Trines Familieskole

Trines Familieskole Jeg er forældrevejleder og -terapeut, jeg har lavet familiearbejde i 27 år og glæder mig til at dele mine erfaringer med Jer.

Mine kurser handler om, hvordan man kan opdrage med forbundethed som omdrejningspunkt.

Det glæder mig meget, at Malika fra  og jeg snart kan byde dig og andre forældre indenfor i vores nye klinik på Wesselsg...
26/04/2026

Det glæder mig meget, at Malika fra og jeg snart kan byde dig og andre forældre indenfor i vores nye klinik på Wesselsgade 2 på Indre Nørrebro. Vi overtager den fredag den 1. maj ❤️

For at byde jer velkommen har jeg planlagt en række foredrag i maj og juni, som jeg håber, du har lyst til at komme til. Du må meget gerne invitere mødregruppe, venner og veninder med, og du kan som sædvanlig have din baby med.

Foredragene er gratis. 

Der er begrænset antal pladser, så det er vigtigt, at du tilmelder dig inden. Det kan du gøre ved at skrive til mig her.

Ovenfor er kalenderen for maj måned og beskrivelsen af det første foredrag. Det handler om Nedsmeltninger.

-

24/04/2026

Jeres tid sammen i naturen kan få endnu mere mening for dit barn.

Med ekstra opmærksomhed på, hvad dit barn spontant interesserer sig for, vil dit barn kunne udforske ud fra, hvad det selv har lyst til. Og det gør en kæmpe forskel, hvis du er med.

Læg mærke til

🌿 hvad dit barn kigger på

🌼 hvad det rækker ud efter

🐌 hvad det synes, er sjovt at røre ved

🐞 hvad det finder på at gøre

Det kan være ganske småt, hvad der foregår. Eller det kan være stort og sjovt og vildt. Alt er fint.

Prøv at være med i børnehøjde. Prøv at se efter, hvad dit barn oplever og nyd det, lige som det er. Lav ikke om, men vær med på præcis det, som dit barn vælger at gøre.

Det vil nok blive en ganske særlig stund for jer begge to 🌱❤️

Hvis du har lyst til at dykke dybere ned i denne form for leg, kan du finde min artikel om Leg og tilknytning på min hjemmeside eller lige nu via link i bio.

-

Det er en urolig tid. Der er store vanskeligheder i verden, og mange af os føler os bekymrede.Men samtidig sker der noge...
20/04/2026

Det er en urolig tid. Der er store vanskeligheder i verden, og mange af os føler os bekymrede.

Men samtidig sker der noget andet. Det sker i hjemmene, på legepladserne, under afhentning fra institutionerne. Det sker lidt efter lidt.

Du og andre forældre er igang med at opdrage den næste generation 🌱💛

Nogle af børnene vil nok blive FORANDRINGSMAGERE, for der er noget, vi er i gang med at forstå.

🍀 Hvis vi gerne vil have, at vores børn bliver til voksne, der vil kæmpe imod uretfærdighed, så må de først føle sig trygge ved at tage kampe med os.

🍀 Hvis vi håber på, at de bliver til voksne, der vil tænke kritisk, må de først føle sig trygge ved at være uenige med os derhjemme.

🍀 Hvis vi ønsker os voksne, der kan drage omsorg for verden, så må de først føle sig dybt elsket af os, der opdrager dem.

Forandringsmagere kommer som regel hverken fra en opdragelse med meget kontrol eller fra en meget tilladende opdragelse. De kommer fra en opdragelse med 

🌼 masser af leg og god varm kontakt
🌼 sunde grænser og plads til følelser
🌼 forældre, der selv får god støtte

Følg for hjælp og gode redskaber på denne spændende rejse.

-

17/04/2026

Jeg har skrevet en ny artikel, som du er velkommen til at læse.

✨ Børns søvn 1-6 år: Hjælp dit barn til at falde i søvn og sove godt ✨

Den har disse 7 trin til de skønneste putninger og god nattesøvn.

