Lea Wellejus - terapi, undervisning & supervision

19/02/2026

BLÅ OG RØDE HUMMERE 🦞

I går underviste jeg personale på HF/VUC Fyn i neurodivergens- for hvad betyder det begreb, hvorfor det er vigtigt — og hvordan kan vi arbejde med det i praksis?
Her kom de blå og røde hummere i spil, som jeg står og peger på, som en konkret måde at forstå helt naturlig forskellighed på 🦞 🧠

Vi arbejdede også med autisme og ADHD i en neurodivergent ramme: Hvad vi som fagfolk bør vide, og hvordan den viden kan omsættes i vores daglige praksis som undervisere, lærere og fagfolk.

Og sikke en dejlig gruppe! Så god energi, gode spørgsmål og bare alt i alt en virkelig god eftermiddag i dejlige Svendborg

Vil I styrke jeres fælles forståelse af neurodivergens og gøre det anvendeligt i hverdagen?
Så skriv til mig om oplæg eller workshop på jeres uddannelsessted eller arbejdsplads 🤍🧠🙏🏼

31/12/2025

NYTÅRSFORSÆT OG TILBAGEBLIK💡

Jeg er ikke til nytårsforsæt.
Jeg bryder mig ikke om presset om, ‘at NU skal jeg også…. ‘
For nogen er det en drivkraft.
For mig er effekten nærmest, at det bliver endnu en opgave, jeg skal løse- og så mister jeg al motivation.

Hvis du har det lidt ligesom mig, så kan det være godt med en lidt anden måde at sige farvel til det gamle år og goddag til det nye på.

For mig er det et tilbageblik med refleksioner omkring:

Hvad gjorde jeg, der var godt for mig?
Hvad er jeg stolt af, at jeg klarede?
Hvornår havde jeg det allerbedst?
Var jeg alene? Sammen med nogen?
Kan jeg gøre noget for at gøre mere af det til næste år?

Hvad var svært?
Hvornår var det svært?
Hvad gik forud for det?
Hvad gjorde jeg for at komme igennem?
Hvad var hjælpsomt? Hvem var hjælpsomme?

Hvad blev vigtigt for mig i 2025, som måske ikke havde været det før?
Hvad vil jeg gerne gøre mere af i 2026?

Et sådan tilbageblik kan nemlig hjælpe med at sætte en blid kurs for det nye år ud fra egne værdier og erfaringer

Godt og blidt nytår til jer alle 💫🌟💫

19/12/2025

Det er lige gået op for mig, at jeg har haft min sidste samtale i i 2025♥️

Som altid sidder jeg tilbage med en stor taknemmelighed over alle jer, der deler liv med mig.
Jer, der følger med her, kommenterer, sender beskeder og deler jeres historier – på tekst, i samtaler her i NOR, online eller når I booker mig til oplæg, sparring eller supervision.

Jeg tager min lyst og mit mål med mig ind i 2026:
at du som klient får øje på alt det, du OGSÅ er,
alt det, du OGSÅ gør, og bliver skarpere på, hvordan, hvornår og under hvilke betingelser det bliver muligt.

For det handler ikke kun om dig som individ –
men fællesskaber og betingelser.
Om de handlinger, der enten lukker eller åbner.
Og om de rammer, der gør det muligt at høre til.

Det gælder elever – med og uden diagnoser.
Det gælder unge og voksne.
Og det gælder også dig, der står på siden som pårørende og forsøger at forstå, støtte og holde fast.

Jeg tager det med mig i 2026, at det stadig er mit mål samtidig med at udbrede viden og forståelse om neurodivergens, om at give plads til alle slags følelser og om at insistere på, at vi er sårbare mennesker drevet af værdier – som ramler ind i hinanden, i rammer og i problemer også, fordi noget er vigtigt for os.

Jeg vil derfor også fortsat øve mig i at lade skammens hat blive lidt længere på hylden.
Over alt det, jeg er og ikke er.
Gør og ikke gør.
Kunne have gjort – men måske heller ikke kunne.

