24/04/2026
En ung og mega modig og skøn pige fortalte, at hun efter hendes sidste behandling havde haft det så dejligt i kroppen resten af dagen - følt en frihed og ro, som hun ikke kunne mindes hun før havde følt i hele sit unge liv - og sluttede med at sige;
‘Jeg tænkte, at sådan må det føles når kroppen bare er stabil og er okay’.
Det ramte mig dybt.
Blev så rørt og glad over at hun havde haft den kontakt, indsigt og indre oplevelse med sig selv og sin krop.
Men også så trist over, at hun i det meste af sit unge liv har måtte kæmpe og krympe så meget, at det var nyt for hendes krop at mærke frihed og stabilitet i mange år. Ukendte og savnet.
Jeg føler en stor ydmyghed og taknemmelighed for at få lov til at være med til at skabe lys i mørket. Lindring i smerten. Ro i fortvivlelsen. Håb i uvirkeligheden. Forløsning i angsten. Også selvom det sommetider kun er for en stund. Det husker kroppen. Samler disse stunder til at vokse sig større og mere vedvarende.
Kram til dig - altid ❤️