02/10/2025
“Et menneske forandrer sig – ikke, så længe det forsøger at blive hvad det ikke er, men først når det helt og fuldt identificerer sig med, hvad det er.”
(Beisser, citeret refereret i Falk, At være der, hvor du er, 2016)
Denne teori peger på noget centralt i psykoterapi:
Forandring sker ikke gennem pres, idealer eller et ønske om at være “noget andet”. Tværtimod opstår forandringen først, når mennesket møder og accepterer sin aktuelle tilstand – med alt, hvad den rummer.
👉 Terapeutens opgave er derfor ikke at skubbe på for forandring, men at skabe et rum, hvor klienten kan forstå, acceptere og være med det, der er.
Det er netop i denne accept, at bevægelsen og forvandlingen begynder.
💼 I erhvervsmæssig sammenhæng betyder det, at ledelse og organisationsudvikling heller ikke kan bygge på “tvangsforandring” eller et konstant jag efter at være noget, man ikke er.
Ægte udvikling sker, når medarbejdere og teams kan anerkende deres aktuelle sted, styrker og udfordringer – og først dér tage skridt mod noget nyt.
I praksis kan det betyde:
– At møde medarbejdere dér, hvor de er, frem for at presse dem til at præstere på et urealistisk niveau.
– At organisationer arbejder med at acceptere deres nuværende kultur og processer, før de kan ændre dem.
– At ledelse bliver mindre om at “skubbe” og mere om at skabe rammer, hvor mennesker kan vokse naturligt.
💡 Uanset om vi arbejder med mennesker i terapi eller i organisationer, er pointen den samme:
Forandring starter med accept.
