24/11/2025
For mig har terapien altid været forbundet med ambivalens.
På den ene side elsker jeg det - på den anden side frygter jeg det.
Jeg elsker den fordi den sætter mig fri fra frygten.
og jeg frygter den fordi den retter fokus direkte på de områder i mig selv jeg endnu ikke tør stå ved.
Jeg elsker terapien, fordi jeg der, har mødt mennesker, der kan lytte til mig uden at dømme og hjælpe mig med ikke at dømme.
Jeg frygter terapien fordi det stadig føles som at springe på hovedet i, uden at vide om der er dybt nok, hver gang jeg siger noget højt om mig selv som jeg endnu ikke har accepteret.
Jeg elsker terapien fordi jeg igen og igen oplever at der er mere end rigeligt dybt, vandet er varmt og trygt og jeg kan trygt slappe af i mig selv, selv med alle mine fejltagelser og utilstrækkeligheder.
Jeg frygter terapien fordi jeg ved at jeg ender med selv at skulle tage ansvar.
og jeg elsker terapien, fordi jeg bliver hjulpet til at tage det ansvar på en selvkærlig og ærlig måde.
For mig er det stadig forbundet med en hvis frygt at gå ind ad døren hos min egen terapeut. - Ja, selvfølgelig går jeg i terapi.
Det er slet ikke et mål at komme af med den frygt. Den kan faktisk bruges som kompas.
Jeg har lært at min frygt for at afsløre mig selv er proportionel med mit ønske om at blive set og accepteret.
Så jeg vælger igen og igen at spring på hovedet i og gøre en ny erfaring af tillid, tryghed, omsorg, kærlighed og kraftfuldhed.
Det kræver selvfølgelig det rette menneske, den rette kemi og faglighed, og så kræver det modet til at gøre det, på trods af frygten.
Så hvis du ikke har lyst til at gå i terapi, så vid at det er helt forventeligt og samtidig behøver det ikke være en hindring.
Du er velkommen med det hele her hos mig!
Kh Anders
