26/06/2020
Interview med Nanna
Kan du fortælle lidt om dig selv?
Jeg er 33 år gammel og er uddannet Professionsbachelor i Ernæring og sundhed med speciale i sundhedsfremme -og forebyggelse, fra Professionshøjskolen Metropol i København.
Jeg er selv stofskiftesyg med lavt stofskifte og Hashimotos. Efter 10 år med et ubehandlet stofskifte, fik jeg min diagnose i 2012. Siden da har jeg kæmpet med sundhedssystemet, konventionel medicin, som ikke virkede (grundet konverteringsproblemer), samt manglende information fra læger og andre sundhedsprofessionelle.
Efter min uddannelse, har jeg haft en særlig interesse for kost til stofskiftesyge. Da jeg selv måtte finde alle informationer, samt navigere i den kæmpe “stofskifte-jungle”, opstod der en naturlig passion, for at hjælpe og rådgive andre stofskiftesyge.
Hvilken kostretning/diæt vil du anbefale stofskifte syge?
Efter mange års praksis med stofskiftesyge, samt grundige studier af evidensbaseret forskning, er jeg kommet frem til mit bud på en optimal kost til stofskiftesyge.
Jeg har selv afprøvet adskillige eliminationsdiæter (fx Autoimmune Protocol).
Ud fra mine egne erfaringer, samt erfaring fra stofskiftesyge i egen praksis, har jeg erfaret at det er vigtigere at eliminere de værste fødevare-triggere, end at gennemgå en striks eliminationsdiæt, da det på sigt er vanskeligere at overholde.
Jeg arbejder ud fra Anti inflammatoriske palæo principper og semi-elimination, hvis jeg altså skal sætte et stempel på det. Hensigten er at sænke kroniske inflammationstilstande i kroppen. Ligeledes har jeg fokus på at skabe et stabilt blodsukker, ud fra det “Glykemiske index”, som er et index der fortæller hvor meget blodsukkeret stiger efter 2-3 timer, ud fra specifikke fødevarer. Dette fokuspunkt er for at undgå for høje blodsukkerudsving, da stofskiftesyges evne til at optage sukker (glukose) i cellerne er nedsat. Ved autoimmune sygdomme som Hashimotos, kan insulinniveauet været kronisk forhøjet, som kan resultere i insulinresistens. Insulinresistens er en meget stor belastning for stofskiftet, hvilket forklarer hvorfor at det er endnu mere vigtigt at stofskiftesyge har et stabilt blodsukker. Heraf også forklaringen på hvorfor jeg har et større fokus på blodsukkerniveauer, frem for striks elimination.