1. Nærværende afrunding af dagen giver bedre søvn

2. Dejlig fysisk leg før sovetid opbygger tryghed og selvtillid hos dit barn på 1-6 år

3. Et kærligt putteritual gør, at dit barn kan sove trygt

4. Putteritualet skal ikke være for langt

5. Nærværende lytning, når dit barn har brug for at læsse følelser af, hjælper gevaldigt på søvnen

6. Leg og nærværende lytning i løbet af dagen styrker kontakten og bidrager til god søvn

7. Lyttepartnerskab for dig, fordi det ikke altid er let at lege og lytte

Du kan finde artiklen via link i bio.

-

Vi åbner klinik i en stemningsfuld gade på Indre Nørrebro, og vi glæder os til at byde dig velkommen 🌟🌟Her kan du fx💛 ko...
14/04/2026

Vi åbner klinik i en stemningsfuld gade på Indre Nørrebro, og vi glæder os til at byde dig velkommen 🌟🌟

Her kan du fx
💛 komme til forældreforedrag sammen med din baby
🍀 deltage i fordybende gruppeforløb for forældre
💛 gå til den dejligste rolige efterfødselstræning
🍀 gå til kropsterapeutisk træning for kvinder

Vi fortsætter selvfølgelig med at tilbyde henholdsvis kropsterapi og individuelle forældrekonsultationer.

Hold øje med de spændende ting, der sker i vores klinik dette forår.
Følg både og 💛

-

12/04/2026

Vi var den dejligste gruppe af mødre til mit foredrag forleden om Kontakt, leg og tilknytning. Mange tak til jer, der var med 🌷 I var bl.a. to søstre og tre grandkusiner, og det var særligt for mig at holde foredrag for flere fra samme familie. Meget rørende at se jer sammen ❤️❤️

Vi talte om, hvordan det er muligt med leg at styrke sit barns selvværd og styrke relationen, og jeg opmuntrede som sædvanlig til at lære at give SPECIEL TID. Det er nemlig et genialt redskab

🎈 Formålet med Speciel tid er klart.

Det er at styrke dit barn og jeres kontakt.
Du gør det med din kærlige opmærksomhed og ved at følge dit barns lederskab. Her vender du op og ned på de normale roller.

🌷 Speciel tid er veldefineret

Det er et afgrænset tidsrum, og du sætter et ur. Du har bestemt inden, hvor lang tid, det skal vare, så du ved, at du kan nå de andre ting, du skal.

Du skal ikke diske op med spændende lege, som dit barn kan vælge i mellem, men du er med på det, som dit barn finder på.

Du laver ikke andre ting samtidig. Du er 100% sammen dit barn og er med i det, som det vil lave.

❤️ Speciel tid er overkommeligt

Med min Speciel tids guide er det lige til at gå igang med.

Skriv "Speciel tid", og jeg vil sende den til dig.

-

Dit barns nære forbindelse til dig er helt afgørende. Når du udviser varme og respekt, når du har rar afslappet øjenkont...
11/04/2026

Dit barns nære forbindelse til dig er helt afgørende. 

Når du udviser varme og respekt, når du har rar afslappet øjenkontakt, og når du lytter opmærksomt til dit barn, så bliver dets limbiske system saligt, og dets hjerne kan udvikle sig.

Jeg synes, det er så godt at vide, at leg og nærvær ikke er ligegyldigt tidsfordriv. Det betyder faktisk enormt meget for dit barns trivsel og udvikling. 

Hvis du synes, dette opslag er nyttigt, er du velkommen til at dele det med en anden dejlig forælder 🌱🌱

Kærlig hilsen

-

05/04/2026

At lege og grine sammen er et af de stærkeste midler til at knytte mennesker sammen.
I leg kan vi virkelig få dejlig kontakt.

Hvis du kan formå at følge dit barn i legen, kan der opstå et væld af magiske stunder med det fineste nærvær, og hvem vil ikke gerne det?

Når vi åbner vores nye sted, vil jeg holde små workshops, hvor du er velkommen.

Her vil jeg anvise veje til at komme igang med at lege på dit barns præmisser og til at udvikle legen henad vejen. Jeg vil sørge for at skabe et varmt og trygt rum, og alle vil få støtte og hjælp undervejs. Hold øje her 💫

Kærlig hilsen .

