22/07/2024
Det er vigtigt at overholde aftaler med sig selv!
Forleden fik jeg endelig gået Amarminoen, som jeg i næsten 3 år har udskudt. Bl.a. pga knæsskade og operation, men også 100 andre undskyldninger - nogle gode, andre mindre gode.
Men NU skulle det være! NU skulle jeg overholde dén aftale, jeg havde lavet med mig selv, om at gå Amarminoens 27 km, OG DET VAR DEN FEDESTE FØLELSE 😃
At overholde en aftale, man har lavet med sig selv, er godt for sindet! Det giver en kæmpe tilfredshed, uanset hvad slags aftale du får overholdt med dig selv! Småt som stort.
Hvad har det så med fodterapi at gøre?? Ikke så meget…andet end at fodterapeuten selv fik en åbenbaring på sin lille promenade, og fik lyst til at dele ud af den. For det kan overføres til alle aspekter i livet.
Så næste gange du laver en aftale med dig selv om at bruge creme på fødderne, eller bruge tandtråd, eller tage trapperne i stedet for elevatoren, eller spise flere grøntsager, eller gå dén tur….uanset aftalens form, er det rart at overholde aftaler med sig selv. Bare husk at lav aftaler som er realistiske at overholde, så du ikke sætter dig selv op til at fejle…og gør du alligevel dét, så tilgiv dig selv 🙏🏼😉
Bedste hilsner fodterapeut Nellie og hendes ømme 👣