Psykoterapi v/Rikke Lund Mortensen

11/05/2023

“Parforholdet er den sværeste relation vi har” sagde en klog kvinde engang til mig.

Det mest grundlæggende psykologiske behov, vi har, er at opleve nærhed til andre mennesker samtidig med at vi udvikler vores egen, autonome identitet.
For at kunne komme tæt på andre mennesker er vi også nødt til at kunne skille os ud ellers bliver vi sammensmeltet og for at kunne skille os ud er vi nødt til at have andre, vi kan skille os ud i forhold til, ellers bliver selvstændigheden ensbetydende med isolation

Hvordan opretholder vi så et sundt parforhold?

Et svar kunne være at være opmærksom på de 3 A’er:

1: Alenehedsevnen: Evnen til at turde være med sig selv på godt og ondt: ”Jeg kan godt lide dig, men jeg kan også godt være uden dig og nyde mit eget selskab”.

2: Adskillelsesevnen: ”Jeg er mig og du er dig”. At det, at være privat, ikke er det samme som adskilthed. At det styrker parforholdet, når parterne f. eks. har egne venner, egne aktiviteter.

3. Abstraktionsevnen: Handler om evnen til at kunne rumme, at der ikke kun er en sandhed, og at min verden ikke bryder sammen, fordi du havde andre følelser og tanker end mig om den film vi så i går.

18/04/2023

Har du prøvet at blive ramt af lynet?

Mange af os vil opleve, på et tidspunkt i livet, at blive ramt af lynet - befinde os i kriser, der rammer vores identitet. Identitetskriser. Det kan ske når:

* Vi får børn
* Bliver skilt/afslutter et forhold
* ved alvorlig sygdom
* Sorg og tab - dødsfald eller ved at miste en, man har haft nær
* Svigt og brud på tillid
* Starte på ny uddannelse eller job
* At miste sit job eller gå på pension
* Overgangsalder

Identitet er svaret på ‘hvem er jeg?’. Så når alt det meningsfulde i dit liv pludselig bliver taget fra dig, og du mister din identitet, så lider du et meningstab. Mening er en livsnødvendighed, og identitetstabet kan derfor i værste tilfælde medføre stress og depression.

Hvis du har brugt et helt liv på at skabe din identitet, så kan det være enormt udfordrende, når der pludselig sker noget, som ryster din opfattelse af, hvem du er.

En identitetskrise kan ses som en forandringsproces, hvor du mærker dig selv på et dybere plan, hvilket med tiden kan skabe større forandringer.

At komme igennem en identitetskrise kræver først og fremmest en accept af situationen. En situation der oftest er forbundet med stor sorg.

I en skilsmisse mister du forestillingen om, at dit forhold vil vare livet ud. Har du børn, er der et stort tab forbundet med ikke at kunne give dine børn en opvækst med begge forældre.

I et karriereskifte kan du savne kollegaer, bestemte opgaver eller en tryghed. Også selv om du selv har valgt at gå videre.

I krisetider er det almindeligt at reagere med at blive hektisk og løbe så stærkt, man kan. Men der findes ikke en vej uden om sorgen, der findes kun en vej igennem. Det er ligesom en splint i foden. Det gør ondt at tage den ud, men det bliver kun værre, hvis du lader den sidde.

06/12/2022

Føler du dig vintertræt eller måske vinterdeprimeret?

Vinden bider, og du trasker rundt i et evigt gråvejr. Livet føles hårdt, koldt og mørkt – og du har svært ved at holde humøret oppe. Frem mod den 21. december, der er årets korteste dag, bliver det hurtigere mørkt dag for dag.

Man skønner, at cirka 5-10 % af den danske befolkning årligt rammes af vinterdepression i større eller mindre grad.

Vinterdepressioner har det med at komme igen år efter år. Man bliver træt og energiforladt ud over det sædvanlige, og mange bliver også triste.

Det er almindeligt at være mere træt om vinteren. Men en vinterdepressiv mærker en udtalt træthed og mangel på energi – og har muligvis brug for ekstra søvn. Nogle bliver også triste. De fleste med vinterdepressioner får også øget appetit og lyst til søde sager og tager på i vægt.

