Litehouse Consult Aps

04/11/2025

Så er der nyhedsbrev!
Læs om:

☛ Familierettens 'tatertype' - den italienske højesterets karakteristik af teorien om "forældrefremmedgørelse"

☛ GREVIO og gabet: Om afstanden mellem dansk ret og kravene i Istanbulkonventionen

☛ Meget mere

Hvis du gik glip af dagens nyhedsbrev, så send os en mail, så eftersender vi det til dig.

God læsefornøjelse!

31/10/2025

Nyhedsbrevet ‘Vold og familieret’ udkommer på tirsdag. Glæd dig til artiklen:

‘GREVIO og gabet - om afstanden mellem dansk ret og kravene i Istanbulkonventionen.’

Mens retspraksis i Strasbourg udvikler sig i retning af bedre beskyttelse af voldsudsatte i familieretten, bliver grøften til dansk retspraksis større.

Artiklen er oversat til engelsk.

Det og meget andet kan du læse om i det næste nyhedsbrev. Du kan lige nå at tilmelde dig:
https://litehouseconsult.dk/kontakt/nyhedsbrev.html
📆 4. november 2025

📌 ‘Vold og familieret’: Nyhedsbrevet for:
☛ dig, der er voldsramt part i en sag,
☛ dig, der fører sager,
☛ dig, der undersøger eller vurderer sager,
☛ dig, der afgør sager,
☛ dig, der lovgiver om sager.

Vi udgiver 2-4 gange om året et nyhedsbrev, der hedder 'Vold og familieret'. Her kombinerer vi voldsfaglig viden med specialiseret juridisk indsigt.

03/10/2025

Hvad så med mændene?

I Litehouse Consult holder vi fast ved begrebet “kønsbaseret vold”, når vi taler om vold mod kvinder i forbindelse med de familieretssager, vi fører.

Ikke sjældent møder vi da et modsvar, som vi kalder “Hvad så med mændene?”

Modsvaret kan antage form af myter om vold eller køn, misforståelser, pseudo-videnskab, diskrimination eller omfattende ‘verbale angreb’ på vores Facebook-side med opfølgninger på Trustpilot til forsvar for retten til at angribe hele det kvindelige køn.

Jeg vil gerne svare. Hvad mener jeg, og hvad mener vi i Litehouse Consult om køn og vold?

Jeg mener det samme, som Socialstyrelsen:

“Selvom der findes ligheder, er der også tydelige kønsforskelle i både voldens karakter, hyppighed og konsekvenser. At forstå disse nuancer er afgørende for at kunne forebygge vold, tilbyde relevant støtte og bekæmpe problemet effektivt.”*

Vi arbejder FOR øget voldsfaglig forståelse og forebyggelse i familieretssagerne. Vi repræsenterer alle voldsudsatte forældre. Hverken mødre, fædre eller børn skal tåle vold eller adfærd med voldelig karakter.

Men vold er ikke bare vold. Der er forskel på voldstyper, omfang og grovhed. Nationale og internationale undersøgelser viser, at kvinder er mere udsat:

“Kvinder er mere udsatte for grove og gentagne voldshandlinger end mænd.”**

De fleste af vores mandlige klienter har oplevet vold i kombination med andre risikofaktorer, såsom misbrug eller tegn på psykisk sygdom eller personlighedsforstyrrelse af svær grad, som myndighederne undlader at udrede. Nogle har oplevet det i form af stalking, som Familieretshuset fejlvurderede til at være legitime kontaktforsøg, hvilket blev fulgt op af en opfordring til den udsatte om at “samarbejde”, f.eks. ved at invitere stalkeren ind på kaffe.

De fleste af vores kvindelige klienter har oplevet ‘coercive control’ (tvangskontrol), altså psykisk vold og ofte i kombination med andre voldsformer. Ganske mange oplevede dødstrusler, trusler om at bortføre børnene, trusler om at ødelægge deres rygte og underminere deres troværdighed, eller at få slået hovedet ind i væggen, og mange har oplevet kvælertag, evt. i forbindelse med seksuelle overgreb. Gennemgående er, at det er undtagelsen, at bevisbyrden løftes i en straffesag.

Begge køn oplever “fortsættelsesvold” i familieretssagerne.*** Men også her ser vi kønsforskelle.

