Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 18:00 Tirsdag 09:00 - 18:00 Onsdag 09:00 - 18:00 Torsdag 09:00 - 18:00 Fredag 09:00 - 18:00 Lørdag 09:00 - 15:00 Søndag 09:00 - 15:00

Annalie Jørgensen - Terapi

Hjem
Danmark
Copenhagen
Annalie Jørgensen - Terapi

Jeg er her for at støtte dig i alt fra større livskriser, et lavt selvværd eller gamle mønstre du vil bryde. TAK for det!"

/Louise - Psykomotorisk Terapeut

Hos mig vil du opnå større indsigt i dig selv og forståelse for din situation, samt få konkrete værktøjer til at forbedre den. "Jeg har igennem 1,5 år gået i terapi hos Annalie med stor taknemmelighed. Annalie er en person, som fremstår yderst autentisk og nærværende! Hun formår at møde mig, der hvor jeg er den pågældende dag, samtidigt med at hun hjælper mig med at få et overordnet overblik og se sammenhænge og livsmønstre i de situationer, som jeg tager op i terapien. Hendes rummelighed omkring og interesse i mit liv, virker grænseløs og ægte, hvilket giver mig en fundamental tryghed i min process. Derudover har Annalie givet mig konkrete værktøjer/opgaver i mit arbejde med mig selv, hvilke støtter op om samtalerne og som jeg kan anvende i min hverdag efter behov. Alt dette sammenlagt, Annalie's autentiske og professionelle væsen, de inspirerende opgaver og de reflekterende samtaler, har en altafgørende betydning for min process i at finde troen på, styrken i og kærligheden til mig selv!

18/02/2026

De fleste af os er vokset op i et forældet børnesyn, hvor forældreskab og opdragelse mest af alt bestod af en række upersonlige regler, som blev pålagt os af de voksne, og som de voksne for alt i verden skulle håndhæve - koste hvad det koste ville. Med emotionel og / eller fysisk afvisning og adskillelse som konsekvens.

Og for alt for mange af os blev prisen et brud i tilknytningen, og dermed også et hak i selvværdet.

Børn er nemlig aldrig interesseret i bevidst at gøre noget, der kan koste dem den livsvigtige relation, som relationen til deres primære omsorgspersoner er. Faktisk vil de gå så langt som at give afkald på relationen (og dermed også kærligheden) til dem selv, for at bevare relationen til (og kærligheden fra) deres forældre.

Så når børn opfører sig uhensigtsmæssigt og i uoverensstemmelse med, hvad de voksne kræver, er det mest af alt en mulighed for at blive be- eller afkræftet i en tvivl, som lyder: “Elsker de mig stadig, når jeg gør sådan her?”

Vil du vide mere om tilknytningens formål, anatomi og betydning, og hvad der skal til for at skabe en tryg tilknytning til dit barn, samt have en dybere forståelse for din egen tilknytningshistorie og få konkrete redskaber til, hvordan du kan begynde at hele den, så er mit populære online kursus ‘Omskriv din tilknytningshistorie’ lige noget for dig. Kurset er et videokursus der varer 2 timer, hvor du både får teoretisk let forståelig viden, og konkrete redskaber og terapeutiske øvelser som du bliver guidet igennem. Kurset koster kun 399,- og du finder det her: https://www.annalie.dk/omskriv-din-tilknytningshistorie-2/

17/02/2026

Et traume er ikke den hændelse der skete for os, men dét der skete inde i os som konsekvens af hændelsen, og hvad der bliver traumatisk for os afhænger i høj grad af, hvad vores nervesystem registrerer som farligt og livstruende, hvilket er baseret på tidligere oplevelser og erfaringer.

Som børn er vi fuldkommen afhængige af de voksne for at overleve. Det ved vores nervesystem, hvis vigtigste formål netop er at sikre vores overlevelse. Derfor vil det registrere og lagre alle de oplevelser og erfaringer vi har, hvor der er risiko for at blive straffet og/eller forladt både fysisk og emotionelt af de voksne.

For nogen var det at være vrede eller kede af det, der var farligt. For andre var det at opføre sig på en bestemt måde, eller gøre noget forkert. Det kan også være, vores forældre skændte meget, eller af forskellige årsager og på forskellige måder ikke tog sig af dem selv, og vores overlevelsesfundament derfor var truet.

