Emilie Garnæs

Emilie Garnæs Terapi til voksne, som har oplevet svigt i barndommen.

For mange voksne som har haft en svær/belastet/utryg barndom kan det være svært at erkende og sige det højt. Børns forsv...
11/11/2024

For mange voksne som har haft en svær/belastet/utryg barndom kan det være svært at erkende og sige det højt. Børns forsvar mod omgivelsernes svigt er nemlig at vende det indad. Det vil sige, at det kommer til at handle om, at der er noget galt med én selv og ikke omgivelserne. Ofte kommer tanken om at “det var nok ikke så slemt”, og at “andre har haft det værre end mig”. Børn vil - på godt og ondt - gøre alt for at beskytte deres forældre, fordi de er afhængige af tilknytningen til deres voksne.

Desværre giver det voksne, som tvivler på sig selv og deres egen dømmekraft. De er så vant til altid at tage skylden for alting, fordi det har de gjort hele deres barndom. “Hvis bare jeg havde været anderledes...”“Jeg skulle have klaret det bedre...” etc.
Det er virkelig hårdt gå rundt og have det sådan. Heldigvis er det noget som man kan arbejde med i terapi.
Læs mere omkring barndomstraumer og terapi på min hjemmeside emiliegarnaes.dk eller kontakt mig for en indledende samtale.

Desværre oplever mange voksne, som har haft en svær barndom, at de ikke er gode nok, som de er. Eller at de kun er gode ...
04/11/2024

Desværre oplever mange voksne, som har haft en svær barndom, at de ikke er gode nok, som de er. Eller at de kun er gode nok, hvis de aldrig laver fejl, og er perfekte hele tiden. Det er virkelig hårdt at have det på den måde. For der er ingen mennesker, som er perfekte hele tiden, og man vil opleve gang på gang at “fejle”. Det er en helt umulig opgave aldrig at lave en fejl.
Et helt menneske har både styrker og sårbarheder. Det kan være svært at acceptere, hvis man ikke er blevet set og elsket for alle ens sider som barn. Måske har man fået at vide, at man skal gemme visse sider væk, eller man har fornemmet, at de voksne bedre kan lide det glade, tutte-nuttede barn, frem for det vrede, grædende barn.
De fleste mennesker er bedst i balance, hvis de føler, at de kan være dem selv, helt autentisk.
Jeg er terapeut med speciale indenfor terapi til voksne som har haft en svær barndom. Find dit autentiske jeg i samarbejde med mig.

Kender du det, at din krop prøver at sende signaler til dig? Både helt basale beskeder som, at den er sulten, skal tisse...
13/03/2023

Kender du det, at din krop prøver at sende signaler til dig? Både helt basale beskeder som, at den er sulten, skal tisse eller at det gør ondt et sted. Men også signaler om hvad der føles trygt eller utrygt. Følelser har ofte et kropsligt udtryk fx “ondt i maven” eller “spændinger i kæben og halsen”. Det er beskeder som din krop prøver at sende til dig. Måske er det et signal om at “det her føles ikke rart og trygt”. Måske prøver kroppen at fortælle dig “at dine grænse er nået eller blevet overtrådt”.

Når man er vokset op med svigt har man ofte lært at overskride og ignorere kroppens signaler. Man var nødt til at passe bedst muligt ind, og det var farligt at mærke efter, hvad kroppen prøvede at signalere til én, da man var barn. Nogle fortæller om oplevelsen at “kun at eksistere oppe i hovedet” eller at “kroppen er skåret af, fra halsen og ned”. Det er et udtryk for, at man har mistet forbindelsen sin krop.

Kroppens signaler indeholder ofte stor visdom omkring vores velbefindende. Men det er svært at lytte efter, når man som barn har lært at ignorere det, eller har mistet følingen med sin egen krop og dens signaler.
Voksne som har haft en svær barndom har ofte behov for hjælp til at komme tilbage i kontakt og balance med deres krop. Barndomstraumer ikke “kun er noget, som sker i vores hoved”. Barndomstraumer danner signalveje igennem hele vores krop og påvirker vores tidlige udvikling. Jeg er terapeut og læge. Kontakt mig for en gratis indledende samtale online.


NYTÅRSTILBUD PÅ TERAPI     Højtider er ofte svære, når man har haft en belastet barndom. Derfor har jeg nytårstilbud på ...
02/01/2023

NYTÅRSTILBUD PÅ TERAPI



Højtider er ofte svære, når man har haft en belastet barndom. Derfor har jeg nytårstilbud på terapi til nye og gamle klienter for at starte det nye år godt ud.

