20/04/2026
Nu kommer den snart, den søde milde maj. Og med den, er der lidt af hvert på programmet hos Hundredefemten.
Vi starter med en kæmpe klassiker, og mulighed for at lufte de røde faner, eller bare hygge igennem, nemlig Fredagspizza 1. maj.
Har du en lille bitte islandsk hest, som også trænger til at blive luftet, så kan du tage med Langtveds terrænridegruppe på tur søndag d. 3. Jeg sørger for frokost og tilmelding er på Sporti (hestefolk, I ved, hvad jeg taler om).
Den 8. maj handler det om fremtidens jordbrug når og øko-net er værter for en aften med fokus på natur- og landbrugspolitik. Tilmeldingen åbner snart.
Børstenbinderen kommer på besøg d. 11. og det gik meget stærkt med tilmeldingerne, så der er desværre ikke flere pladser - I er vilde med at lære at lave lækre opvaskebørster.
Torsdag d. 14. fejrer vi Kr. Himmelfart med en skøn blanding af loppemarked, gåtur, hæng ud og stald-café - nærmere info kommer, når planen er på plads, men du kan godt sætte kryds i kalenderen til kup og kage.
kommer og tryller med ultralokale råvarer søndag d. 24. maj, og der er EN plads tilbage.
kommer på besøg tirsdag d. 26. og de tager en stak bøger under armen til gåtur, højtlæsning og et bette traktement fra mig. Billetterne skal købes gennem biblioteket og kommer til salg inden så længe.
Måske sniger der sig en Morgentur, et Pizzakursus eller en ny fiks ide ind i løbet af måneden også, men ellers står den på privat- og firmaarrangementer, havegraveri og kaffe på terrassen.
Kom bare maj, og kom bare dig 💚