Men mist ikke modet. Vinterdepressioner går typisk over af sig selv, når solen og lyset vender tilbage. Og i mellemtiden findes der masser, du kan gøre for at passe på dig selv. Har du brug for det, kan du også få professionel hjælp.

Man taler om, at manglen på lys hæmmer kroppens optagelse af D-vitamin, og at det påvirker vores humør og overskud.

Noget af det allerbedste, du kan gøre, er derfor:

1. Sørge for at få så meget sollys som muligt ved at komme ud i dagtimerne.

2. Hold dig fysisk aktiv.

3. Evt. anskaf dig en lysterapi-lampe.

Derudover har flere studier påvist at psykoterapi er særlig effektiv til forebyggelse af vinterdepressioner. Et forløb hos en psykolog/psykoterapeut vil typisk tage udgangspunkt i at finde frem til, hvad der udløser og vedligeholder depressionen. Formålet med samtalerne er at blive fri af depression og forebygge tilbagefald. Når man forstår, hvad der udløser og vedligeholder en depression, er man bedre rustet til at få øje på tidlige symptomer og undgå depressioner i fremtiden

30/11/2022

Bliv klogere på kroppens reaktioner under stresspåvirkninger i dette skriv, som jeg har skrevet for Psykoterapeutisk Institut 🧠

Kroppen husker Livet og de udfordringer der følger med, sætter sine spor i kroppen. Har du været udsat for voldsomme oplevelser, kan de blokere for at dit nervesystem fungerer normalt. Kroppen kan blive låst fast i en slags stressreaktion. Hver gang vi udsættes for stærke psykiske påvirkninge...

29/11/2022

Er du god til at drage omsorg for dig selv?

Mange mennesker er meget bedre til at tage sig af andre, end til at tage sig af sig selv. De stiller op, når der er brug for det, enten lytter, eller hjælper til med praktiske gøremål. Det kan både være i familien, overfor vennerne og på arbejdspladsen/studiet. Men når det gælder os selv, så er det svært. Især fordi det ofte betyder, at vi skal sige fra over for andre, eller lade opvasken stå for at få tid til at gøre noget godt for os selv. Og det kan være rigtig svært og give dårlig samvittighed. Derfor bliver det tit nedprioriteret, selvom vi egentlig har brug for det.

Man har måske også været vant til at passe så meget på andre, at man ikke har nogen erfaring med at passe på sig selv. Og det vækker måske negative følelser så som at føle sig egoistisk eller som et dårligt menneske.

Egenomsorg kan være alt fra at huske at trække vejret, læse en bog eller et blad, lytte til musik, tage et langt varmt bad, holde en ”pjække-dag”, til shopping, cafébesøg eller fysisk træning.

Det kan også være egenomsorg at øve sig på at sige fra over for aktiviteter og mennesker, som ikke er gode for én. Alt efter hvordan ens liv ser ud, kan egenomsorg være at huske at have alenetid – eller huske at se familie og venner. Det kan være at tage sig tid til at lave en lækker frokost – eller give sig selv lov til at købe frokost ude.

Mange kommer til mig og fortæller, at de ofte ikke er til stede med det, som de er i gang med. De har så mange bekymringer om fremtiden, eller erindringer om svære ting fra fortiden, som hele tiden banker på. Og det tager meget energi. I disse situationer er egenomsorg særlig vigtig fordi det er med til at opbygge vores styrke og modstandskraft.

23/11/2022

Kender du dét?

Juletiden nærmer sig og mange følelser kan komme op til overfladen. Stress, ensomhed, angst – eller dilemmafyldte relationer kan måske fylde for meget i dine tanker.

Hvis du har brug for at få dine tanker til serviceeftersyn – og lyst til at få mere ro, overskud, få ”ryddet op” eller forbedret dine relationer, er der nu ledige tider hos mig.

Her får du en seriøs, professionel samtalepartner og terapeut, som tager udgangspunkt i dine ønsker og behov.

Jeg er terapeut med en solid baggrund som Cand.Merc. i Adfærdspsykologi og Psykoterapi.