Køb 5 sessioner til 2250 kr og spar 50%. Dvs. 5 terapisessioner med mig enten med fremmøde centralt i København eller som online sessioner. Tilbuddet kan kun købes 1 gang pr person.
Tilbuddet løber til 16.1.23.

Kontakt mig enten via besked på Messenger eller email: terapeutemilie@gmail.com

Så booker vi den første tid sammen. Jeg har ledige tider mandage og fredage.

Lidt om terapi hos mig:
Jeg er terapeut med fokus på barndomstraumer og har en baggrund som læge.
Det er dig, som bestemmer, hvad du vil arbejde med i terapien. Hver session vil tage udgangspunkt i, hvad du ønsker at undersøge fra dit liv.
Terapien er et samarbejde, hvor du er ekspert på din egen oplevelse og jeg hjælper dig med at forstå, hvordan tingene hænger sammen for dig. Som oftest er der en rigtig god grund til, at vi har det, som vi har det. De gamle mønstre fra vores barndom har været med til at beskytte os, og sørge for at vi var sikre i et utrygt miljø.
I terapien lægger jeg vægt på vores følelser, kroppens signaler og forbindelsen til vores indre, autentiske selv. Mange af os er ikke blevet mødt og anerkendt, som dem vi var som børn. Vi har lært at lægge låg på os selv, og overskride de signaler som vores følelser og krop sender os. Gennem terapien kan vi komme tilbage i kontakt og balance.
Du kan læse mere om terapien på min hjemmeside emiliegarnaes.dk.


Julen er hjerternes tid. Julen er tid for familiesammenkomster, hvor "vi rigtig skal hygge os".Hvis man har haft en svær...
12/12/2022

Julen er hjerternes tid. Julen er tid for familiesammenkomster, hvor "vi rigtig skal hygge os".

Hvis man har haft en svær barndom er julen ofte en hård tid. Som barn var julen var fuld af skuffelser. Det var ikke hyggeligt, der var skænderier, druk, man skulle forberede sig på det værste og være klar til at tage ansvaret for de voksne.

Det kan være svært at lægge bag sig som voksen. Måske synes ens familie, at man stadig bør fejre jul "som vi plejede". Julen er jo traditionernes tid. Ofte er der en masse tabu i dysfunktionelle familier. "Shh, det taler vi ikke om - vi skal jo hygge os". Og hvis man nævner noget, er man den, der dræber den gode stemning.

Men det er ok at lytte til sig selv OGSÅ i julen. Du har ret til at sige "ja" og "nej" til lige præcis det, som føles godt for dig i julen. Uden at skulle få dårlig samvittighed over ikke at deltage sammen med resten af familien. Du må gerne gøre det, som du har lyst til.
Glædelig jul til dig på din måde. Med hensyntagen til dig, dine følelser og dine behov.
Julen må gerne være en rolig tid.

Jeg er terapeut og har en baggrund som læge. Jeg tilbyder terapi til voksne som har haft en svær barndom.


Når man er vokset op i en dysfunktionel familie kan det være svært at give sig selv lov til at slappe af og falde til ro...
28/11/2022

Når man er vokset op i en dysfunktionel familie kan det være svært at give sig selv lov til at slappe af og falde til ro.

Fra man var helt lille har ens nervesystem været vant til at skulle være klar til den næste katastrofe. Man tænker ofte på "det værste, som kunne ske". Det giver spændinger i kroppen, tankemylder, bekymringer og angst. Kroppen er "alert".

Kroppen har brug for at slappe af, restituere og være i ro. Det er sundt både fysisk og psykisk. Men det er nemmere sagt end gjort at forstå, at man ikke længere behøver at være i konstant alarmberedskab.

Jeg tilbyder terapi til voksne, som er opvokset i en dysfunktionel familie.
Der er ikke længere brug for forberedelse, kontrol og planlægning i dit voksenliv. Du klarer livet fint ❤️


Min erfaring er, at svigt i barndommen medfører stor lidelse, hvis man ikke får hjælp.Jeg er terapeut og har en baggrund...
11/11/2022

Min erfaring er, at svigt i barndommen medfører stor lidelse, hvis man ikke får hjælp.

Jeg er terapeut og har en baggrund som læge. Jeg tilbyder terapi til voksne, som har haft en svær opvækst.


Én ud af fem var blevet udsat for seksuelt misbrug i barndommen.Over 17.000 helt almindelige amerikanere deltog i studie...
17/10/2022

Én ud af fem var blevet udsat for seksuelt misbrug i barndommen.