Uafhængigt af køn vil det gavne de komplekse sager, at vi forlader idéen om samarbejde som det primære hensyn, og overgår til “safety-based parenting” (Forslag til et godt dansk udtryk modtages gerne):

Udred med et voldsfagligt perspektiv. Udarbejd risikovurderinger. Og reagerer proportionalt med beskyttelse.

Kilder:

*
https://www.social.dk/voksne/vold-i-naere-relationer/viden-og-temaer/koen-og-vold

**
https://levudenvold.dk/viden-om-vold/publikationer/rapport-partnervoldens-karakter-en-undersogelse-af-forekomst-virkninger-og-afhaengighedsforhold/

***
https://www.scup.com/doi/10.18261/tfv.27.1.1

29/09/2025

Hybridseminar: Hvordan bevarer vi barnets perspektiv?

Når anklager om “forældrefremmedgørelse” kommer på bordet, er der stor risiko for, at det fjerner fokus fra barnets perspektiv.

Tilmeld dig Social Talks hybridseminar om komplekse samværssager og bliv klogere på begrebet.

Det er med indlæg af barndomsforsker og medlem af Børnerådet Sarah Alminde og undertegnede.

DATO & TID
20/10 2025 Kl. 09:00 - 11:45
eller
27/10 2025 Kl. 09:00 - 11:45

Læs mere her:
https://tinyurl.com/yekc8bmc

Når anklager om forældrefremmedgørelse kommer på bordet i højkonfliktsager, er der stor risiko for, at barnets perspektiv ikke bliver taget alvorligt.

Bliv klogere på begrebet med talks af:

👉Sarah Alminde
Barndomsforsker, Roskilde Universitet
Sarah har været involveret i flere forsknings- og udviklingsprojekter på det familieretlige felt. Sarah er særligt optaget af, hvordan børns perspektiver bliver til, bliver positioneret og inddraget i familieretlige sager.

👉Iben Elene Oksfeldt
Psykolog, Litehouse Consult
Iben har ageret partsrepræsentant siden 2013 i komplekse samværssager. Iben følger og støtter forældrene i forløb, som ofte kendetegnes ved et højt konfliktniveau og påstande om psykisk eller fysisk vold og overgreb.

Deltag i grupper, hvor I får mulighed for at forene viden og kræfter ift. hvordan I lokalt vil arbejde videre med denne udfordring.

Tilmeld jer Social Talks hybridseminar om højkonfliktsager: Hvordan bevarer vi barnets perspektiv?

Tilmelding og mere information: https://socialtalks.dk/vare/hoejkonfliktsager-hvordan-bevarer-vi-barnets-perspektiv-2/?attribute_dato-tidspunkt=20%2F10+2025+Kl.+09.00+-+11.45

26/09/2025

“Den mest skamfulde krænkelse af menneskerettighederne”

Hør talen om kønsbaseret vold fra præsidenten for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), Mattias Guyomar; den bedste optakt til weekenden.

Retspræsidenten åbnede den 18.09.2025 konferencen om forholdet mellem Menneskerettighedskonventionen og Istanbulkonventionen, og hvordan de to konventioner “krydsbefrugter” hinanden.

“Fra chikane til femicide, fra symbolsk ydmygelse til fysiske overgreb: Vold mod kvinder eksisterer langs et kontinuum, som intet samfund har råd til at ignorere”, siger præsidenten, der udtrykker utvetydig opbakning til arbejdet mod vold mod kvinder. Jeg tror, at alle i salen var ligeså imponerede over engagementet og den store indsigt i kønsbaseret vold, som jeg var.

I den skelsættende sag fra 2009, Opuz mod Tyrkiet, anerkender EMD for første gang, at partnervold påvirker kvinder i et uproportionalt omfang. Derfor er det kønsbaseret diskrimination, jf. pr. 183-198.

Den anerkendelse var vigtig, fordi den medførte en udvidelse af statens positive forpligtelse til at forebygge vold, beskytte ofrene, efterforske og retsforfølge udøvere af kønsbaseret vold.

Istanbulkonventionen fra 2011 er i dag dybt forankret i EMD’s retspraksis.

