23/02/2026
Vi er nødt til at blive ved med at tale om og investere i børn og unges trivsel!
Et år er gået, siden Trivselskommissionen præsenterede sine anbefalinger. Hvor står vi så nu?
Det havde Mandag Morgen i dag inviteret mig og Rasmus Meyer (formand for kommissionen) til en samtale om. Jeg var glad for invitationen, for der er i mine øjne flere vigtige ting at være opmærksom på, når vi taler om at forbedre børn og unges trivsel:
🔹Vi kommer ingen vegne uden investering
Det er godt, at Trivselskommissionens anbefalinger har ført til debat og politik, men vi er desværre stadig langt fra mål.
Dels er en del af de politiske aftaler ikke trådt i kraft endnu, dels er en overordnet udfordring, at en del af dem er udgiftsneutrale (ligesom kommissionens anbefalinger i øvrigt skulle være det). Tag bare den nye aftale om tidlig indsats for børn i mistrivsel, som rummer gode intentioner om mere forebyggelse og tidlige indsatser, men desværre ikke sætter ny finansiering af til at sikre, at PPR-psykologer og andre fagfolk i og omkring skolen får fair forudsætninger for at gøre hensigterne til virkelighed.
Jeg tror simpelthen ikke på, at vi kan løse mistrivselsudfordringerne uden investeringer!
🔹Trivselskommissionens anbefalinger kan ikke stå alene
Politikerne er også nødt til at se på, om det er nok at følge kommissionens anbefalinger. Anbefalingerne er gode, men der er samtidig flere mistrivselsskabende problematikker i vores samfund, som de ikke adresserer klart nok.
Det handler først og fremmest om skabe bedre betingelser fra børns liv, hvor der både i daginstitutioner og skoler bør være stabile gennemgående voksne. Det handler om at skabe et arbejdsmarked i balance, for når forældre er stressede, påvirker det hele familien. Og det handler om at skabe mere trivsel i vores uddannelsessystem, hvor mange reformer over årene har skabt diskrepans mellem ambitioner og hvad børnene reelt kan i de rammer, som bl.a. folkeskolen har.
🔹Forældrerollen er vigtig, men vi løser ikke mistrivsel ved at pege på forældrene
Trivselskommissionens pointe om at forældre er vigtige for deres børns trivsel er uomtvisteligt rigtig, men det er vigtigt også at pointere, at forældre ikke kan løse mistrivselskrisen alene.
Forældre kan hjælpe deres børn igennem mange almindelige, forbigående udfordringer, men der skal mere til, når børn og unge får det så svært, at de ikke kan fungere i hverdagen. Mistrivsel kan ramme i alle familier – og også i mange ressourcestærke familier ser vi i dag børn, der ender i mistrivsel, og her kan det være helt nødvendigt med hjælp fra PPR, kommunernes lettilgængelige tilbud eller psykiatrien. For mistrivsel kan desværre godt udvikle sig meget alvorligt, hvis problemerne ikke bliver taget seriøst tidligt nok.
Det er afgørende at understrege, at forældrene ikke selv bærer skylden her, for det kan forsinke hjælpen og øge skammen.
Tak til Rasmus Meyer, Mandag Morgen og velfærdsredaktør Jens Reiermann for debatten.