Terapien foregår i rolige, lyse rammer i hjertet af København, Nørre Farimagsgade 13, med udsigt til H.C. Ørstedsparken, tæt på Nørreport St.

Du kan booke tid på Facebook, Instagram eller mail: rikkelundmortensen@gmail.com.

Jeg ser meget frem til at tage imod dig og tale med dig.

Bedste hilsner
Rikke

_____

Del gerne

22/11/2022

”Du er jo psykopat”

…En sætning du måske kan genkende dig selv at have sagt højt eller tænkt om andre mennesker. Men hvad er en psykopat egentlig?

I Danmark skønnes det, at der er cirka 250.000 psykopater, og det betyder, at vi hver især kender én – måske to. Men hvornår er man psykopat, hvor møder vi dem, og hvordan tackler vi dem?

Vi har allesammen psykopatiske eller dyssociale personlighedstræk. Det har du, og det har jeg. Men der er en gruppe mennesker, som befinder sig uden for normalområdet, hvad enten det er i let, moderat eller svær grad: Hverdagspsykopaterne.

Hverdagspsykopaten er oftest en mand, der klæder sig pænt, og som umiddelbart fremtræder psykisk sund, med god øjenkontakt og charme. Men han handler altid efter det, der tjener hans eget behov for magt og beundring.

Personer med mange psykopatiske træk er ikke blege for at manipulere og kontrollere for egen vindings skyld.

Det kan også være, du har med en hverdagspsykopat at gøre, hvis stemningen pendulerer meget fra det ene øjeblik til det andet. Eller hvis du eksempelvis oplever at blive overdynget med komplimenter i begyndelsen, og at dette pludseligt ophører og erstattes af det modsatte.

Mennesker inden for normalområdet, på psykopatiskalaen, længes efter det sociale og trives i det. En vigtig del af at være menneske er, at vi er et flokdyr. Men mennesker med en dyssocial personlighedsstruktur er ikke afhængig af flokken, som vi andre er.

Hvordan var det så med alle os, der befinder os inden for normalområdet, men alligevel har psykopatiske eller dyssociale personlighedstræk, spørger du måske? For at fungere som menneske skal vi kunne overleve og begå os i sociale kontekster og hierarkier. Det er også en fordel at have en eller anden grad af egoisme som en del af vores personlighedspalette, ligesom det kan være nødvendigt i visse situationer at være i stand til at manipulere og foretage træk for egen vindings skyld. Men så længe det ikke er i mellem- eller ekstremområdet, behøver det ikke at være et problem.

Husk at vores intuition er et af vores vigtigste våben og noget, som medfødt og instinktivt hjælper os til at opdage potentielle farer og trusler – herunder hverdagspsykopaten.

07/11/2022

….

Hvad var din rolle i familien som barn?

Familiesystemet er et af de stærkeste systemer vi har. Vi fødes ind i et familiesystem – og helt automatisk formes vi til en rolle der passer ind systemet. Den rolle kan både være sund og usund: uanset følger rollen ofte med os i voksenlivet. Vores adfærd, udfordringer og handlemønstre som voksne kan oftest spores tilbage til vores rolle i den familie vi voksede op i – og det familiesystem vi var en del af.

Det er igennem vores relationer til andre mennesker at vi udvikler og tilpasser os. Derfor kan det lille barns opførsel og adfærd heller ikke stå alene. Udfordringer er ikke individets alene. Vores relationer – systemerne – er med til at skabe og fastholde udfordringer.

Men hvis en del i et system påvirkes, så påvirkes hele systemets måde at fungere på. Der kan være særlige adfærdsmønstre i systemet, og ændrer man sin egen måde at være på, eller ændrer andre dele af systemet sig, så ændres hele systemet også. Som mennesker er vi således gensidigt relaterede. Vi er hinandens betingelser. Det vi mennesker oplever, tænker, føler, og de handlinger vi foretager, kan ikke forstås uden at se på sammenhængen eller de relationer, vi er en del af.

18/10/2022

…

Får du dårlig samvittighed, når du sætter grænser? Du er ikke alene...