-

Leg med dit barn i påskeferienLeg gerne hele familien sammenLeg titDet kan være det allerbedste ❤️💜🧡❤️ Foto: Min mor og ...
02/04/2026

Leg med dit barn i påskeferien

Leg gerne hele familien sammen

Leg tit

Det kan være det allerbedste ❤️

💜🧡❤️ Foto: Min mor og Matilde

-

Ideer til sjov FAMILIE-LEGETID:🌱 pudekamp🧦 sokkekamp - man prøver at hive strømperne af hinanden🧡 tæpper eller madrasser...
01/04/2026

Ideer til sjov FAMILIE-LEGETID:

🌱 pudekamp
🧦 sokkekamp - man prøver at hive strømperne af hinanden
🧡 tæpper eller madrasser ind i stuen, holde om hinanden og rulle rundt
🌷 akrobatik - lave et mennesketårn med de store underst og de små øverst 
🍀 lave en stor burger af mennesker - den nederste er underbollen, den næste er salat og lægger sig ovenpå, så en der er bøffen, så tomat og ketchup osv.
🎈 hoppe i trampolin sammen
🌱 ride på ryggen rundt om huset
🌷 stikbold med mulighed for befrielse
🧡 gemmeleg, hvor I gemmer jer sammen to og to
🐥 danse for vildt, eventuelt stopdans, hvor I skiftes til at stå for musikken

Vær med ❤️ Leg med dit barn, grin sammen. Det er det allerdejligste.

Jeg ønsker jer en sjov påskeferie 🌱🐣💛

-

27/03/2026

Hvad er trøst, og hvordan kan du trøste på en god måde?

En del af os er opdraget ud fra en antagelse om, at gråd var skidt, og ikke-gråd var godt. Dermed betød trøst at kunne få os til at holde op med at græde så hurtigt som muligt. Så var der succes, og målet var nået - troede de dengang.

Men interessante ting har vist sig siden da.

🍀 Vi ved meget mere om grådens funktion nu. Vi ved, at bearbejdningsgråd er en helingsmekanisme og, at den er god og vigtig for mennesker. Når vi græder, kommer noget af det svære ud.

Det handler altså ikke længere om at få gråden stoppet.

🍀 Vi ved også, hvad børn har brug for, når de græder. De har brug for vores ro, varme og nærvær.

Når du kan formå at være afslappet og opmærksom sammen med dit barn, mens det græder, så kan helingsmekanismen fungere.

Hvis du oveni købet kan blive hos dit barn, til det er færdigt, så vil det kunne arbejde sig igennem sine svære følelser og ved egen kraft komme ud på den anden side. Dette føles virkelig godt.

Og du vil se noget forunderligt. Dit barn vil komme tilbage til sin glade lille sjæl igen. Det vil slappe af, se ud som om, der ikke var sket noget svært, og det er klart til at fortsætte dagen. Det har nemlig helet det svære 🌸🌸

Hvordan har du oplevet det, når du har formået at blive og lytte gennem en af dit barns svære stunder?

-
bevidstforældreskab

22/03/2026

Leg er helt centralt i børns liv. Det er sådan de er til 🌱🌱

Når omstændighederne er der, er det gennem leg, de lærer, undersøger og relaterer til andre mennesker. Og der er ikke noget bedre end, hvis du vil være med!

Hvis du gerne vil komme endnu tættere på dit barn, så gælder det derfor om at finde veje til at være mere med i dets leg.

For nogle af os er det nemt nok, men slet ikke for alle. Hvis du er en af dem, der synes, det er svært at lege eller kedeligt, eller du bliver træt, når du prøver, så sig endelig til. Jeg har gode konkrete redskaber, der kan hjælpe dig på gled.

Du og dit barn fortjener at have hinanden så meget som muligt. Disse år kan være så dejlige, og de kan skabe grundlag for jeres relation for altid fremover.

I fortjener stunder med roligt nærvær, sjove livlige tumlelege og masser af gode grin sammen. I fortjener at nyde jeres kærlighed fra inderst til yderst.

Skriv til mig her eller via min hjemmeside, trinesfamilieskole.dk, hvis du gerne vil ringes op for at høre nærmere.
-

Adresse

Nørre Sidealle
Copenhagen
2200

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Trines Familieskole sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Trines Familieskole:

Del