Og på den måde give plads til alt det, jeg også er.
Og minde mig selv om – som jeg så tit siger i samtaler –at vi i virkeligheden alle sammen bare gerne vil have det godt, men kan mangle strategierne til hvordan.
Og at vi gør det bedste, vi kan🩷

#2025

18/12/2025

Der har været en del samtaler omkring jul den sidste uges tid ❄️

Det betyder samtaler om alt fra psykiske lidelser, alkohol og konflikter i familien til den eller dem, nogen har mistet.

Hvad den person betød.
Hvad man har lært og stadig lærer af dem.
Hvem man kunne få lov at være gennem den relation.
Hvordan man følte sig elsket af dem -og nogle gange også alt det, der ikke var i relationen og ens sorg over det.
Og hvordan julen kan forstærke savnet.

Forleden havde jeg en samtale med en ung kvinde, der for nylig har mistet sin mor.
Hun havde besluttet, at hun stadig ville dække op til sin mor ved julebordet.
Jeg forstod hende godt for, som jeg sagde til hende, så kommer hendes mor til at være til stede uanset.
Derfor kan man ligeså godt dække op og trække stolen ud for det. Derved også for sorgen, savnet og kærligheden.
For giver man det ikke rum, så ender det alligevel ofte med at mase sig ind kræve sin plads på andre måder.

Så savnet over den eller dem, du har mistet, og fortællingerne om, hvem de var, hvad de ville sige, og hvilken betydning de har haft og stadig har i dit liv, må gerne være der.

Det betyder ikke, at du ikke kan glæde dig over dem, der er fysisk til stede.
Blot at følelser godt kan sameksistere, og smerternes/hjerternes fest ofte vækker mange forskelligartede følelser.

Hvis musik og/eller tekster er noget, der virker for dig, så kan jeg anbefale nummeret Snow med Sleeping At Last, som du finder lidt af her.
Den har holdt mig i hånden gennem tidspunkter, hvor min julesorg har fyldt 🤍

17/12/2025

DRØMMEN OG GLÆDEN VED JUSTERINGER 🎄

Hvilke justeringer kan du mon lave for, at det bliver en bedre jul?
For lets face it: Det går ikke altid som planlagt.
Eller som vi drømmer om eller håber på.
Den hvide jul, de glade børn, det kæmpe overskud.
Her er f.eks. et meget konkret billede af en drøm, jeg havde sidste år om nogle meget smukke, hjemmelavede honninghjerter til min familie- og min umiddelbare reaktion, da den drøm måtte kastes i skraldespanden bogstavelig talt - og dette års justering af selv samme drøm🫠♥️
Og det er okay.
For nogle gange er det præcis det, der skal til:
En justering fra at noget skal være SÅ godt til, at det bare skal være okay- og nogle gange kan lige præcis dét gøre, at det så faktisk bliver godt♥️

PS I dag har jeg sendt min PDF fil ud med gode råd til jul- skriv til mig, hvis du også gerne vil have fingre i sådan én

15/12/2025

GODE RÅD TIL JUL 💡

Min liste med gode råd er skrevet på baggrund af de mange samtaler, jeg har haft med dig, som er ung måske med, måske uden en diagnose eller dig som forælder eller pårørende til én, der har ADHD, er autist/har autisme, angst eller en sårbarhed, som gør, at der kan være brug for at tænke på en anden måde end ‘sådan skal man jo gøre, når det er jul’
Samtalen og nysgerrigheden går jo altid (!) forud for meget generelle råd- men som supplement til den samtale, har jeg lavet denne liste, som du kan se her eller som du kan få tilsendt gratis. Blot send mig en PM, og så sender jeg dem til dig🤍

• Det er helt normalt at have forskellige behov og grænser - for mad, selskab, larm, etc
• Prioriter pause og begivenheder. Begge dele er vigtige. Hvad er vigtigst hvornår?
• Gør noget af det, du plejer og godt kan lide. Ja, det er jul- men du er stadig dig og kan lide det, du nu kan lide og plejer at gøre
• Gaver. Måske skal de ikke gives foran alle andre? Måske skal du vide/dit barn vide, hvad det får? Måske skal papiret være gennemsigtigt? Måske…?
• Exitstrategi. Hvor kan du gå hen, når det bliver for meget?
• Forsøg at danne overblik med en plan. De virker ikke altid, men kan være med til at sætte en ramme, der giver forudsigelighed. Måske på skrift. Måske på tlf. Måske bare en alarm på tlf.
• Du bliver muligvis overstimuleret. Måske gør dit barn det også. Det er okay. Det sker. Giv tid til at få ro.
• Sammenbrud betyder ikke fiasko, men pause. Du gør dit bedste.

11/12/2025

TERAPI ER OGSÅ AT FÅ ØJE PÅ, HVORNÅR DU LYKKEDES 💡

Nogen tror, at terapi handler om kun at tale om det, der er svært, det, der er vanskeligt, det, der er sorgfuldt.
Jeg oplever ligeså meget, at det også er at få min hjælp til at få øje på, hvornår noget lykkedes.
Hvad gik forud?
Hvem var der?
Hvad var rammerne?
Hvad kunne du der, som du ellers ikke troede var muligt, eller som ikke passer ind med den fortælling, du kan have om dig selv?
Eller hvad kan det, som du kan synes er svært eller bøvlet ved dig selv, også bidrage med?
Kan ‘én med alt for mange ideer’ også forstås som initiativrig?
Eller ‘én, der føler alt for meget’ også forståes som en, der er god til at sætte sig i andre menneskers sted?
Eller noget helt tredje?
Et forløb hos mig kan være med til sætte fokus på de ord og fortællinger, du kan have om dig selv og derved give dig en mulighed for også at se på dig selv på nye måder - og derved åbne op for nye muligheder🩷

08/12/2025

NARRATIVE KORT 💡

Jeg arbejder narrativt.
Det betyder, at jeg som terapeut og supervisor, f.eks. er på udkig efter alternative fortællinger til de dominerende fortællinger, du have om dig selv.
De ‘aldrig’ og ‘altid’ fortællinger.
Dem, som kan stå i vejen for, hvad du faktisk OGSÅ gør, OGSÅ formår, OGSÅ er.
Det betyder konkret, at jeg f.eks. kan være optaget af, hvad for en effekt det kan have på dig, at du synes noget er svært.
Feks at få dit barn i skole.
Eller at du kan have svært ved at køre i tog.
Eller savnet af en forælder, ven eller kæreste.
Hvilken effekt har det?
Og hvad siger det om dig?
Hvad er det, der er vigtigt for dig der?

Jeg kigger også efter der, hvor det, der er svært, fylder lidt mindre.
Hvad sker der der? Og hvad giver det f.eks. plads til?

Det er blot nogle af de mange spørgsmål, du vil møde hos mig i terapi, rådgivning eller supervision.

Derfor er jeg glad for mine nye, narrative kort fra Dispuk, der lige er kommet med posten.
De gør det nemlig muligt at arbejde på en anden måde med de mange spørgsmål, man kan få i terapi og kan gøre det mere konkret og håndgribeligt for dig, der kan have brug for det🩷

04/12/2025

ET ANDERLEDES FORÆLDREOPLÆG 💡

Nogle gange kommer jeg i tanke om slides fra tidligere oplæg, mens jeg arbejder på nye oplæg👩🏼‍💻
Her et et af mine yndlingsslides, jeg brugte for nogle år siden i et oplæg om at være forælder til et neurodivergent barn.
For ud over alt det, jeg også går op i, når jeg holder oplæg, går jeg også ind for humor til at oversætte og formidle noget, der kan være svært og sorgfuldt🎭
Det oplæg kunne jeg godt tænke mig at holde igen🙋‍♀️
Både pga mit geniale valg af memes- ja, for der er mange flere, men jeg kan jo ikke afsløre det hele her - men også fordi det er evigt relevant for alle os, der kæmper med at holde skruen i vandet for os selv og vores barn/børn med diagnoser, skolesorg/fravær, et overbelastet og besværgeligt system, osv, osv.
For der kan spejling og et lille tragikomisk perspektiv være tiltrængt- så måske er det på din skole, organisation eller arbejdsplads, at I har brug for sådan et oplæg? 💗🧠