Dårlig samvittighed er vi som mennesker udstyret med for at høre til ”flokken”. Ikke at høre til, kunne betyde den visse død på et tidspunkt i vores historie, hvor rovdyr, naturen mv. kunne efterlade os ubeskyttede og en bestemt adfærd var derfor nødvendig for at overleve.

Når vi får dårlig samvittighed over at sætte grænser, kommer det især fra vores opvækst, hvor vi blev irettesat eller skældt ud over en ”forkert” oplevelse. Efterhånden som vi blev større lærte vi at undgå den dårlige samvittighed ved at ”rette ind”, og ros og anerkendelse medførte en helt anden og behageligere tilstand i os. Desværre er konsekvensen, at vi som voksen forbliver søgende efter anerkendelse og accept og tillige mister fornemmelsen for vores egne indre grænser og behov.

————————

Grænsesætning er en 3-delt proces:

1️⃣ Mærke sine grænser (sanser, føler, tænker)

2️⃣ Sige sin grænse højt – klart og tydeligt

3️⃣ Udholde andres reaktioner på sin grænsesætning

✅ Grænser gør, at du ”holder fast” i dig selv, som den du er, og ikke bliver en ”forlængelse” af andre mennesker.

✅ Grænser skaber en sund psykisk og følelsesmæssig afstand mellem dig og andre mennesker og viser dine omgivelser, hvordan du ønsker at blive behandlet – hvad der er i orden, og hvad der ikke er i orden!

✅ Grænsesætning er vigtig i alle relationer – i forholdet til dine forældre, børn, venner, chefen, kollegaer, kunder o.s.v.

✅ Grænsesætning forhindrer, at du bliver behandlet dårligt, det er fundamentet for sunde relationer, og det opbygger et sundt selvværd.

13/10/2022

…

HVORDAN LØFTER DU DIT HUMØR? 💃🏼🕺🏼

Der kan være forskellige veje til oplevelsen af lykke, men under overfladen, så er der en direkte sammenhæng mellem lykke og kroppens kemi. Særligt fire hormoner har en positiv indflydelse på vores humør; dopaminer, oxytociner, endorfiner og serotoniner.

🧬DOPAMIN:

… produceres af binyrerne og små grupper af specialiserede nerveceller, særligt i hjernen, hvor det fungerer som en såkaldt neurotransmitter – et stof, der tillader hjernecellerne at kommunikere med hinanden. Dopamin kaldes belønningshormonet og spiller en aktiv rolle i målrettet adfærd og motivation.

Sådan øger du produktionen:

🔸 Sov regelmæssigt og tilpas længe
🔸 Få aminosyren tyrosin ved at spise kylling, fisk, æg, avocado, broccoli, spinat og bælgfrugter som ærter, bønner og linser
🔸 Meditér

🧬OXYTOCIN:

… bliver dannet i hypothalamus i hjernen og er, ligesom dopamin, en neurotransmitter. Få af kroppens stoffer får så meget pæn omtale som oxytocin, der bliver kaldt både kærlighedshormonet og krammekemikaliet. Øgning af hormonet gør os både mere tillidsfulde, empatiske, generøse og samarbejdsvillige.

Sådan øger du produktionen:

🔸 Brug tid med dit kæledyr
🔸 S*x
🔸 Kram og kys

🧬ENDORFIN:

… produceres i centralnervesystemet og i hypofysen – en lille kirtel på størrelse med et bær, som sidder under hjernen. Endorfiner er kroppens naturlige smertestillende medicin. De minder om morfin og søsterstoffet o***m i deres kemiske struktur, og de virker på stort set samme måde ved at påvirke de hjerneceller, der normalt sender besked om smerteoplevelse til andre dele af hjernen.

Sådan øger du produktionen:

🔸 Få akupunktur
🔸 Vær fysisk aktiv
🔸 Spis chokolade

🧬SEROTONIN:

… bliver primært produceret i tarmsystemet. Hormonet påvirker alt lige fra humør og hukommelse til appetit og fordøjelse.

