Værestedet Muhabet

Værestedet Muhabet Vi er et recoveryhus for mennesker, der lever med traumer og psykiske udfordringer. Muhabets gæster tilhører over 40 forskellige nationaliteter.

Muhabet er et sted, hvor man kan have kærligt og uforpligtende samvær med andre på tværs af religiøse, kulturelle og nationale forskelle. Ud over at tilbyde gæsterne et frirum og en værdig hverdag, serveres der hver dag et gratis måltid varm mad samt te og kaffe. Stedet er røgfrit og alkoholfrit. Hos Muhabet kan man tale med ligesindede, man kan være sig selv, man kan høre musik fra hele verden, man kan få vejledning til kontakten med de sociale myndigheder og man kan søge råd og vejledning hos stedets værter og frivillige. Værestedet er åbent for alle, uanset hvor man bor. Man bliver ikke registreret. Muhabet er neutral, hvad angår politik og religion. En del af Muhabets koncept er det mellemøstlige forhold mellem vært og gæst. Derfor er måltidet en central del af fællesskabet hos Muhabet. Hver dag kl. 12 serveres morgenmad med brød, hjemmelavet marmelade eller andet pålæg, frugt, te og kaffe. Kl. 14.30 serveres et måltid varm mad, som gæsterne, værterne og de frivillige indtager sammen. Det vil ofte bestå af en skål varm suppe, efterfulgt af noget kød (altid halalslagtet) eller fisk med tilhørende grøntsager, brød og salat. Og tit en dessert! En gang om måneden holder Muhabet fest om aftenen. Gæsterne og deres pårørende inviteres på god mad, levende verdensmusik og dans. Tid og sted finder du i Muhabets kalender på hjemmesiden www.muhabet.dk

Hos Muhabet fejrer vi hvert år ramadanen. Vi tager også ud til indlagte med muslimsk baggrund på de lukkede afdelinger med en ramadanpakke med lidt lækkerier fra Muhabet. Der er omkring 80 frivillige tilknyttet Muhabet. Jo flere medmennesker der ser, hører og anerkender Muhabets gæster, jo større er muligheden for at dagen i dag bliver bedre end i går. Hvis du har lyst til at være frivillig hos Muhabet er du velkommen til at ringe til os eller kigge forbi Vesterbrogade.

Tak for stemmerne til Majid Muhabet, som nu er valgt ind i Nørrebro Lokaludvalg og skal repræsentere Nørrebro de næste 4...
10/03/2026

Tak for stemmerne til Majid Muhabet, som nu er valgt ind i Nørrebro Lokaludvalg og skal repræsentere Nørrebro de næste 4 år. 🗳️❣️

VI SØGER NYE MEDLEMMER TIL MUHABETS BESTYRELSE 🔍Vil du hjælpe os med at understøtte Muhabet? Har du erfaring med eller i...
06/03/2026

VI SØGER NYE MEDLEMMER TIL MUHABETS BESTYRELSE 🔍

Vil du hjælpe os med at understøtte Muhabet? Har du erfaring med eller interesse for bestyrelsesarbejde? Og har du måske din daglige gang i enten psykiatrien eller indenfor andre relevante fagområder? Så er du måske et af de to nye bestyrelsesmedlemmer, vi søger til Muhabet netop nu.

Muhabet er et af Danmarks eneste recoveryhuse for mennesker, der lever med traumer og psykiske lidelser, med særligt fokus på personer med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Muhabet har eksisteret siden 2003, men vi mærker tydeligt, at der stadig er mange mennesker, som har behov for vores indsats.

Bestyrelsen hjælper Muhabets ledelse med sparring, strategi og de store beslutninger for Muhabets arbejde og fremtid. Som bestyrelsesmedlem i Muhabet forpligter du dig til at deltage på 4-5 årlige bestyrelsesmøder, samt meget gerne faglig sparring ind i mellem. Til gengæld får du et givende fagligt fællesskab og en mulighed for at hjælpe en ekstrem sårbar målgruppe, som alt for ofte overses og ikke får den hjælp, de har brug for.

Er du interesseret? Skriv en mail til Vibeke Abel og Ida Flachs inden udgangen af marts på: muhabet@muhabet.dk

Del gerne opslaget!

Glædelig Ramadan fra Muhabet 🌙I denne uge har gæster, frivillige og personale været sammen om at producere 200 ramadanpa...
27/02/2026

Glædelig Ramadan fra Muhabet 🌙

I denne uge har gæster, frivillige og personale været sammen om at producere 200 ramadanpakker, som nu skal uddeles til patienter på de lukkede afdelinger i København og omegn.

Pakkerne indeholder små lækkerier og en varm hilsen fra Muhabet med en påmindelse om, at der venter et fællesskab, når de bliver udskrevet. 💚

En stor tak til vores gæstefrivillige Aram og Liela for at forkæle os med lækker mad i løbet af ugen!

God weekend til alle.

UGEN DER GIK I MUHABET 🐈‍⬛Tak for en hyggelig uge i Muhabet, hvor vi bl.a. har slået fastelavnstønder og nydt en dejlig ...
20/02/2026

UGEN DER GIK I MUHABET 🐈‍⬛

Tak for en hyggelig uge i Muhabet, hvor vi bl.a. har slået fastelavnstønder og nydt en dejlig udflugt til Frederiksborg Slot sammen med vores frivillige Mona, Anne og Anette.

God weekend til alle.

Tusind tak til Brugernes Akademi for at svinge forbi Muhabet i fredags. 💛Over 30 gæster blev undersøgt for lungefunktion...
17/02/2026

Tusind tak til Brugernes Akademi for at svinge forbi Muhabet i fredags. 💛

Over 30 gæster blev undersøgt for lungefunktion og leversygdom – en vigtig indsats, da Muhabets gæster desværre oplever stor ulighed i sundhed. Derfor betyder det ekstra meget, når de bliver mødt med muligheden for at blive undersøgt og tage hånd om deres helbred.

Brugernes Akademi driver en mobil sundhedsklinik, hvor udsatte borgere kan blive screenet for en række sygdomme uden tidsbestilling. Støt op om deres vigtige arbejde! 🙌

STEM PÅ MUHABETS MAJID 💚Stem på Majid Kanan til Nørrebro Lokaludvalg. Majid er omsorgspædagog i Muhabet, hvor han daglig...
12/02/2026

STEM PÅ MUHABETS MAJID 💚

Stem på Majid Kanan til Nørrebro Lokaludvalg. Majid er omsorgspædagog i Muhabet, hvor han dagligt arbejder for et fællesskab, hvor alle er med.

“Jeg vil være en stemme for dem, der ikke altid bliver hørt. Jeg vil arbejde for et Nørrebro, hvor mental sundhed tages alvorligt, hvor ingen står alene, og hvor tryghed kan mærkes i hverdagen."

Giv din stemme til en kandidat med lokal erfaring og hjerte for mennesker. 🗳️

Fristen er 16. feb. kl. 12. Læs mere her: https://noerrebrolokaludvalg.kk.dk/valg-2026/?fbclid=IwY2xjawP6nh5leHRuA2FlbQIxMABicmlkETAyMVFXcU9ycm5jOXowcEg1c3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHjbx3Od4pLQv5AGcTA60FYg4rjotVvmTYcLIqbklLGgSdG1o-e8QBoUr62Yb_aem_a0CFqBMbCX39tSSW4CAySw

Hvem skal sidde i Lokaludvalget de næste 4 år!? Det er nu I skal tilmelde jeres forening til at stemme❌ Fristen er 16. feb. kl. 12.

Tilmeld jer her: https://noerrebrolokaludvalg.kk.dk/wp-content/uploads/2025/11/Tilmeld-dig-til-at-stemme.docx

Muhabet byder velkommen til vores nye socialrådgiverpraktikanter Louise og Amnah, som kommer til at arbejde i Muhabet de...
10/02/2026

Muhabet byder velkommen til vores nye socialrådgiverpraktikanter Louise og Amnah, som kommer til at arbejde i Muhabet de næste 5 måneder. Vi er meget glade for at have jer her. ❤️

Tusind tak til Rajaa for din store indsats og al den gode mad, du har lavet til os i Muhabet! Vi ønsker dig held og lykk...
29/01/2026

Tusind tak til Rajaa for din store indsats og al den gode mad, du har lavet til os i Muhabet! Vi ønsker dig held og lykke fremover. ❤️

Året er skudt godt i gang med mange gode aktiviteter i Muhabet. 🌷Vi har bl.a. været på årets første udflugt med vores fr...
23/01/2026

Året er skudt godt i gang med mange gode aktiviteter i Muhabet. 🌷

Vi har bl.a. været på årets første udflugt med vores frivillige til Thorvaldsens Museum, og deltaget på messen “Mere Fri Tid” hos Røde Kors Hovedstaden sammen med vores ældre gæster. Vi har også haft et dialogmøde med Stoplinien, som fortalte om deres rygestoptibud. Her har over 10 gæster skrevet sig op til et forløb!

God weekend til alle.

En skøn første uge i 2026 med masser af hygge 🕯️I dag afsluttede Janat sin 5 måneders praktik som socialrådgiverstuderen...
09/01/2026

En skøn første uge i 2026 med masser af hygge 🕯️

I dag afsluttede Janat sin 5 måneders praktik som socialrådgiverstuderende. I løbet af ugen har hun forkælet os med hjemmelavet butter chicken og chai på pakistansk manér. Tusind tak for din store indsats i Muhabet, Janat – vi kommer til at savne dig! ❤️

Også en stor tak til Det Runde Bord, som har kigget forbi og doneret mange kilo nødder og tørret frugt!

Muhabet er åbent igen efter juleferien med nye åbningstider i 2026! Vi glæder os til at se jer alle sammen igen. 💚
05/01/2026

Muhabet er åbent igen efter juleferien med nye åbningstider i 2026! Vi glæder os til at se jer alle sammen igen. 💚

TAK FOR ET FANTASTISK ÅR ❤️Muhabet holder ferielukket fra d. 22. december, og åbner igen d. 5. januar i det nye år.
19/12/2025

TAK FOR ET FANTASTISK ÅR ❤️

Muhabet holder ferielukket fra d. 22. december, og åbner igen d. 5. januar i det nye år.

Adresse

Bragesgade 8c
Copenhagen
2200

Åbningstider

Mandag 12:00 - 17:00
Tirsdag 12:00 - 17:00
Onsdag 12:00 - 17:00
Torsdag 12:00 - 16:30
Fredag 12:00 - 17:00

Telefon

+4536726583

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Værestedet Muhabet sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram