Autoriseret klinisk psykolog med femten års erfaring indenfor individuel- og gruppeterapi for unge og voksne.
Jeg tilbyder terapi, undervisning, kurser og supervision til faggrupper der arbejder med store børn, unge og familier.
15/10/2025
Unge møder seksualiseret indhold online længe før, nogen taler med dem om, hvad sund seksualitet er.
Måske har du hørt om Rule 34 – idéen om, at alt, selv det mest uskyldige, findes i en pornografisk version på nettet. Det lyder som en joke, men for mange unge er det alvor.
Når vi som fagpersoner ikke forholder os til den digitale virkelighed, overlader vi de unge til selv at finde svarene.
I mit nye blogindlæg skriver jeg om, hvordan Rule 34 former unges syn på seksualitet og grænser – og hvordan vi som voksne og fagpersoner kan tage samtalen i tide.
12/09/2025
🌟 Foredrag: se tegnene – stop tavsheden 🌟
Alt for mange store børn, der udsættes for seksuelle overgreb, går alene med deres hemmelighed. For tavshed beskytter ikke – det gør handling.
👉 derfor har FOF København og Nordsjælland inviteret mig til at holde oplægget “se tegnene – stop tavsheden” – og du og dine kolleger kan komme med.
Denne aften handler om, hvordan vi opdager, forstår og tør tale om seksuelle overgreb mod børn og unge.
Vi ser bl.a. på:
🔹 hvorfor det er så svært for børn at fortælle om overgreb
🔹 hvordan drenge og piger kan reagere forskelligt
🔹 hvad grooming er – og hvordan vi opdager det
🔹 hvordan vi kan tale om skyld og skam på en tryg måde
Del gerne opslaget – sammen kan vi bryde tavsheden og skabe mere tryghed for børn og unge.
27/08/2025
Det sker ikke ved et uheld!
Når vi taler om seksuelle overgreb, handler samtalen ofte om ofrene – og det skal den. Men vi bliver også nødt til at turde se på dem, der opsøger overgrebsmateriale.
For at gøre det kræver en præference – og en indre drivkraft, som ofte hænger sammen med dybe sår, lavt selvværd og et behov for kontrol. Nogle har selv oplevet overgreb eller svigt. For andre er det et forsøg på at dæmpe indre uro. Men uanset årsagen gælder én ting: Forklaring er ikke undskyldning.
Hvis vi skal beskytte børn og unge, må vi turde tage samtalen – også med dem, der kæmper med krænkende tanker, før de handler på dem.
Der er steder, hvor man kan få anonym og professionel hjælp – uden fordømmelse.
Vi taler om unges personlige udvikling – men glemmer deres seksuelle udvikling.
Og det er et kæmpe problem.
For personlig og seksuel udvikling hænger uløseligt sammen. Når vi adskiller dem, mister vi forståelsen for, hvordan seksualitet påvirker unges identitet, relationer og mentale sundhed. Vi mister også vigtige muligheder for at opdage, når noget er galt.
I medierne hører vi ofte om overgrebsmateriale. Vi spørger: Hvem ser det? Hvordan kan det ske? Men sjældent spørger vi de unge selv. Mange af dem, der har set det, fortæller, at ingen nogensinde har spurgt.
Det er ikke kun skolernes eller psykologers ansvar. Det er et ansvar, vi deler – forældre, lærere, pædagoger, socialrådgivere, sundhedsplejersker, trænere, plejeforældre, familiebehandlere, frivillige i ungdomsklubber – ja, alle voksne, der er tæt på unge.
👉 Vi må turde stille spørgsmålene, også når vi frygter svaret.
For hvert spørgsmål kan være en åbning til at hjælpe en ung ud af skam og tavshed.
Nogle gange er det for sårbart at tale om sig selv – så vi taler om “en anden”.
Jeg bruger psykologlegen som en måde at åbne svære samtaler på. Her får barnet, den unge eller voksne lov til at være “psykologen”, der hjælper én, der har oplevet noget svært. Det skaber afstand – men også adgang til egne følelser.
Det er et enkelt, men virkningsfuldt redskab, som gør det lettere at sætte ord på det, der ellers er for svært.
🔗 Læs blogindlægget om psykologlegen her.
Måske kender du også til kreative eller legende greb, der gør en forskel i samtaler? Del gerne dine tanker og erfaringer i kommentarfeltet.
Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Anne Kaplan - Psykologisk Praksis sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.
Kontakt Praksis
Send en besked til Anne Kaplan - Psykologisk Praksis:
Mit navn er Anne Kaplan, og jeg er en autoriseret klinisk psykolog med femten års erfaring indenfor individuel- og gruppeterapi for unge og voksne. Jeg har Kaplan Praksis og er en del af klinikfællesskabet Psykologerne ved Sankt Hans Torv på indre Nørrebro. Jeg er opdraget inden for en psykodynamisk referenceramme, men jeg har igennem de sidste mange år været optaget af de narrative idéer og den narrative metode. Tidligere i min karriere har jeg arbejdet i JanusCentret og Psykiatrifondens UngdomsProjekt, og jeg har været medstifter samt leder hos CeNSE – Center for Narrativ Samtale og Edukation.
Jeg har en bred psykologisk erfaring med at arbejde med mennesker, der har været udsat for eller er udøvere af seksuelle overgreb. Her er jeg optaget af mine klienters egne fortællinger om, hvordan hændelsen påvirker dem, og hvad de føler er hjælpsomt og gavnligt. Således er jeg i mit arbejde optaget af at gøre folk til eksperter på dem selv. Mit fokus i narrativ terapi præger også min rolle som underviser, hvor det er betydningsfuldt for mig, at inddrage klienters fortællinger og viden om tematikker. Derfor afholder jeg undervisning, kurser og supervision til forskellige faggrupper der arbejder med store børn, unge og familier, for at få skærpe den faglige viden og identitet.
Historien om tigeren
For mange år siden kom en ung pige ind i min klinik. Hun fortalte, at Kaplan betyder tiger på tyrkisk – hendes modersmål. Siden har tigeren været ved min side, som inspiration og som guide i mit liv og arbejde. Tigerens balance er betydningsfuldt for mig, da den symboliserer ro, styrke, mod og handlekraft.
”Connecting the dots”
Tigeren er tegnet af prikker og forbundet med streger for at symbolisere ”connecting the dots”. Det er et begreb jeg stødte på i mit møde med den narrative terapeut Maggie Carey. At ”connecte the dots” er en ledetråd både i mine samtaler og i min undervisning. Mange oplever at dele eller hele deres liv er i kaos, når de starter i terapi. Det er kaotisk at forstå, hvad der sker i deres liv, og hvorfor de har det svært. Endvidere gør traumets manglende mening, at folk ikke kan placere det svære, men oplever at traumet opererer i deres liv på uhensigtsmæssige tidspunkter. De samtaler som jeg tilbyder, er en hjælp til at få en bedre selvindsigt samt danne sammenhænge og mønstre. Disse mønstre er med til at skabe mening, så det der tidligere oplevedes som kaotisk bliver en mere samlet forståelse – man kan sige, at alle de forvirrende prikker er blevet samlet til et mønster – en samlet fortælling de kan tage en position til. Hermed har de fået hjælp til at ”connect the dots”.