Sådan øger du prduktionen:

🔸 Træn 30 min. dagligt
🔸 Ophold dig i solen – selvfølgelig med måde
🔸 Dyrk yoga

10/10/2022

Hvordan bevarer vi os selv i et parforhold?

”På en kold vinterdag trængte et pindsvineselskab sig godt tæt sammen for at beskytte hinanden mod kulden. Men snart stak de sig på hinandens pigge, og det fjernede dem lidt fra hinanden.
Når nu behovet for at varme sig igen bragte dem nærmere, gentog det andet onde sig, sådan at de blev kastet frem og tilbage mellem de to onder, indtil de havde fundet frem til den afstand, hvor de bedst kunne holde det ud.”

Vi fødes alene og vi dør alene, men vi har brug for andre mennesker for at overleve. Det er et paradoks. Parforholdet er ingen undtagelse. Parforholdet siges at være den sværeste relation der findes i livet. Her udspiller sig nemlig et dobbelt behov for at bevare sig selv og have brug for nærhed fra andre. Hvis ikke jeg bevarer mig selv i relationen, så risikerer jeg at smelte sammen med min partner og vores relation bliver til et ”vi” eller ”os” i stedet for et ”dig” og ”mig”. Grænserne bliver opløst.

Bag denne sammensmeltning kan ligge angst – angst for at være alene. Men smelter man helt sammen så mister man sig selv og står tilbage et sted hvor man er mere opmærksom på andres følelser og andres behov frem for sine egne. Den ene part har så stort et behov for at være tæt på den anden for at hjertet kan blive helt.

Derfor forudsætter det gode parforhold at jeg har tillid til at mærke mine egne følelser og mit ”selv”. At jeg er forankret i mig. Jeg møder verden som mig. Mit selv er grundlæggende mig. Jeg har en kerne der er mig, som jeg kan bevare. At det jeg føler og det jeg mærker er det rigtige for mig. Selv om andre siger jeg er forkert på den. Det er dét selvet skal sørge for.

Det kræver at jeg, gennem mit liv, er blevet mødt med at mine følelser er i orden. Kun på den måde kender jeg mig selv.

06/10/2022

Selvværd er vores viden om og oplevelsen af, hvem vi er. Selvværd kan symboliseres som en indre søjle, center eller kerne. Det sunde, veludviklede selvværd kender vi hos de mennesker som hviler i sig selv, og er tilpas med den de er. Det usunde, lave selvværd kendetegnes ved en konstant følelse af usikkerhed, selvkritik og skyldfølelse.

Selvværdets fundament kan beskrives ved den oplevelse mange nybagte forældre får, når de første gang betragter deres sovende spædbarn: følelsen af at dette nye menneske er vidunderligt og værdifuldt, bare fordi det er!

Selvværdet grundlægges i barndommen og udvikler sig igennem hele livet i kraft af to hovednæringsstoffer: når mindst én af de betydningsfulde personer i vores liv ”ser” og anerkender os, som vi er, og når vi oplever, at vi er værdifulde for andre mennesker, sådan som vi er.

Lavt selvværd opstår i særdeleshed når vores adfærd er forvrænget af frustration og smerte – og vi har allermest brug for at blive set, som vi er, men i stedet bliver bedømt som ”sur”, ”usamarbejdsvillig” eller ”uden for rækkevidde”. Det kan efterlader en tilstand af at føle sig dum, mislykket eller forkert.

Lavt selvværd fra barndommen kan forfølge os gennem store dele af vores liv og kan skabe problemer i sociale relationer fx til skolekammerater, til kærlighedsrelationer, til kollegaer og i forhold til de børn vi eventuelt selv får.

Selvtillid handler derimod om det vi kan og det vi er gode og dygtige eller dumme og dårlige til – det vi kan præstere – og kan være en stærk drivkraft i vores liv. Men vi får det ikke bedre med os selv, fordi vi bliver dygtige. Det er fint at træne, udvikle, rose, kritisere, opmuntre og støtte menneskers præstationsevne – hvis man samtidig drager omsorg for deres væsen. Det vil styrke både selvtilliden og selvværdet.