Retspræsidenten omtaler GREVIO som en vigtig og vital monitoreringsmekanisme. EMD henviser første gang til Istanbulkonventionen i 2016 i sagen M.G. mod Tyrkiet. Siden da har EMD anvendt Istanbulkonventionen i rigt omfang, ligesom det nu er fast retspraksis, at EMD citerer GREVIO’s landerapporter i deres domme. Dermed opnår landerapporten status af ‘ret’.

Det er derfor vigtigt for din familieretssag, at din advokat kender og fremlægger argumenter fra EMD og fra GREVIO, herunder fra landerapporten om Danmark. (Og ellers bistår vi gerne med den del.)

Man skal ikke undervurdere betydningen af landerapporten. Man skal derimod anvende den og blive ved med at anvende den.

Ligeledes henviser GREVIO regelmæssigt til dommene fra EMD. Og på den måde fungerer de to konventioner interaktivt. De inspirerer hinanden og “krydsbefrugter” hinanden.

Retspræsidenten gennemgår en serie domme, hvor den kønsbaserede vold anerkendes, herunder EMD’s anerkendelse af “coercive control” som voldsform og kravet om, at retten skal forebygge sekundær traumatisering ved ikke at bruge skyldinducerende eller moraliserende sprog, som kan underminere de udsattes selvtillid i retsprocessen.

Han afslutter med at citere en af mine yndlingspassager fra EMD’s retspraksis, der stammer fra EMD-dommen Airey v. Ireland, 1979, pr. 24:

Formålet med Konventionen er ikke at garantere rettigheder, som er teoretiske eller illusoriske, men rettigheder, som er effektive og praktiske.

God weekend!

Se videoen her - et 'like' direkte på Youtube vil betyde meget:
https://www.youtube.com/watch?v=7PbDZrJL_gU&t=9s

Du finder GREVIOs landerapport over Danmark her (for familieret, se pr. 109-127 (side 33-39):
https://www.coe.int/en/web/istanbul-convention/denmark

22/09/2025

Et håbets princip i Strasbourg

Netop hjemkommet fra fantastiske møder i Strasbourg får jeg lyst til at dele det håb for voldsramte kvinder, der udspringer derfra. Og som er direkte anvendeligt i dansk ret.

Det første møde var en “videnskabelig dialog” mellem Menneskerettighedsdomstolen og GREVIO:
“The Converging Impact of the European Convention on Human Rights and the Istanbul Convention”

Mødet blev åbnet med et dedikeret og indsigtsfuldt indlæg af præsidenten for Menneskerettighedsdomstolen, Mattias Guyomar, som understregede den gensidighed og nære forbindelse, der er mellem Menneskerettighedskonventionen og Istanbulkonventionen. Det ser man bl.a. i de mange domme, der nu refererer direkte til GREVIO’s landerapporter og anbefalinger.

Også præsidenten for GREVIO, Maria-Andriani Kostopoulou, bød velkommen og understregede bl.a., at retfærdighed forudsætter forståelse for, at retlige principper kan finde anvendelse i praksis. Kønsbaseret vold er et offentligt anliggende, og det handler om menneskerettigheder.

Det andet møde var i GREVIO’s netværk, hvor årets tema var kvindelige migranter og asylansøgere, der er udsat for vold. Der var en hel stribe af dygtige indlæg og oplysende paneldebatter til stor inspiration og videre anvendelse i praksis.

Hvad der - igen og igen - står klart for mig, er, at al vurdering af påstande om vold hviler på den voldsfaglige viden. Og at vi har et stort arbejde foran os, når det gælder vurderingen af den udsattes troværdighed, overkomme stereotype for-forståelser og inddragelsen af kontekst.

Al partnervold sker på et bagtæppe, der ofte er vævet af skræk og asymmetriske magtforhold. Netop den voldsfaglige viden var righoldigt til stede i Strasbourg som et håbets princip, jeg bringer med mig retur til mit arbejde her i Danmark.

Du finder GREVIO’s landerapport om Danmark af 18. december 2024 her:
https://lnkd.in/dK_VHk8X

12/09/2025

Coercive control og ‘DDD’ (Debility, dependency, dread) - en torturmetode kendt fra Koreakrigen

Også i Frankrig har de problemer med et øget antal drab på kvinder. ‘Coercive control’ er gået forud for 2/3 af drabene.

I denne udsendelse* giver socialpsykolog, Dr. Andrea G., en krystalklar forklaring på, hvad ‘coercive control’ er:

“Det er en samling af metoder til at tage kontrol over nogens liv på en måde, som blev identificeret allerede i koreanske fangelejre mod krigsfangerne.

