14/03/2026
Senfølger efter en hjernerystelse - forstå, hvor de kommer fra, og hvad du kan gøre for at overvinde dem.
Mange mennesker oplever, at symptomerne efter en hjernerystelse ikke forsvinder så hurtigt som forventet.
Træthed, koncentrationsbesvær, uro og smerter kan fortsætte så længe, at de kommer til at følge med ind i hverdagen som tålte symptomer fra en hjernerystelse, der herefter skygger for livsglæden og livsudfoldelsen.
Disse symptomer kaldes senfølger.
Selvom det kan føles både frustrerende og uoverskueligt, er det vigtigt at vide, at kroppen og hjernen har en stærk evne til at restituere og genoprette balance.
Hvis man bedre forstår, hvad der sker i kroppen og i hjernen, bliver det nemmere at støtte helingsprocessen.
Hvad sker der i kroppen efter en hjernerystelse?
Senfølger efter en hjernerystelse handler ofte om, at samarbejdet i nervesystemet midlertidigt er blevet forstyrret.
Kort sagt kan der opstå en dyskoordination, altså et manglende samspil mellem hjernefunktionerne i:
• storhjernen, hvor den venstre hjernehalvdel står for rationel, lineær tænkning og den højre hjernehalvdel er kendt som den kreative, intuitive og følelsesmæssige side af hjernen, der spiller en afgørende rolle i visuel og rummelig opfattelse og er ansvarlig for adskillige funktioner, som supplerer venstre hjernehalvdels funktioner og således arbejder på en integreret måde for at sikre, at vores nervesystem fungerer korrekt.
• det limbiske system, som er en meget gammel del af hjernen og forbundet til vores overlevelsesreflekser. Det er herfra frygt og ængstelse sættes i gang og også kan falde til ro igennem samspillet imellem amygdala og hippocampus. Vores følelsesliv er tæt knyttet til dette system, og det er med til at danne vores minder.
• amygdala, som er lille i størrelse, men dominerer med sine kraftige advarselssignaler, når der er fare på færde. Amygdala er på den måde altid involveret i udvikling af stress og angst.
• hippocampus, som bringer ro og bevidst opmærksomhed til det limbiske system fra storhjernens centre for kognitiv fleksibilitet, problemløsning og planlægning. Hippocampus ligger tæt op ad amygdala og breder sig ind i bunden af storhjernens pandelap, der i forbindelse med amygdala-aktiviteter indeholder alt, hvad der giver rum og mulighed for forarbejdning af de associationer, som forbinder sig til frygt og ængstelse.
Det er vigtigt at forstå at hjernen blot er en del af centralnervesystemet, og at centralnervesystemet fungerer som en motorvej med indadgående nerveimpulser fra kroppen til hjernen og udadgående impulser fra hjernen til kroppen.
Centralnervesystemet lever inden for murene af kranieknoglerne, rygsøjlen og korsbenet (som ligger imellem den nederste lændehvirvel og halebenene).
Det kraniosakrale knoglesystem beskytter nervesystemet under stød- og faldulykker.
Derfor er kraniosakral-terapi en respektfuld og nænsom manuel terapiform, hvor det bliver muligt at komme så tæt på centralnervesystemet, at der opstår en beroligelse, der bakker restitutions- og reguleringsarbejdet op.
Den kraniosakrale terapiform er således en vigtig komponent, når man ønsker at komme sig helt efter en hjernerystelse.
Rester af chokreaktionen fra ulykken:
En hjernerystelse opstår ved et kraftigt stød imod hovedet, ofte i forbindelse med et trafikuheld.
Det kraftige slag får forsvaret i det limbiske system til at slå alarm, og det sender chokbølger ud i hele nervesystemet.
Disse mærkes som:
• konstant uro i nervesystemet
• forvirring og rastløshed
• søvnproblemer
• koncentrationsbesvær
• øget følsomhed over for lys, lyd og tale
Man kan føle, at man er på vagt hele tiden, selv når der egentlig ikke er nogen fare.
Ubalancer i kroppens forsvarsmønstre:
Når kroppen bliver udsat for et slag, reagerer muskler og bindevæv automatisk med beskyttelsesreflekser, der får kroppen til at trække sig sammen, åndedrættets bevægelser til at mindskes og motivationen til bevægelse til at forsvinde.
Disse forsvarsspændinger bliver meget nemt liggende som skæve bevægemønstre, der løber fra området omkring hovedet og nakken og ned gennem hele kroppen.
Dette kan føre til:
• hovedpine og spændinger
• fastlåste led i nakken og ryggen
• balanceproblemer
• anspændthed i mellemgulvet og uro i brystkassen
• en øget træthed og overvældende udmattelse
Når kroppen sender skæve eller forstyrrende signaler til hjernen, må hjernen bruge ekstra energi på at korrigere dem. Det kan være én af forklaringerne på den udmattelse, mange oplever efter en hjernerystelse.
Hjernen har brug for ro til at restituere:
En vigtig del af helingen drejer sig om nervesystemets evne til at regulere stress.
Når nervesystemet er i balance, oplever vi:
• tryghed
• ro i kroppen
• en stabil energi
• en energiopbyggende søvn
• klarere tanker
• bedre humør
Kroppen viser ofte selv tegn på, at stressreguleringen fungerer. For eksempel når vi:
• gaber
• sukker
• strækker os spontant og længe
• falder i staver
• bliver rolige og afslappede
Med disse reaktioner giver kroppen plads til restitution.
Balance mellem aktivitet og hvile:
For at hele efter en hjernerystelse handler det om ikke at presse sig selv hårdt frem, men samtidig om ikke at trække sig helt fra livet. Begge dele kan faktisk forsinke bedringen.
Det vigtigste er i stedet at finde en balanceret rytme mellem aktivitet og hvile.
Det kan blandt andet gøres ved:
• at man veksler mellem aktive og rolige perioder i løbet af dagen
• at man bevæger kroppen langsomt og retningsorienteret
• at man afhjælper låsningerne i nakke, ryg og bækken
• at man giver plads til både tænkning og refleksion
Da hjernen jo består af to halvdele, som arbejder sammen, hvor den ene er mere analytisk og problemløsende, mens den anden er mere sansende og reflekterende, så handler heling også om at skabe balance mellem disse funktioner.
De tre faser i helingsprocessen efter en hjernerystelse:
1. Sårbarhedsfasen
I denne første fase er hjernen og kroppen stadig påvirket af chokket.
Det kan være svært at:
• tænke klart
• være håbefuld og optimistisk
• orientere sig i omgivelserne
• tåle lys, lyd og samtaler
• følge med i sociale situationer
Mange oplever også, at verden føles overvældende eller uoverskuelig. Her er forståelse og støtte fra omgivelserne meget vigtig.
2. Overgangsfasen
I denne fase begynder energien gradvist at vende tilbage.
Man får lyst til igen at:
• møde venner
• besøge arbejdspladsen
• deltage i sociale aktiviteter
• tage ansvar for opgaverne i hjemmet
Men kroppen kan stadig reagere med træthed eller symptomer bagefter.
Derfor kan perioden være præget af følelsesmæssige op – og nedture, hvor energien og humøret svinger.
3. Stressreguleringsfasen
I den sidste fase begynder man igen at vende tilbage til et mere normalt liv.
Man kan arbejde mere, være mere social og tage flere initiativer.
Men her opstår en ny udfordring: Lysten til at være “som før” kan gøre, at man presser sig selv for hurtigt.
Derfor er det stadig vigtigt at huske:
• pauser
• ro
• gode søvnvaner
• opmærksomhed på kroppens signaler
Det er aldrig for sent at arbejde med senfølgerne. Selv, hvis der er gået lang tid siden ulykken, kan kroppen stadig arbejde videre med at opløse spændinger og genoprette balancen.
Helingsprocessen kan fortsætte med opmærksomhed på:
• nervesystemets ro
• kroppens bevægelighed
• sansernes rolle
• den mentale og følelsesmæssige balance
Når sindet, psyken og sanserne arbejder sammen, vender klarheden og roen gradvist tilbage.
Få støtte på vejen tilbage fra en hjernerystelse:
Det er aldrig for sent at tage livtag med de symptomer, der følger med restitutionen efter en hjernerystelse.
Hos KLINDT Træning og Terapi arbejdes der målrettet med at støtte kroppens naturlige evne til at regulere stress og genopbygge balance i nervesystemet.
Her tilbydes blandt andet:
• Selvtræningsprogrammer med guidede, rolige bevægelser og fordybelser – til dagens begyndelse, pauser i løbet af dagen og til at finde ro før søvnen
• Dagskurser med fokus på bevidst nærvær, energiopbyggende bevægelser og meditative fordybelser
• Terapeutiske behandlinger, hvor indre uro og anspændelse i kroppen bliver mødt som fortællinger fra fortiden, der ikke fik plads til at blive udtrykt.
• Kraniosakral-terapi, der understøtter nervesystemets evne til at energiudvikle, følelsernes mulighed for at falde til ro og sindets mulighed for at give plads til forløsning og lettelse.
Metoden bygger på forståelsen af samarbejdet mellem nervesystemet og bindevævssystemet, hvor rolige bevægelser, opmærksomhed og kropslig fordybelse kan hjælpe kroppen tilbage til en mere stabil balance.
Du kan læse mere om terapi, behandling og selvtræningsprogrammet på:
www.hennyklindt.dk og www.hjernerystelse.info