Psykoterapeut Kajsa Gullberg

Psykoterapeut Kajsa Gullberg Kontaktoplysninger, kart og anvisninger, kontaktformular, åbningstider, tjenester, stjerner, fotos, videoer og meddelelser fra Psykoterapeut Kajsa Gullberg, Psykoterapeut, Straussvej 31, 1tv, Copenhagen.

Psykoterapeut Kajsa Gullberg arbejder med tematikker som minoritetsstress, parforholdsdynamikker, seksualitet, neurodiversitet, stress, angst, depression og traume

16/10/2024

DIFFERENTIEREDE PRISER

Differentierede priser

Halvanden time individuel terapi:
700/900 dkr
afhængig af om du tjener under eller over 25k/mdr

Halvanden time relationsterapi:
1.000/1.200/1.400
afhængig af om ingen, en eller begge tjener over 25k/mdr

Første session varer en time og koster halv pris

Der betales fuld pris ved aflysning senere end 24 timer
Det er der to årsager til; den ene er at det ikke altid er lige sjovt at være i terapi, den bindende betaling kan nogle gange være den gode ven der sørger for at man kommer af sted. Den anden grund er at dette er en selvstændig virksomhed der ikke ville kunne løbe rundt om jeg ikke kunne regne med de aftale sessioner jeg har.

Tider:
Alle hverdage
10.00-11.30
12.00-13.30
14.00-15.30
16.00-17.30

16/10/2024

TERAPI KRÆVER:

For at terapi skal fungere, det vil sige skabe positiv forandring i dig og dit liv, kræver det to ting; at være klar til det og finde en terapeut du har god kemi med.

At gå i terapi kræver mod og tålmodighed. At være klar til det betyder at du tør blotte dig overfor en anden og det betyder også at du tør blotte dig for dig selv. At turde kigge både på det der indlysende har været svært og også få flere perspektiver på ting som det indtil nu har været nødvendigt at forklare på en måde der ikke har tilgodeset dine egne behov. At give slip på gamle narrativer kræver mod. Vi har lavet dem og holdt fast i dem, fordi de var nødvendige. Selvom de nu, i vores voksne liv, kun er selvsabotage, er det stadig skræmmende at give slip på noget der har været en overlevelse.

Det er her tålmodigheden kommer ind. Den terapeutiske proces, som alle kreative processer, er cyklisk. Bevægelsen skal runde mange af de samme ting igen og igen. Skal du turde at give slip på gamle narrativer og mønstre, skal du også sikre dit system, at det kan du godt. Den proces kræver tillid bygget på erfaring og den erfaring skal det terapeutiske rum være et træningsrum i for at du skal kunne implementere det i dit liv.

For at turde bruge det terapeutiske rum som et træningsrum, kræver det at du har en terapeut som du tillid til. En som du har så meget tillid til at du også kan fortælle dem om de ting de siger og gør som du ikke kan lide. Terapisessionerne er din tid, de skal altid ske på dine betingelser. Kan din terapeut finde ud af at møde dig lige der hvor du er, også der hvor du oplever at din terapeut har dummet sig på din bekostning, er det en vigtig del af din terapeutiske proces.

Du betaler halvt pris på din første session hos mig. Den session bruges på at du fortæller mig og dig selv hvad det er du kommer med. Og vigtigst af alt, bruger du den på at mærke efter om det føles trygt og meningsfuldt for dig at tale med mig.

16/10/2024

MINORITETSSTRESS

Minoritetsstress er noget du kan have, når du, på forskellige måder, falder udenfor normen i den kultur du lever i.

Eksempler på minoritetstress-tematikker jeg møder i min praksis:
Anden seksualitet end heteronormativ
Anden kønsidentitet end cis-kønnet
At være cis-kønnet men stadig falde udenfor de tradtionelle forventninger til hvordan man skal være og agere
At have en tyk krop
At ikke være hvid (i en hvid kultur)
Forskellige former for neurodiversitet (feks adhd, autisme, ordblind, høj intelligens)
At bo i Danmark uden at være født her
At leve i en anden social klasse end man er født og opdraget i
At indgå i andre relations- og familieformer end den heteronormative tosomhed/kernefamilie
Kunstnerliv

Eksempler på konsekvenser:
- Tvivl på sin egen virkelighedsforståelse og berettigelsen af egne følelser og tanker
- Selvhad, selvskade, selvmordstanker
- Angst, depression, stress, udbrændthed
- En hjerne der konstant leder efter fare

Eksempler på ting der kan hjælpe dig:
- Viden, indsigt og forståelse omkring hvilke magtstrukturer der påvirker dig og hvordan
- Fællesskaber hvor du kan spejle dig i andre med samme former for udsathed
- Jeg kan hjælpe dig i dine processer der både skaber plads til sorg og frygt der er forbundet med eksklusion og til vrede der skal hjælpe dig med at sætte dine grænser og kræve din ret til at eksistere og ikke mindst til glæden ved at du er dig