Det tog os 50 år at forstå, at udøvere af partnervold bruger de samme teknikker mod kvinder og børn i deres egne hjem.”

Problemet med at formidle, hvad ‘coercive control’ er, minder om dengang, man ikke havde erkendt, at stalking er et samlet adfærdsmønster, der er truende og farligt.

Det samme gælder ‘coercive control’, tvingende kontrol. Det kan bestå af elementer såsom at bestemme over kvindens adgang til køleskabet, hvem hun må omgås, hvordan hun skal se ud, hvad hun må spise og adgangen til egen økonomi m.m. I familieretssager udspiller det sig ved brug af børnene som kontrolform.

De mange kontrolelementer udgør tilsammen et usynligt fængsel. Og det er, når man forlader det fængsel, at det bliver rigtig farligt.

Coercive control er den voldsform, jeg ser mest i de komplekse familieretssager. Udøveren bruger familieretten som sit afsæt ('fortsættelsesvold'), og det har meget gode kår i Danmark.

Selv om vi i 2019 vedtog, at nu skulle det være slut, har familieretssystemet endnu ikke forstået denne voldsform. Og de undersøgelsesformer, der bruges i familieretten, er ikke egnede til at opfange vold.

I stedet behandler man ofre for ‘coercive control’ som mennesker, der ikke ‘makker ret’. For de udsatte bliver familieretten som at opleve en gentagelse af volden, nu blot med legitimeret magt. Jo mere de beder om hjælp, jo mere bliver de mistænkeliggjort, disciplineret og irettesat. Det samme gør børnene.

Dr. Andrea G. henviser til Koreakrigen og de metoder, der blev brugt mod krigsfangerne. Der er tale om psykologiske torturmetoder, der gjorde så dybe skader på sindet, at det gav anledning til et syndrom, man kaldte DDD**. Det står for ‘debility, dependency, dread’, altså kombinationen af svækkelse, afhængighed og skræk.

Skadesvirkningen er dyb. DDD og lignende tilstande, f.eks. ‘indlært hjælpeløshed’, skader ikke alene de kognitive funktioner, hukommelsen, koncentrationsevnen m.m., giver søvnforstyrrelser, mareridt, angst og depression. Det går dybere end det. Det installerer en dyb form for apati, en fuldstændig passivering af viljekraften.

I yderste konsekvens opløses selvet. Det er altså selve identitetskernen, der er under angreb.

* Se indslaget med Dr. Andrea G.:
https://www.france24.com/en/tv-shows/the-51/20250912-the-kabul-hospital-that-still-treats-afghan-women
Minuttal 5:07

** Du kan læse mere om ‘DDD’ i en artikel fra 1957 af Farber, Harlow og West: “Brainwashing, Conditioning, and DDD” i Sociometry, Vol. 20, No. 4, pp. 271-285.

02/09/2025

Kvindedrab er stigende - følg med i samråd i dag kl. 14, hvor justitsministeren skal svare på, hvad vi gør for at forebygge og bekæmpe den udvikling. Samrådet kan ses på Folketingets TV:
https://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20241/reu/td.2152501.aspx?as=1

27/08/2025

Risikovurderinger - de findes, vi har dem, de virker. Alligevel bruges de stadig ikke i dansk familieret.

I familieretten holder man stædigt fast i brugen af børnesagkyndige undersøgelser, de såkaldte BSU’er. BSU’er har intet indbygget værn mod forskelsbehandling, kvaliteten efterprøves ikke i retten, de inddrager ikke sikkerhedshensyn, og der er (mig bekendt) ingen kendt reliabilitet eller validitet.

Desuden er BSU’er dyre, og besparelser gør, at vi næsten kun ser de skrabede udgaver, dvs. uden brug af standardiserede tests.

Udfaldet af en sag, der hviler på en BSU, hviler med andre ord på vilkårlighed. Og vilkårlighed er rettens modsætning.

I en standardiseret risikovurdering indgår der ensartede normer. Det skaber et værn mod vilkårlighed og bidrager til at sikre forudsigelighed og sammenhæng i retten. De er cost-effective. De redder liv og øger beskyttelsen mod vold i alle dens former.

What’s not to like?