01/12/2025

I dag har jeg læst om (endnu) en kendt kvinde, der har fået en ADHD diagnose.
Hun var bange for at poste, at hun havde fået diagnosen i frygt for netop at være ‘endnu en’- og det forstår jeg faktisk godt.
For det sidste stykke tid er jeg stødt på alt for mange overskrifter omkring ADHD med ord som ‘epidemi’, ‘modediagnose’, ‘sygdom i stor vækst’ osv osv
Ikke særlig anerkendende omkring, hverken de biologiske piger og kvinder, der ENDELIG bliver forstået og udredt og får den rigtige diagnose fremfor en belastningsreaktion, som tidligere har gjort sig gældende, fordi man som samfund slet ikke har været interesseret i, hvordan det ser ud, når piger og kvinder har ADHD.
Så husk:
Det er først for nylig, at man er begyndt at vide noget om, hvordan ADHD kommer til udtryk hos biologiske piger/kvinder.
Den svenske læge ville i 2017 skrive en bog om forskningen om kvinder og piger med ADHD- men det ville kun blive til en brochure! Der var intet at dykke ned i.
‘Kun lavvande’, som hun sagde 🩷
Det og nogle af alle hendes fund- ja, og meget mere, fortæller jeg mere om, når jeg som hér, holder oplæg om neurodivergens og/eller ADHD eller sidder i samtaler med piger/kvinder.
For vi har brug for at dele den viden, der er for at forebygge mistrivsel og tilbyde en forståelsesramme til alt det, der kan være svært, når man har ADHD der, hvor det hurtigt bliver til skyld og skam og ‘hvorfor KAN jeg ikke bare… ###’ 🩷
Hvis du vil blive klogere, så swipe for to gode bøger på området 📚 🧠

25/11/2025

Det bedste år i din teenagers liv? 🌟

Kom med når jeg holder oplæg for Autismeforeningen!

Det er online og skal handle om tips og tricks til forældre med en teenager med en autismediagnose, som skal på almen efterskole

Det er et emne, der ligger mig meget på sinde, da der i fortællingen om efterskoler, kan ligge en stærk diskurs i, at det bliver ‘det bedste år af dit liv’

Men hvad skal man så være opmærksom på som forældre til en autistisk teenager, der gerne vil på almen efterskole?

Hvilke forhåbninger kan man gå med til sådan et ophold?

Og hvilke krav skal efterskolerne egentlig leve op til på en almen efterskole?

Det er nogle af de ting, jeg vil komme ind på- så vi ses på skærmen d.9.december🙋‍♀️👩🏼‍💻🧠

Kom til onlineoplæg d. 9.december 2025 fra kl.19:30-281:00 om efterskoleophold – og tips og tricks, dos and donts, med Lea Wellejus.

31/10/2025

‘JEG ER GLAD FOR, AT HAN OVERLEVEDE, MEN…..’💡

I dag har jeg mellem samtaler lyttet til fortælling om sin brors vej fra at være en glad, atletisk storebror op 16 år til at miste begge sine ben i en togulykke og alt, hvad der efterfølgende fulgte af social deroute, misbrug og psykiske lidelser.
Og hendes betragtninger.
Om at miste uden at miste helt, men miste det, der var. Den bror, hun havde.
Om at være pårørende og barn og hvordan hun, da han var indlagt og hun selv kun var 13 år, besluttede, at hun ikke ville være til besvær.
For det var ikke hende, det handlede om.
Det var hendes bror og den smerte, det forvoldte hendes forældre.
Og at have modet til at sige: ‘Jeg er glad for, at han overlevede, men- men, men, men’ og fortælle om det svære, der ligger i at have ville og stadig nogle gange ville ønske, at han var død. Og insisterer på, at hun har mistet.
Og den livslange sorg det er at miste på den måde.

At miste til psykisk sygdom er et vilkår mange kender, men som vi taler for lidt om.
Jeg er selv en af dem, der lever med savnet og smerten over at definitivt have mistet min far, men uden at have mistet ham definitivt. For jeg har (heller) ikke begravet ham, han trækker stadig vejret, men han er ikke den, jeg kendte og sådan bliver det aldrig.

Så her på Allehelgen, hvor tanken også er, at vi mindes de døde, sender jeg også en tanke til alle dem, der har mistet uden at miste til døden, men mistet♥️