Over 17.000 helt almindelige amerikanere deltog i studiet omkring svigt i barndommen (“the ACEs study”). Deres svar fortalte deres tydelige budskab: Svigt i barndommen er almindelige!

Misbrug
11% havde været udsat for emotionelt misbrug i barndommen.
28% havde været udsat for fysisk misbrug i barndommen.
21% havde været udsat for seksuelt misbrug i barndommen.

Dysfunktionelle familiemønstre
13% var vokset op i en familie med hustruvold.
27% var vokset op i en familie med stof/alkoholmisbrug.
19% var vokset op i en familie med psykisk sygdom i husstanden.
23% var vokset op med forældre, som blev separeret/skilt.
5% havde oplevet fængsling af et familiemedlem.

Neglekt
15% havde været udsat for emotionelt neglekt i barndommen.
10% havde været udsat for fysisk neglekt i barndommen.

Det er tankevækkende tal. Så megen lidelse! Én ud af fire havde været udsat for fysisk misbrug eller havde haft et familiemedlem som drak eller tog stoffer. Èn ud af fem havde været udsat for seksuelt misbrug.

Det skal bemærkes, at deltagerne i studiet var helt almindelige, middelklasse amerikanere. Det drejede sig ikke om dårlig social status/lav indkomstgrupper. Af deltagerne havde 75% gået på universitetet.
Svigt i barndommen sker på tværs af samfundslag. Svigt i barndommen sker for mange af os.

Jeg er terapeut og har en baggrund som læge. Jeg tilbyder terapi til voksne, som har haft en svær opvækst.


Du er okay, uanset om tingene ikke gik som du havde planlagt.Du er okay, uanset om du ikke har alle svarene.Du er okay, ...
17/10/2022

Du er okay, uanset om tingene ikke gik som du havde planlagt.

Du er okay, uanset om du ikke har alle svarene.

Du er okay, uanset om du laver fejl.

Du er okay, uanset om du ikke kan klare det hele på en gang.

Du er okay, uanset om du har brug for hjælp og støtte.

Du er okay, uanset om du har brug for pauser og hvile.


Fortsættelse til opslaget “Svær overvægt som følge af barndomstraumer”Dr Vincent Felettis opdagelser omkring sammenhæng ...
30/09/2022

Fortsættelse til opslaget “Svær overvægt som følge af barndomstraumer”

Dr Vincent Felettis opdagelser omkring sammenhæng mellem svær overvægt og seksuelle overgreb i barndommen blev mødt med skepsis fra andre sundhedsprofessionelle indenfor overvægtsområdet.
Han påbegyndte derfor et stort studie i samarbejde med Center for Disease Control & Prevention (CDC), for at undersøge sammenhængen mellem barndomstraumer, risikoadfærd og sygdom. Det amerikanske CDC kan sammenlignes med den danske Sundhedsstyrelse.
Studiet er et af de største studier indenfor området og kaldes tit “the ACEs study”. ACEs står for Adverse Childhood Events (ACEs), som på dansk betyder belastende barndomsoplevelser eller svigt/traumer i barndommen.

I perioden 1995-1997 spurgte de over 17.000 almindelige amerikanere, om de havde oplevet 10 forskellige typer af svigt (ACEs) i løbet af deres første 18 leveår:

Misbrug: emotionelt misbrug, fysisk misbrug og seksuelt misbrug.

Problemer i husstanden: hustruvold, stof/alkoholmisbrug, psykisk sygdom, forældres separation/skilsmisse, fængsling af familiemedlem.

Neglekt: emotionelt neglekt og fysisk neglekt

På baggrund af studiet viste det sig, overaskende nok, at svigt i barndommen er almindeligt indenfor alle samfundslag. Næsten totredjedele af alle deltagerne rapporterede mindst et svigt. Af dem oplevede ca 80% mere end én type af svigt. Dvs. en type svigt sjældent står alene, fx. den alkoholiserede forælder udøver samtidig emotionelt eller fysisk misbrug mod børnene.
Studiet viste også, at der var en stærk sammenhæng mellem svigt i barndommen og udvikling af kronisk sygdom og psykisk sygdom senere i voksenlivet (mere om dette i kommende posts).

Studiet er lavet i USA, så resultaterne er ikke direkte overførbare til Danmark. Men vi får indblik i, at svigt i barndommen er almindeligt forekommende, og at svigt i barndommen påvirker vores sundhed og mentale velbefindende gennem hele livet.

Adresse

Copenhagen

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Emilie Garnæs sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Emilie Garnæs:

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram