption.

Jeg taler åbent og ærligt om tab af familie, sorg, overansvar, adoption, kærlighed og synkronisitet. Om moderskabet og hvordan det har påvirket mig, både på en ydre og indre plan. Alt er fortalt udefra mit perspektiv som adoptivmor.

Adresse

Copenhagen

Internet side

http://karinakoedforup.dk/

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Karina Koed Forup sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Karina Koed Forup:

Genveje

Vil du plassere din praksis på toppen av Klinik-listen i Copenhagen?

Del

Type

Behandler