23/01/2026
Kan vi tale om det paradoks, vi jordemødre navigerer i?
At vi både ønsker at “give kvinderne fødslen tilbage”, og samtidig arbejder i strukturer, der på ingen måde kan facilitere den tryghed, der er nødvendig for, at fødslen overhovedet er inden for kvindens rækkevidde.
Vi markedsfører fødslen som fysiologisk og normal, mens man i praksis tilbyder en høj-medikaliseret, risikofokuseret og interventionsstyret ramme, hvor fysiologi er underprioriteret og kræver held, ressourcer og støtte ud over systemets standard.
Og så står kvinder tilbage med skam, skyld og oplevelsen af at have “fejlet” – når det i virkeligheden er systemet, der ikke rummer den fysiologiske proces.
Det er netop forskning som denne fra NNOM, der dokumenterer, hvad mange af os oplever i praksis: at fysiologisk fødsel er blevet en sjældenhed i systemer, der mangler tid, kontinuitet og relationel omsorg.
Mit opråb handler om det strukturelle svigt, kvinder møder, når fødselskulturen koncentrerer sig om procedurer frem for tryghed og tilstedeværelse.
Hvad ville tallene have vist, hvis kvinder fik
-kontinuitet gennem fødselsforberedelse
-kendthed gennem relationel tryghed,
-omsorg allerede i latensfasen?
I stedet kæmper vi i travlhedskulturen for at holde kvinder fra fødegangsdøren og tilbyder en visitation gennem va**na. Et møde i et maskulint værdiregime af præstation, centimetermål, vemønster og smerteudtryk, der skal berettige adgang til omsorg. Omsorg som ironisk nok er en forudsætning for at nå de centimetre, der skal give adgang til en fødestue!!
Og i mellemtiden er kvinderne fanget i limbo land, i transit, hvor fysiologien venter på den tryghed, der gør interventioner unødvendige, indtil de bliver nødvendige...
Vi prioriterer ressourcer på at behandle konsekvenserne af manglende forebyggelse.
Når jeg fødselsforbereder, bruger jeg enorme kræfter på at skabe tryghed og tillid til systemet - og samtidig må jeg realitetsafstemme fødselsmod med statistikkerne:
I en gruppe vil typisk kun et par opleve en fysiologisk fødsel. Et andet par ender i kejsersnit, og de øvrige vil få brug for interventioner.
Interventioner kræver flere ressourcer af den fødende, som skal mestre både veer og omstilling til et medicinsk narrativ, de ikke er blevet forberedt på eller i bedste fald har set i et to timers auditorie oplæg, hvor sugekoppen svinges og ingen ved, hvordan den lander i parrets nervesystem. Der er ikke "råd" til at spørge, for hvis man spørger skal man også have tid til at svare...
Alt dette starter ét sted: Med ordentlige arbejdsforhold, hvor jordemødre får lov at yde omsorg og skabe den tryghed, som går hånd i hånd med sikkerheden.
Giv jordemødrene fødslen tilbage! Tag travlheden fra jordemødrene og lad dem få lov at gøre det, der står først i jordemoderhåndbogen - Kundskab, Kendthed og Kontinuitet.. Lad dem tage hånd om de fødendes nervesystemer, så vil I se en helt anden statistik.
Tak for at skabe viden.
Nu mangler vi bare, at systemet organiserer sig efter den.