16/10/2024

NEURODIVERSITET

Neurodiversitet er forskellige måder at fungere neurologisk på, som adskiller sig fra den neurotypiske norm. Lige nu kalder vi det for eksempel for adhd og autisme (spektrum). Neurodiversitet er altså forskellige måder at fungere neurologisk på og en person som ikke er neurotypisk, kaldes for neurodivergent. Har du en etikette, som for eksempel adhd, har du som regel også et eller flere andre, som for eksempel ordblindhed, oveni. Derfor giver det god mening at kigge på hvilke træk lige præcis du har, i stedet for at gå så meget op i etiketten (diagnosen).

Neurodivergente træk kan for eksempel være:
At komme for sent
At have udfordringer med at læse og skrive
At være lydfølsom (reagere emotionelt på lyde)
At ikke kunne få ting (færdig)gjort
At ikke fange de ting der ikke bliver sagt “mellem linjerne" (tydeligt og konkret)
At pendulere mellem 100/0, alt/intet, høj energi/udbrændthed
At mentaliseringsevnen ryger hurtigere

Sociale og psykologiske konsekvenser kan være:
Ensomhed
Angst og depression
Skam og følelse af at være utilstrækkelig og værdiløs
Svært at vedligeholde venskaber og intime relationer
Svært ved at være en del af arbejdsmarkedet
Økonomiske problemer

Jeg kan møde dig i både din psykologi og i din neurologi (og socialitet) og skabe et rum hvor der både er plads til hvordan du har det og hvordan du fungerer

16/10/2024

ADHD + PMS = PMDD

Har du en neurologi der påvirker din adgang til f eks dopamin (som adhd og autisme) og har en krop som har en menstruationscyklus så har du en forhøjet risiko for PMDD

PMS = premenstrual syndrom
PMDD = premenstrual dysphoric disorder

PMDD er når de psykiske symptomer for PMS gakker helt ud

Produktionen af østrogen dykker kort ved ægløsning og op til en uge op til menstruation. Østrogen påvirker receptorerne i din hjerne, som frigiver signalstofferne serotonin, dopamin og noradrenalin. Dykker østrogenet, dykker også de andre. Mangel på serotonin gør dig deprimeret, mangel på dopamin tager motivation og gejst fra dig, mangel på noradrenalin tager energien fra dig. Hvis du pga din neurologi allerede er udfordret på de tre punkter, gør en lav østrogenproduktion det ikke nemmere for dig.

At få en forståelse for dine forskellige tilstande, kan give et overskud til at være med dem på en måde som ikke vælter dig i samme grad. Et overblik over hvor du er hen i din cyklus, kan gøre det mere muligt at tage forbehold og regulere din søvn, kost, motion, sociale samvær og generelle forventninger til din kapacitet. Har du f eks mindre noradrenalin, skal du sove mere, og har du mindre serotonin, skal du være mere sammen med mennesker der elsker dig og mindre sammen med mennesker der stresser dig (hvilket selvfølgelig gælder generelt, men godt at være ekstra opmærksom her + at det også kan være et overlap mellem de to, hvilket også kan have at gøre med tilstanden).

SEND MIG EN BESKED MED DIN MAILADRESSE, SÅ SENDER JEG DIG ET SKEMA med vejledning i hvordan du plotter dine forskellige forskellige tilstande og behov ind. Skemaet kan du hænge op på dit køleskab og bruge en magnet så at du (og dine mennesker) kan følge med i hvor du er hen i din tilstands-cyklus og dermed bedre kan overskue og forstå dig og dine behov.

16/10/2024

KOMMUNIKATION 60/30/10

Mange par, der kommer til mig, gør det for at de gerne vil blive bedre til kommunikationen, til at tale sammen. De kører fast i de samme riller og ingen af parterne føler sig hørt eller mødt.

Det terapeutiske rum kan være et godt rum til at øve sig i at mærke sine følelser, sætte ord på dem, være med og tage ansvar for dem. Det er absolut et brugbart afsæt til at kunne have konstruktive samtaler i sine nære relationer.

En anden ting, der er god at vide, er at når vi snakker sammen, fylder selve ordene en ret lille del. Det vi primært lytter til, er den andens kropssprog og tonalitet. Sådan lala siger man at fordelingen er 60% kropssprog, 30% tonalitet og kun 10% af det man giver udtryk for med ord.

