Annalie Jørgensen - Terapi

Annalie Jørgensen - Terapi Jeg er her for at støtte dig i alt fra større livskriser, et lavt selvværd eller gamle mønstre du vil bryde. TAK for det!"

/Louise - Psykomotorisk Terapeut

Hos mig vil du opnå større indsigt i dig selv og forståelse for din situation, samt få konkrete værktøjer til at forbedre den. "Jeg har igennem 1,5 år gået i terapi hos Annalie med stor taknemmelighed. Annalie er en person, som fremstår yderst autentisk og nærværende! Hun formår at møde mig, der hvor jeg er den pågældende dag, samtidigt med at hun hjælper mig med at få et overordnet overblik og se sammenhænge og livsmønstre i de situationer, som jeg tager op i terapien. Hendes rummelighed omkring og interesse i mit liv, virker grænseløs og ægte, hvilket giver mig en fundamental tryghed i min process. Derudover har Annalie givet mig konkrete værktøjer/opgaver i mit arbejde med mig selv, hvilke støtter op om samtalerne og som jeg kan anvende i min hverdag efter behov. Alt dette sammenlagt, Annalie's autentiske og professionelle væsen, de inspirerende opgaver og de reflekterende samtaler, har en altafgørende betydning for min process i at finde troen på, styrken i og kærligheden til mig selv!

Fordi vi ikke vidste bedre, har det primære ‘opdragelsesredskab’ for generationerne før os været belønning og straf. Ida...
16/11/2025

Fordi vi ikke vidste bedre, har det primære ‘opdragelsesredskab’ for generationerne før os været belønning og straf.

Idag er vi blevet klogere og ved, at ét af problemerne ved at benytte straf og belønning er, at adfærden bliver tillært og (oftest) på bekostning af barnets selvværd. Motivationen for en handling bliver nemlig belønningen og straffen, som ikke nødvendigvis har noget med selve handlingen at gøre, og afspejler ikke, hvordan barnet har det inden i. Og resultatet er at barnet bliver ydrestyret i stedet for indrestyret, og mister kontakten til sig selv.

Det kan være så mega frustrerende, når vores børn ikke gør, som vi vil, og fordi de fleste af os er vokset op med belønning og straf, kan det hurtigt blive vores automatiske reaktion - især når vi bliver pressede. Men der ER alternativer, som endda styrker både vores relation til vores børn, og deres relation til dem selv og dermed deres selvværd.

Det gælder i øvrigt også for voksne.Når nervesystemet er aktiveret, slår den logiske, rationelle og konsekvensberegnende...
16/11/2025

Det gælder i øvrigt også for voksne.

Når nervesystemet er aktiveret, slår den logiske, rationelle og konsekvensberegnende del af hjernen fra, og de autonome og automatiske dele af hjernen tager over, for at sikre vores overlevelse.

Derfor giver det ikke mening at skælde ud eller udskamme, da det blot vil bidrage til mere utryghed og øge aktiveringen, og ultimativt bringe den anden i en tilstand af frys, nedluk eller fawn (pleaser/tilpasning), hvilket bestemt ikke er at foretrække.

At tale til den rationelle og logiske del af hjernen er også sjældent gavnligt, da den del af hjernen er slået fra.

I stedet må vi kommunikere med de dele af hjernen som har med kroppen, følelserne og sanserne at gøre - med vores egen krop, følelser og sanser - og gøre hvad vi kan, for at signalere tryghed og sikkerhed.

Regulering skaber nemlig helt automatisk den ro, der gør os i stand til at vælge og handle anderledes.�
Så næste gang du står overfor et barn (eller dig selv eller anden voksen) som er kapret af et nervesystem i alarmberedskab, og derfor opfører sig uhensigtsmæssigt, så sænk tempoet og stemmen, gør dit hjerte blødt og åbent, og dine øjne varme og milde.

For et aktiveret nervesystem har ikke brug for mere pres. Det har brug for mere tryghed.

Størstedelen af vores adfærd er bestemt af vores autonome nervesystem, som igen er influeret af vores tilknytningshistor...
16/11/2025

Størstedelen af vores adfærd er bestemt af vores autonome nervesystem, som igen er influeret af vores tilknytningshistorie og måden hvorpå vi blev mødt af vores primære omsorgspersoner som børn.

Havde vi selv autoritære forældre, kan vi enten have taget denne ‘opdragelsesform’ med os, og kopieret den, fordi det nu er vores tur til at have magten og være den overlegende, eller vi kan ryge i den modsatte grøft og lade vores barn få magten og være den overlegende.

Vi kan også have haft for eftergivende forældre, der var rædselsslagne for vores store følelser, og dermed sendte os et signal om, at vi og vores følelser var alt for meget for dem / for farlige for dem, hvilket har gjort os rædselsslagne for vores egne og vores børns store følelser, så vi selv bliver for eftergivende.

Det kan også være at vi svinger mellem de to, og som udgangspunkt undertrykker vores egne behov, følelser og grænser, indtil bægeret flyder over, hvorefter vi overvældes af skam og forkerthedsfølelse, for så at svinge tilbage til at undertrykke vores behov, følelser og grænser osv♻️

Hvis vi du bryde de transgenerationelle mønstre og give dine børn noget andet end det, du selv fik, så tjek mine onlinekurser ud. Du finder dem her: https://www.annalie.dk/online-kurser/

Vores generation af forældre er voksen op med et gammelt børne- og menneskesyn, med fokus på tilpasning og dermed også u...
13/11/2025

Vores generation af forældre er voksen op med et gammelt børne- og menneskesyn, med fokus på tilpasning og dermed også undertrykkelse af følelser, grænser og behov.

Derfor har mange af os ikke lært at rumme og udtrykke følelser hensigtsmæssigt og at mærke og sætte grænser, og mange af os går rundt med et såret lille indre barn, som ikke blev mødt i sine behov.

Det kan skabe store udfordringer for os, især i relationen til vores børn, som endnu har en masse at lære og en masse behov der skal mødes.

For vi kan ikke ‘lære’ vores børn noget, som vi ikke selv har ‘lært’ - Det vil svare til, at vi skulle lære vores børn kinesisk uden selv at have lært det - Og hvis vi udelukkende giver vores børn, dét de har brug for, på bekostning af det vi selv har brug for, så retraumatiserer vi os selv.

Så alt dét vi ikke har ‘lært’ af de voksne, da vi var børn, må vi ‘lære’ os selv som voksne.

Og alt dét vi havde brug for, men som vi ikke fik fra de voksne, da vi var børn, må vi give os selv som voksne.

Og det er svært at skulle være sin egen ‘gode’ forældre, samtidig med at skulle være det for vores børn.

For sommetider kan det lille sårede barn inde i os forstyrre, så vi kommer til at lægge vores traumerelaterede følelser over på vores børn, med dét resultat, at vi får givet vores børn dét, vi i virkeligheden burde give til os selv.

Og samtidig kan det være enormt udfordrende at rumme vores børns behov OG vores egne, hvis vi som børn har lært, at det er enten/eller.

Til dig der kæmper med dette: Jeg ser dig! Jeg anerkender hvor svært det kan være, og hvor vigtigt og værdifuldt det er, at du alligevel gør det. Også selvom det ikke lykkes lige godt hver gang❤️

Hvis vi vil komme den stigende mistrivsel til livs, ikke kun blandt børn men også blandt voksne, så skal ovenstående på ...
11/11/2025

Hvis vi vil komme den stigende mistrivsel til livs, ikke kun blandt børn men også blandt voksne, så skal ovenstående på skoleskemaet, hvis du spørger mig❤️

Har du noget at tilføje? Hvad ville du ønske, du havde lært i skolen? Jeg vil elske at læse dit svar i en kommentar herunder👇🏼

Mange af os har tidligt lært, at vi må klare os selv. Enten fordi der ikke var nogen hjælp at hente, fordi den hjælp der...
11/11/2025

Mange af os har tidligt lært, at vi må klare os selv. Enten fordi der ikke var nogen hjælp at hente, fordi den hjælp der var tilgængelig, ikke var den hjælp, vi havde brug for, eller fordi det var farligt at have brug for hjælp. Derfor kan det føles enormt sårbart at have brug for andre.

Dette er et typisk kendetegn ved særligt utrygt undvigende / afvisende tilknytningsmønster og utrygt desorganiseret tilknytningsmønster, men kan også ofte vise sig hos den utrygt ængstelige / ambivalente tilknyttede, og er i virkeligheden en traumerespons. Det er traumatisk ikke at kunne regne med hjælp fra de voksne, hvis liv vi afhang af.

Og i modsætning til mange andre pattedyr, som er afhængige af at være størst, hurtigst eller stærkest for at overleve, er vi mennesker afhængige af, at være en del af flokken. Vi har brug for hinanden, på trods af vores samfunds og kulturs overdrevne fokus på tidlig selvstændighed.

At tage ansvar for os selv, betyder altså ikke, at vi må klare alting selv. Det betyder i lige så høj grad, at vi beder om hjælp, når vi har brug for det.

For at kunne lære at rumme svære følelser, skal man have lov til at føle svære følelser. Og det kræver, at forældre kan ...
08/11/2025

For at kunne lære at rumme svære følelser, skal man have lov til at føle svære følelser. Og det kræver, at forældre kan rumme svære følelser, både hos dem selv og hos deres barn, så barnet lærer følelsen at kende, bliver tryg ved den og erfarer at den går over.

Fordi mange af os ikke har haft forældre, der var trygge ved hverken deres egne svære følelser eller vores, kan vi nemt komme til at overskride egne grænser og undertrykke egne behov, i forsøget på at forhindre vores børn i at opleve svære følelser.

Men vi gør både dem og os en bjørnetjeneste. For udover at fratage dem muligheden for at lære at rumme og blive trygge ved svære følelser, som de uundgåeligt vil opleve gennem livet, så sender vi dem indirekte et signal om, at både de og følelserne er forkerte, hvilket går ud over deres selvværd. Samtidig ender vi selv med at blive dysreguleret af ikke at lytte til og respektere os selv, så vi kommer til at handle på måder, vi efterfølge fortryder. Og det fortjener hverken vi ellers vores børn.

Tilknytningsteorien er en af de (hvis ikke den) mest veldokumenterede teorier vi har idag, hvor den teknologiske udvikli...
07/11/2025

Tilknytningsteorien er en af de (hvis ikke den) mest veldokumenterede teorier vi har idag, hvor den teknologiske udvikling f.eks har muliggjort, at vi på hjernescanninger kan se, hvilken tilknytningshistorie den pågældende har, simpelhen fordi relationen til vores primære omsorgspersoner som børn, er med til at udvikle og forme vores hjerne.

Desuden viser de utallige studier som er foretaget de seneste 50 - 70 år, at relationen til vores primære omsorgspersoner som børn, har en helt afgørende betydning for, ikke kun vores relationer til andre mennesker senere hen i livet, men også relationen til os selv, vores selvværd, måden vi er i livet på samt måden hvorpå vi møder livets uundgåelige udfordringer.

Viden om tilknytning og dens betydning er (sammen med viden om nervesystemet) noget af det vigtigste at forstå, når man har med mennesker at gøre (eller hvis man er et menneske selv) hvis du spørger mig.

At få opfyld vores grundlæggende behov som børn er afgørende for vores udviklings- og modningsproces.Er vi ikke blevet m...
06/11/2025

At få opfyld vores grundlæggende behov som børn er afgørende for vores udviklings- og modningsproces.

Er vi ikke blevet mødt i vores grundlæggende behov, vil vi derfor ikke være ‘fyldt nok op’ til at komme videre til næste udviklingstrin, hvilket betyder at vi som voksne er i underskud af at blive mødt, og derfor ikke er blevet modnet de steder, hvor vores behov ikke blev mødt. Man kan nemlig ikke springe udviklingstrin over.

Derfor er det helt naturligt at vi i vores heling vil have brug for at blive ‘fyldt op’ for at modnes og komme videre. Og i en periode vil vi derfor opleve, at vi kan blive meget rigide ifht vores uopfyldte behov.

Det kan umiddelbart have et umodent udtryk, netop fordi det er behov som hører til vores barndom, som vi ikke fik opfyldt. Men i langt de fleste tilfælde er det vejen til modning og mere fleksibilitet, så længe vi ikke ender med at sidde fast.

En kærlig reminder til dig, der har brug for at høre netop dette❤️
06/11/2025

En kærlig reminder til dig, der har brug for at høre netop dette❤️

Adresse

Copenhagen
4330

Åbningstider

Mandag 09:00 - 18:00
Tirsdag 09:00 - 18:00
Onsdag 09:00 - 18:00
Torsdag 09:00 - 18:00
Fredag 09:00 - 18:00
Lørdag 09:00 - 15:00
Søndag 09:00 - 15:00

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Annalie Jørgensen - Terapi sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Annalie Jørgensen - Terapi:

Genveje

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram

Type