Uanset hvordan det har været, så er det de færreste af os, som ikke har oplevet traumer i større eller mindre grad. Og fordi vi alle har forskellige oplevelser og erfaringer med os, vil der også være forskel på, hvilke hændelser der bliver traumatiske, og hvilke der ikke gør.

Men en ting vi alle har tilfælles er, at vi kan hele vores traumer. Netop fordi de ikke er hændelserne, men vores oplevelse af hændelserne. Det kan vi ved at arbejde med dét der skete inde i os som konsekvens af hændelsen, og på den måde få en ny oplevelse af hændelsen. Og ved at skabe nye trygge erfaringer, som lagrer sig i vores nervesystem, kan vi ændre nervesystemets opfattelse af, hvad der er farligt og hvad der er trygt, så vi reducerer risikoen for fremtidige traumer.

14/02/2026

Inden du når at tænke alt for mange dårlige tanker om hverken min min svigermor eller mand, så vil jeg skynde mig at sige, at min svigermor selvfølgelig aldrig ville sige sådan, og at min mand (forhåbentlig 😅) aldrig vil glemme min fødselsdag. Det er noget jeg har fundet på, for at illustrere, hvordan vi ofte kan komme til at opføre os anderledes over for børn, end vi gør overfor voksne.

At skifte mening eller ændre planer, fordi vores børn bliver kede af det, lærer ikke vores børn, at de bare skal blive kede af det for at få os til at skifte mening. Så udspekulerede og komplekst tænkende er børn nemlig slet ikke, da det kræver en hjerne som er lagt mere udviklet.

Det vi tilgengæld lærer vores børn er, at de og deres følelser betyder noget for os, og at de er værd at lytte til og reagere på.

Det betyder selvfølgelig ikke, at vores børn altid skal have det som de vil, bare fordi de bliver kede af det, for det vil blot lære vores børn, at det er farligt at være ked af det, og at vi for alt i verden må undgå det, hvilket det ikke er, og hvilket vi ikke skal.

Det betyder blot, at vi ikke skal have det som et princip, at vi skal holde fast, selvom vores børn bliver kede af det.

I stedet bør vi mærke efter i os selv, med fuld kontakt til vores egne behov, følelser og grænser, og ud fra dette træffe en moden beslutning om hvorvidt vi vil/kan skifte mening eller ej.

Hvis vi mærker, at det faktisk er ok for os at skifte mening, så kan vi roligt gøre det. Og hvis vi mærker, at vi ikke kan/vil skifte mening (hvilket er helt menneskeligt), så må vi tage ansvar for det, og favne vores børn i deres ked-af-det-hed.

14/02/2026

Måden vores autonome nervesystem fungerer på i dag, er ikke tilfældigt. Den er formet af de oplevelser, vi har haft gennem livet. Især tidlige erfaringer og oplevelser af utryghed har præget vores nervesystem, og hvis vores nervesystem i dag hurtigt går i alarm, overansvar, frys eller tilbagetrækning, er det ikke et tegn på, at noget er ‘forkert’, men et tegn på, at det engang var klogt og nødvendigt.

Heldigvis kan vi give vores nervesystem nye oplevelser hele livet, og ved bevidst og aktivt at implantere en daglig praksis som er tilpasset vores unikke nervesystem, kan vi gradvist give vores nervesystem nye og gentagende erfaringer af tryghed, som over tid vil udvide vores tolerance, og gøre vores nervesystem mere fleksibelt, så det hurtigere vender tilbage til tryghed.

Vil du have en dybdegående forståelse for det autonome nervesystem og hvordan dysregulering kommer til udtryk hos dig selv og andre, konkrete redskaber til at kortlægge dit nervesystem og hvad det har brug for samt mere end 100 øvelser til at regulere dit nervesystem som du kan implementere i en daglig praksis tilpasset netop dit nervesystem, så er mit populære onlinebutiks ‘Bliv ven med dit nervesystem’ samt min lige så populære e-bog ‘100 øvelser som kan regulere dit nervesystem’ den perfekte kombination. Du finder begge dele på min hjemmeside: https://www.annalie.dk

14/02/2026

Det er ikke en let opgave vores generation står over for, når det kommer til forældreskabet. Vi befinder os i et slags vakuum mellem det gamle børnesyn og det nye, og mange af os famler i blinde, og forsøger at navigere igennem de traumer, vi selv har med fra vores barndom.

Så til dig, der har brug for at høre det i dag: Tak for din indsats. Den gør en forskel, og den er så værdsat. Jeg hepper på dig❤️

14/02/2026

Når vi bliver aktiveret af vores børns adfærd, handler det meget sjældent om barnet, men nærmere om et ekko fra vores egen fortid som dukker op.

Det er nemlig sådan, at vi lagrer information på forskellige måder, og har bl.a. en eksplicit hukommelse, og en implicit hukommelse.

Den eksplicitte hukommelse er den, vi kan fortælle om med ord. Det er minder, vi kan placere i tid, og som vi husker kognitivt.

Den implicitte hukommelse derimod, er kroppens hukommelse. Det er ikke minder, vi nødvendigvis kan forklare, men nærmere mønstre, sansninger og følelsesreaktioner, som ligger lagret i nervesystemet, fra en gang i fortiden, men som er blevet lagret uafhængig af tid (dette sker bl.a. med traumer), og derfor kan dukke op i nutiden, som om den hører til her. For kroppen husker, selv når vi ikke gør.

Så når dit barn skriger, nægter eller bliver vildt i sine følelser, kan dit nervesystem ubevidst forbinde det med noget, der engang føltes farligt, som f.eks. at blive mødt med vrede, at stå alene med store følelser, at skulle være ‘dygtig’ og ikke fylde, at miste kærlighed eller tryghed osv.

Og selvom du rationelt ved at dit barn, eller det som barnet gør, ikke er farligt, kan din krop reagere, som om det er, fordi dit nervesystem prøver at beskytte dig ud fra gamle erfaringer.

Jo mere vi forstår vores egen historie og hvordan den bor i vores krop og nervesystem, jo mere kan vi begynde at møde os selv på den måde, som vi rent faktisk havde brug for den gang. Og det er dér heling starter, nemlig i det øjeblik vi opdager, at reaktionen ikke handler om vores barn, men om det, som vores krop stadig husker.

11/02/2026

Og ja, det ER muligt at hele sin tilknytningshistorie, også selvom man ikke husker sin barndom. For vores tilknytningshistorie bor i os, og selvom den er skabt i fortiden, så påvirker den os i nutiden, og ved at arbejde med, hvordan den påvirker os i nutiden, også selvom vi ikke husker konkret hvorfor, så kan vi hele fortiden.

Tilknytningsteorien er en af de (hvis ikke den) mest veldokumenterede teorier vi har idag, hvor den teknologiske udvikling f.eks har muliggjort, at vi på hjernescanninger kan se, hvilken tilknytningshistorie den pågældende har, simpelhen fordi relationen til vores primære omsorgspersoner som børn, er med til at udvikle og forme vores hjerne.

Vores tilknytningshistorie har en betydning for hvordan vi oplever og er i verden, hvordan vi er i relation med andre mennesker og med os selv (bl.a vores selvværd), og for vores modningsniveau, og så vil vi med stor sandsynlighed give vores tilknytningsmønster videre til vores børn, hvis vi ikke er bevidste, så derfor er der også SÅ meget udvikling og heling i at forstå sin egen tilknytningshistorie. For hjernen er plastisk, og det er aldrig for sent at hele.

Vil du blive klogere på de fire tilknytningsmønstre, din egen tilknytningshistorie og hvordan den påvirker din nutid, samt få konkrete værktøjer til hvordan du kan begynde at hele den, så er mit online kursus ‘Omskriv din tilknytningshistorie’ lige noget for dig. Det er et to timers videokursus som koster 399,- og du kan finde det her: https://www.annalie.dk/omskriv-din-tilknytningshistorie-2/

10/02/2026

Læs flere her👇🏼

♦️Overspisning

♦️Oprydningsbesættelse

♦️Grænseløshed

♦️Overdreven shoppetrang

♦️Samlermani

♦️Ekstrem autoritetstro

♦️Kronisk træthed

♦️Fordøjelsesproblemer

♦️Kroniske smerter

♦️Søvnforstyrrelser

♦️Hyppige infektioner

♦️Humørsvingninger

♦️Angst

♦️Kort lunte

♦️Koncentrationsbesvær

♦️Nedsat kreativitet

♦️Hukommelsesproblemer

♦️Overtænkning

♦️Vanskeligheder med at slappe af

… for bare at nævne nogle.

Et fleksibelt nervesystem kan bevæge sig ind og ud af forskellige tilstande alt afhængigt af de reelle gældende omstændigheder vi er udsatte for.

Har vi været udsat for længerevarende stress eller har vi ubearbejdede traumer med os, vil disse gøre vores nervesystem ufleksibelt, og ‘fastlåse’ nervesystemet i enten et forhøjet alarmberedskab eller nedlukning (eller begge dele på én gang), og det kan bl.a komme til udtryk på ovenstående måder.

Oftest har vi været dysregulerede så længe, at vi kan komme til at tro, den dysregulerede adfærd er en del af vores personlighed eller fysisk tilstand vi bare må lære at leve med. Men det behøver det slet ikke at være.

Vil du blive klogere på dit eget (og andres) nervesystem, kunne skelne mellem hvornår du er dysreguleret og hvornår du ikke er, samt få konkrete øvelser og værktøjer til at gøre dit nervesystem mere fleksibelt, så er mit online kursus ‘Bliv ven med dit nervesystem’ samt min nye e-bog ‘100 øvelser som kan regulere dit nervesystem’ for dig. Find dem via linket her: https://www.annalie.dk

10/02/2026

👉🏼 Din krop hvisker før den skriger. Hvis du ikke tager dig tid til at slappe af, så vil din krop tage tiden selv.

👉🏼 Stop med at sammenligne dig selv med andre. Vi har alle vores historie og er her alle af en grund. Det er ikke meningen vi skal være ens.

👉🏼 Dine behov, følelser og grænser er ikke til forhandling, uanset hvor ubelejlige de er for dig selv og andre. I stedet for at forsøge at ændre dem, må du respektere dem, og de vil højst sandsynlig ændre sig af sig selv.

👉🏼 At bede om hjælp, er ikke et tegn på svaghed. Det er ofte det stærkeste og mest ansvarlige du kan gøre.

👉🏼 Relationen til dig selv er vigtigere at bevare end relationen til nogen andre. Hvis du må forlade dig selv for at være i en relationen, er relationen ikke det værd.

👉🏼 Det er altid ok at skifte mening. Selvrespekt bør veje tungere end stædighed, og at holde fast i noget som ikke længere føles rigtigt, kan have meget store konsekvenser.

👉🏼 Bare fordi man vil, betyder det ikke at man kan. Og bare fordi man kan, betyder det ikke at man skal.

👉🏼 At noget er normalt betyder at flertallet gør det, og ikke at det er det bedste, det sundeste eller rigtige for dig at gøre.

👉🏼 Hvis du ikke får handlet på din vrede, når den blot er en irritation og stadig lille nok til, at du kan gøre det på en hensigtsmæssig måde, så vil den vokse sig så stor, at den bliver til aggression, og ikke længere til at styre.

👉🏼 Med et hvert tilvalg hører fravalg, og omvendt. Det er ikke meningen at vi skal det hele, og vi må have tillid til, at alt er lige som det skal være.

👉🏼 Vi har kun ét liv. Brug det på at gå efter dine drømme og ikke alle andres.

Og sidst men ikke mindst at vi ikke kan lære af andres erfaring. Kun af vores egne.

Hvad har du lært på den hårde måde?

09/02/2026

Jeg vil gerne lige starte med at sige, at jeg på ingen måde fordømmer eller kritiserer nogen som vælger at benytte sig af Botox. Jeg ved der kan være mange grunde til det, og det har jeg fuld forståelse for❤️ Dette opslag kommer udelukkende af et ønske om at informere om, hvordan Botox i ansigtet kan påvirke vores evne til samregulering, og jeg håber du vil læse det med et åbent og nysgerrigt sind🙏🏼

Det er nemlig sådan, at vores ansigt er mere end bare muskulatur og hud. Det er et socialt instrument, som løbende sender og aflæser signaler om, hvordan vi har det indeni. Når vi smiler, rynker panden, løfter øjenbrynene eller spænder kæben, påvirker det ikke kun, hvordan andre opfatter os, men der påvirker også hvordan andres nervesystem ubevidst opfatter os. Er vi trygge eller utrygge mennesker, føler vi os trygge eller utrygge indeni, og kan andre være trygge sammen med os eller ej.

Årsagen til dette er, at den ventrale del af vagusnerven (den del som er aktiv når vi føler os trygge og i sikkerhed) bl.a løber i ansigtet og påvirker store dele af vores ansigtsmimik.

Botox virker ved at blokkere signalet fra nerven til musklen, så musklen ikke kan trække sig sammen, og det påvirker i høj grad vores mimik, og dermed også signalet vores nervesystem sender til andre nervesystemer. Andre kan derfor aflæse os anderledes, fx. som mindre engagerede, mere neutrale eller vanskeligere at aflæse, hvilket skaber utryghed.

Desuden får vores hjerne færre proprioceptive signaler (information om hvor og hvordan muskler bevæger sig) når vi selv ikke kan lave bestemte udtryk, og denne feedback påvirker, hvordan vi oplever følelser.

Der er forskning, der viser, at blokering af mimik kan ændre følelsesmæssig oplevelse, især for ‘negative’ følelser. Når du ikke kan rynke brynene, opleves vrede eller sorg måske mindre intenst. Det kan måske lyde som en god ting, men vores følelser (også de ‘negative’) er super vigtige for at kunne tage os af os selv.

Det betyder ikke, at Botox er forkert, og mange oplever det positivt, men det ændrer den ikke-verbale del af vores sociale sprog, som ellers er tæt knyttet til vores nervesystem, og det synes jeg er vigtigt at være bevidst om🙏🏼

08/02/2026

Ting de til gengæld vil sige er:

👉🏼 “Hun lod os altid vide, hvordan hun havde det. Også når hun var vred.”

👉🏼 “Hun sagde undskyld, når hun havde handlet imod sine værdier.”

👉🏼 “Hun ændrede mening, når noget ikke længere gav mening.”

👉🏼 “Hun tog pauser, når hun havde brug for det.”

👉🏼 “Hun var ærlig om, at hun også var et helt almindeligt og uperfekt menneske.”

👉🏼 “Hun viste os, hvordan man reparerer ved selv at gøre det.”

👉🏼 “Hun lærte os, at hverken konflikter eller store følelser er farlige.”

👉🏼 “Hun gjorde sit bedste, også selvom det ikke altid var godt nok.”

For sandheden er, at bare fordi man ved en masse om tilknytning, nervesystemet og børns udvikling så betyder det ikke, at man altid gør det ‘rigtige’. Det betyder bare, at man hurtigere opdager, når man ikke gjorde det.

Og ærligt, så er det faktisk det, der gør børn trygge. For børn har ikke brug for perfekte forældre. De har brug for forældre, der tør være mennesker, som evner at reflektere over deres handlinger og mønstre, og som tager ansvar og reparerer.

Pssst… Hvis du vil have den nyeste viden om, hvad børn har brug for, inspiration til at håndtere de udfordrende situationer på en hensigtsmæssig måde, samt konkrete værktøjer til at integrere dette i din krop og dit forældreskab, så det bliver din nye autopilot, så er mit populære onlinekursus ‘Det nye børnesyn i det virkelige liv’ netop for dig. Kurset varer i alt 2,5 time fordelt på ni videoafsnit som du får øjeblikkelig og ubegrænset personlig adgang til ved køb. Det koster kun 399,- og du finder det her: https://www.annalie.dk/det-nye-boernesyn-i-det-virkelige-liv/

08/02/2026

Det autonome nervesystem påvirker ikke kun vores adfærd og handlinger. Det påvirker også vores krops adfærd og handlinger.

Det scanner konstant vores ydre og indre miljø for fare, og sender signal til alle andre systemer i vores krop om, hvordan de skal agere.

Når nervesystemet registrerer tryghed, prioriterer det hvile, reparation, fordøjelse, reproduktion og heling.

Når nervesystemet derimod registrerer fare, prioriterer det overlevelse.

Derfor er nervesystemsregulering fuldstændig afgørende for både dit mentale og fysiske helbred.

Disclaimer: Der kan være flere grunde til de symptomer jeg nævner, og jeg vil altid anbefale dig at kontakte din læge, hvis du oplever ovenstående symptomer, men undervurder endelig ikke den effekt som stress og dysregulering kan have på dit helbred🙏🏼

Adresse

Copenhagen
4330

Åbningstider

Mandag	09:00 - 18:00
Tirsdag	09:00 - 18:00
Onsdag	09:00 - 18:00
Torsdag	09:00 - 18:00
Fredag	09:00 - 18:00
Lørdag	09:00 - 15:00
Søndag	09:00 - 15:00

Internet side

http://www.annalie.dk/

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Annalie Jørgensen - Terapi sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Annalie Jørgensen - Terapi:

Genveje

Vil du plassere din praksis på toppen av Klinik-listen i Copenhagen?

Del

Type

Psykisk helbred