For at blive bedre til at tale sammen, og ikke mindst høre hinanden, kan det være en god idé at starte med sig selv (det er det som regel). Begynd at lytte til din krop. Har du en knude i maven, snører din hals sig sammen, kilder det i maven? Lyt til din stemme; speedsnakker eller hvisker du, eller er din stemme hård og kold? Undersøg hvad din krop fortæller dig om hvordan du har det. Prøv hvordan det er at skulle tale ud fra det, hvor du afstemmer det du siger med hvad din krop fortæller dig. Er det svært, og det kan det godt være, især i starten, vær transparent omkring at du prøver.

16/10/2024

TILTRÆKNINGENS KOMPLEKSITET

Hvem du tiltrækkes af er en kompleks, men ikke mystisk og uforståelig sag. I en romantisk/seksuel kontekst, ligesom i andre aspekter ved menneskelig eksistens, er det i en sammensætning af vores biologi, vores psykologi og vores socialitet.

Biologisk udsondrer vi feromoner, som er et stof der både udsondres og opfattes ubevidst. De optages gennem lugtesansen og går ud på, at mennesker skal søge sig til dem, hvis gener passer bedst til dem at reproducere sig med.

Psykologisk er vores relation til os selv og andre mennesker, grundlagt i hvordan vores primære omsorgspersoner mødte os i vores første par år. Det gør at vi har mønstre som gentager sig. Selvom dine intime relationer er ret forskellige, er der som regel nogle elementer der går igen. Både af det der er interessant/tiltrækkende for dig og det som er svært og smertefuldt for dig. Det er det, vi kalder for tilknytningsmønstre.

Socialt tiltrækkes vi af mennesker vi kan relatere til. Den del af din tiltrækning kan være helt tydelig og primær, eller mere utydelig hvis du tiltrækkes af dem, der er helt anderledes end dig. Det er grundlæggende i det at være menneske, at vi er afhængige af gruppen, derfor spiller identitet og tilhørsforhold ubevidst ind når vi relaterer til andre mennesker.

De her tre dele fungerer på et ubevidst plan, derfor kan det umiddelbart virke mystisk, uforståelig og endda som en form for højere mening, når du falder for en specifik person. Derfor kan det være en god investering at blive mere bevidst om hvad for nogle tråder, der trækker i dig når du vælger partner. Den forståelse kan du bruge til at åbne dig for relationer som er rare, trygge og samtidig interessante.

16/10/2024

FØLELSEREGULERING

Følelsesregulering er når du kan være med dine følelser, uden at de hverken vælter dig, at du undertrykker dem eller tørrer dem af på andre.

Når vi lige er blevet født, har vi ikke nogen bevidst forståelse, heller ikke at vi eksisterer som en entitet. Det lærer vi gennem spejlingen i andre personer. Vi flyder gennem forskellige tilstande, lige i starten primært fysiske, fulgt af forskellige emotionelle tilstande. Dette spejler vores primære omsorgspersoner så godt de kan. De prøver at aflæse vores udtryk, gætte sig til vores behov og imødekomme det efter bedste evne. Når vi oplever frygt og vores omsorgsperson tager os op og siger “nårh, du blev forskrækket hva, du blev bange for den høje lyd, det er ikke farligt, den er væk igen”, udvikler vi en forståelse for, hvad frygt er for en slags tilstand, hvordan vi kan være med den og at den går over igen. Det samme gælder for ked af det-hed, glæde, vrede og alle andre følelser.

Det er meget forskelligt hvor veludviklede vores selv-reguleringsevner er som voksne. Vi kommer med forskellige neurologi, sociale kontekster og fra omsorgspersoner med meget forskellige evner (ressourcer) i at imødekomme vores behov.

Synes du det kan være svært og overvældende med alle de følelser, føler du dig ind i mellem hjælpeløs og ensom, er du bange for at f**ke dit afkom op og synes du at det ser så nemt ud for alle de andre? Noget af det skyldes eksistentielle vilkår ved at være menneske og noget skyldes at leve i en individualiseret kultur, hvor konkurrence er mere almindeligt end samarbejde. Den måde, vi regulerer gennem vores omsorgspersoner, gælder resten af livet. Uanset hvordan vi er stillet, er vi stadig sociale dyr, der har brug for andre mennesker.

Er du mindre heldig stillet med dine selv-reguleringsevner, har du den fordel, at din hjerne stadig er plastisk. Jeg kan hjælpe dig med at udvikle, træne og forstærke dine evner til at være med dine følelser. Det vil gøre det nemmere og sjovere både at være dig og at relatere mennesker omkring dig.

16/10/2024

SELVKONTROL X SELV-REGULERING

Forskellen på selvkontrol og selvregulering, er at kontrollere sine følelser, er at undertrykke eller sætte dem til side og at regulere dem, er en måde at være med dem på en ansvars- og omsorgsfuld måde. I nogle situationer kan det være en god idé at parkere dine følelser til et senere tidspunkt, men så er det også vigtigt at du er med dem senere. Selvom du parkerer dine følelser, forsvinder de desværre ikke af sig selv. Uforløste følelser lagrer sig, og har du fået dig et bugnede lager af uforløste følelser, kan det resultere i angst, depression, bitterhed og/eller aggressiv/passiv aggressiv adfærd overfor andre.

Mange lagrede og uforløste følelser kan også gøre at vi nemt føler os overvældede, uden helt at kunne pinpointe hvilke følelser vi er i kontakt med. Det kan føles kaotisk, forvirrende da det kan være alle mulige følelser der er i konflikt med hinanden.

For at opbygge en selv-reguleringsevne, kan det være en start at undersøge hvilke følelser du er i kontakt med. Hvilke emotionelle dilemmaer det er du går med og hvilke af dine følelser der er i konflikt med hinanden. Ofte kan konflikten bestå i hvad du synes at du burde gøre, tænke og føle og hvad du rent faktisk føler. I det terapeutiske rum hjælper jeg dig med at undersøge hvad der er i spil i dig gennem åbne, ikke fordømmende, spørgsmål. Du får mulighed for at skille følelserne fra hinanden, rumme at have modstridende følelser parallelt med hinanden og lærer at gå ind og ud af dem.

16/10/2024

PERSON X FIGUR

Har du personer i dit liv som optager meget af din tankevirksomhed, uden at de nødvendigvis selv er klar over det? Måske holder de dig vågen om natten ved at du enten skændes med dem, savner dem eller opdigter alle mulige fantastiske fantasier om hvad I skal eller kunne have lavet sammen.

Det er figuren, ikke personen, der har en krog i dig og fratager dig dit nærvær i dit eget liv. Den stjæler tid og energi som du kunne have brugt på at spise en is, ae en kat, være sårbar overfor en ven, ringe til din far, skrive en novelle eller overskud til at lave noget frivilligt arbejde. Ting der er langt sjovere og givende når man gør det i fuld nærvær.

Når jeg støder ind i de her personer i mine klienters liv, undersøger jeg hvad som er person og hvad som er figur. Det vil sige hvad som hører til den reelle levende person af kød og blod og hvad som hører til den del af dem, som repræsenterer et eller andet for min klient. Denne del kaldes for figur. I terapien arbejder vi sammen om at få undersøgt hvad der hører til hvad, få skilt de ting af, så at figuren repræsenterer, kan bearbejdes og derfor gives slip på. Så at du kan være mere nærværende i det, der reelt er dit liv, her og nu.

16/10/2024

MENTALISERING

Empati + refleksion = mentalisering. Mentalisering er at kunne se og forstå sig selv udefra og mærke og forstå andre indefra.

Det er når du forstår at du synes at din kæreste er en idiot fordi du har fået for lidt søvn og derfor tager en lur i stedet for skælde ud på den du i virkeligheden er ret glad for. Det er når din kæreste brokker sig over noget der slet ikke giver mening og du siger, det lyder ikke rart, det kan jeg godt forstå, fordi du ved at de sover ad helvede til for tiden.
Det er når du kan sige, jeg ved at jeg lyder vred, og det er fordi jeg er så pisse ked af det og ikke føler mig tryg nok til at være med min sårbarhed, for jeg er så bange for at blive afvist og forladt i den. Det er når du kan høre den anden prøve på at beskrive hvordan de har det, uden at kun høre anklagelser mod dig. Når du kan høre hvad det er de prøver at fortælle om dem, ikke at det handler om dig.

Mentalsingeringsevnen er den, der er senest udviklet i os mennesker, derfor ryger den desværre hurtig, især når vi er pressede. Men som alle muskler, kan den trænes og når det glipper, kan vi heldigvis reparere, tage ansvar for vores begrænsninger (manglende ressourcer) og øve os i at gøre det bedre næste gang og en lille smule bedre næste gang igen.

Mit sessionsrum er et træningsrum for (feks) mentaliseringsmusklen. Jeg kan hjælpe dig, alene og sammen med dine relationer, med at træne den gennem at få øje på din egen del. Hvad du reagerer på, hvad det er der går i gang i dig og hvilket udtryk det tager sig og hjælpe dig med at se hvad din (feks) partner reagerer på, hvad deres go to er og hvad det gør ved dig og dermed se strukturen i jeres dynamik. Når du/I begynder at få øje på strukturen og begynde at forstå den, er det at I kan begynde at arbejde med den og begynde at gøre noget som I trives bedre i.

Adresse

Straussvej 31, 1tv
Copenhagen
2450

Telefon

+4553386727

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Psykoterapeut Kajsa Gullberg sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Psykoterapeut Kajsa Gullberg:

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram