Æblebørn

12/11/2025

Vi er på sk… hvis vi ikke ændrer kurs 😬

½ milliard til et nyt forskningscenter for hjernen 🧠
(se nyheder fra DR. dk i dag)
Men skulle vi ikke starte med at bruge den viden, vi allerede har❓

Vi ved, at hjernen og tarmen hænger sammen.
Tarmbakterier påvirker signalstoffer, immunforsvar og inflammation.
Studier viser, at ændringer i mikrobiotaen kan påvirke stress, angst og depression (f.eks. Cryan et al., 2019; Nature Reviews Neuroscience).

Så måske skulle vi starte der – med den viden vi allerede har, men som ikke bliver brugt 💚
Med mad, miljø og lovgivning, der støtter hjernen i stedet for at udfordre den.

For vi kan faktisk gøre meget – allerede nu. Hvis vi altså tør...

12/11/2025

Vi er på sk… hvis vi ikke ændrer kurs

½ milliard kroner til et nyt forskningscenter for neuroforskning i Aarhus.

½ milliard 🤑
(https://www.dr.dk/nyheder/seneste/nyt-center-neuroforskning-skal-bygges-i-aarhus)

Hvad nu hvis vi startede med at bruge den forskning og viden, vi allerede har❓

Vi ved, at mange mennesker i dag kæmper med hjernen — med stress, angst, koncentrationsproblemer, uro, træthed og mere. Men vi bruger ikke vores viden om at tarm og hjerne hænger sammen.

Forskningsområdet: microbiota‑gut‑brain axis (tarm-hjerne-aksen) dokumenterer, at tarmens mikrobiota, signalstoffer, immunforsvar og nervebaner kommunikerer med hjernen.

En review fra 2018 fastslår f.eks: “Preclinical evidence has firmly established bidirectional interactions among the brain, the gut, and the gut microbiome.” annualreviews.org

Der er med andre ord substans i den biologiske forbindelse – ikke bare fancy ord.

Vi har masser af viden om, hvorfor så mange har problemer med hjernen i dag – og vi har muligheder for at handle på det – men vi gør det bare ikke.

🟢 Vi kunne fokusere mere på forebyggelse end på symptombehandling.

🟢 Vi kunne stille skarpere lovgivning på mad, omgivelser, livsstil: fordi der er for mange fristelser, der trækker i modsat retning.

🟢 Vi kunne integrere tarm-hjerne-perspektivet i folkesundhed, skoleliv, arbejdsplads, forældre­rådgivning.

Vi behøver ikke vente på endnu et center, endnu et projekt, endnu en rapport...

11/11/2025

HALLO… Hvornår begynder vi at hjælpe selve barnet? 🤓

Vi taler så meget om bedre normering, støtte, pædagogik og udredning.
Alt det er vigtigt – men der mangler et ben på taburetten:
BARNET SELV 💚

Vi ved i dag, at adfærd, humør og hjerne hænger tæt sammen med tarm, bakterier og næringsstoffer.

Et studie viser fx, at spædbørns tarmbakterier hænger sammen med risiko for ADHD senere i barndommen (PubMed 2022).
Et andet finder, at tarm-hjerne-aksen påvirker hjernens udvikling og adfærd hos børn (Frontiers in Nutrition 2025).

Så hvornår begynder vi at bruge den viden i praksis?
Det handler ikke om at børns diagnoser skal “kureres” – men børnene fortjener at få den bedst mulige trivsel i hverdagen💚

11/11/2025

HALLO… Hvornår begynder vi at hjælpe selve barnet? 💚

Børn i mental mistrivsel er endelig kommet i fokus — og det er GODT!

Der tales om:

- Bedre hjælp

- Bedre normeringer

- Bedre rummelighed og støtte

- Bedre pædagogik

- Hurtigere udredning

Jeg er HELT enig – der er brug for det hele!

Men der mangler et afgørende ben på taburetten, så den ikke vælter: BARNET SELV!

Vi har i dag så meget viden om sammenhængen mellem adfærd, humør og hjerne – og hvordan det hænger sammen med tarm, bakterier og næringsstoffer.

Et stort studie viste f.eks., at børn, der som spæde havde en bestemt sammensætning af tarmbakterier, senere havde øget risiko for at udvikle ADHD omkring 10-års alderen (PubMed, 2022).

Et andet nyere forskningsreview peger på, at tarmmikrobiota og ernæring påvirker hjernens udvikling og børns adfærd via den såkaldte tarm-hjerne-akse (Frontiers in Nutrition, 2025).

Så… hvornår begynder vi at bruge den viden i praksis ❓

Lige nu handler al snak om omgivelserne.

Og ja – de er MEGA vigtige!

Men lad os nu også hjælpe barnet selv! 💚

Nej, børn skal ikke “kureres” for f.eks. en ADHD- eller autismediagnose.

Men de har fortjent at få hjælp til at få det bedre i deres egen krop og hverdag.

Det kræver, at vi begynder at bruge den viden, vi allerede har.

Hvad tænker du, der skal til for at begynder at hjælpe familier til at skabe et bedre indre miljø i barnets krop?

09/11/2025

💚Multivitaminer – farlige eller bare misforståede?💚

Berlingske bringer i dag en artikel, hvor de advarer mod multivitaminer og siger, at de kan øge dødeligheden.
Men den fortælling holder ikke.

De studier, der bliver brugt som “bevis”, er gamle og handlede om høje doser af syntetiske vitaminer – ikke om de moderne, balancerede multivitaminer.

De tager slet ikke højde for optagelighed – altså om kroppen overhovedet kunne bruge vitaminerne. Et billigt, syntetisk produkt er ikke det samme som et kvalitets-tilskud med høj biotilgængelighed.

Når man ser en lille “øget dødelighed” hos personer, der tager tilskud, betyder det ikke, at tilskuddet er årsagen. Studiet der henvises til i artiklen konkluderer derudover selv, at resultatet ikke var statistisk signifikant på sigt.

Nyere forskning viser bl.a.:
– Dagligt multivitamin forbedrede hukommelse og kognition hos ældre (COSMOS-Mind, 2022)
– Hos børn og unge er der fundet forbedret koncentration og mindre træthed ved dagligt tilskud (Child and Adolescent Health, 2020)

Nej – multivitaminer af god kvalitet er ikke farlige.
Vi skal ikke skræmme folk væk fra kosttilskud – vi skal lære at bruge dem klogt. 🌿

Se mit lidt længere indlæg med mere uddybning på min private facebook og LinkedIn (Anette Straadt)

09/11/2025

Multivitaminer – farlige eller misforståede ❓

Berlingske bringer nu igen en artikel der advarer mod brug af multivitaminer og hævder, at de øger dødeligheden.

https://www.berlingske.dk/vores-liv/det-er-det-mest-populaere-kosttilskud-blandt-boern-og-voksne-men-foerende-ekspert-advarer-mod-det-det-burde-vaere-paa-recept?

Artiklen efterlader et skævt billede af virkeligheden.

1. De gamle studier handler ikke om moderne multivitaminer

Det store Cochrane-review, som artiklen henviser til, er fra 2012 – og bygger på studier, hvor deltagerne fik meget høje doser af enkelte syntetiske vitaminer (A, E og betakaroten). Det er ikke det samme som moderne, balancerede tilskud.

2. Studierne tager ikke højde for optagelighed og kvalitet

En vigtig detalje, som ofte glemmes, er, at mange af de store befolkningsstudier slet ikke tager højde for, hvilken form vitaminerne havde – altså om kroppen faktisk kunne optage og udnytte dem.

Et syntetisk vitamin i en billig tablet kan have en meget lav biotilgængelighed, mens et naturligt vitamin i en organisk bundet form (f.eks. methyl-B12 i stedet for cyanocobalamin) eller med co-faktorer kan have en langt bedre effekt i kroppen.

3. Sammenhæng betyder ikke årsag

Når man ser en lille “øget dødelighed” hos personer, der tager tilskud, betyder det ikke, at tilskuddet er årsagen.

Studiet der henvises til i artiklen konkluderer derudover selv, at resultatet ikke var statistisk signifcant på sigt.

4. Mange får ikke, hvad de har brug for

Ifølge både danske og europæiske undersøgelser får mange ikke nok D-vitamin, jod, zink, selen og omega-3 gennem kosten.

Det gælder især børn, gravide, unge kvinder og ældre.

At kalde det “forgiftning”, når forældre giver et børnevitamin med 100 % af dagligt behov, er både urealistisk og uansvarligt – i praksis ser vi langt oftere mangler end overdosering.

5. Ny forskning viser også positive effekter

Der findes faktisk nyere, veludførte studier, som viser positive effekter af multivitaminer og mikronæringsstoffer.

COSMOS-Mind (Wake Forest University, 2022): Dagligt multivitamin forbedrede hukommelse og kognitiv funktion hos ældre.

(Alzheimer’s & Dementia, 2022).

JAMA Network, 2021: Multivitamin gav forbedret mikronæringsstatus og reduceret træthed hos middelaldrende voksne.

Child and Adolescent Health, 2020: Hos børn og unge viste dagligt multivitamin/mineral-tilskud forbedret koncentration og nedsat træthed i skoledagen.

Disse studier ser på funktionel sundhed/livskvalitet – altså hvordan kroppen fungerer i hverdagen – frem for kun kun dødelighedstal.

6. Fokus bør være på kvalitet – ikke skræmmekampagner

Der fer forskel på kvaliteten af kosttilskud.

Et syntetisk, lavkvalitets multivitamin med billige fyldstoffer er ikke det samme som et naturligt produkt med høj biotilgængelighed og afbalancerede doser.

I stedet for at skræmme folk væk, burde debatten handle om hvordan man vælger tilskud, der faktisk virker i kroppen – og hvilke grupper der har særlig gavn af det 💚 .

Multivitamin er det mest udbredte kosttilskud blandt børn og voksne. Men nu advarer en af Danmarks førende ernæringseksperter kraftigt mod pillen. Multivitamin er langtfra harmløst – og hun kunne aldrig finde på selv at spise det eller give det til børn.

07/11/2025

Nu gør I det igen, Videnskab.dk 😔
Skaber mere bakterie-forskrækkelse, som faktisk kan gøre os sygere...

Når vi læser at “mobilen er en bakteriebombe” (se videnskab. dk), skaber det frygt – ikke sundhed❗️
Vi begynder at spritte alt, undgå berøring og glemme, at de fleste bakterier faktisk hjælper os.

🌱 Vores børn har brug for at lege, røre og udforske verden – ikke leve i en steril boble. Et stærkt immunforsvar bygges af liv, ikke af frygt.

💚 Sundhed handler ikke om at fjerne alle bakterier – men om at leve i balance med dem 💚.

07/11/2025

Nu gør I det igen, Videnskab.dk 🤨 – skaber mere bakterie-forskrækkelse, som faktisk kan gøre os sygere.

I jeres artikel “Mobilen er en bakteriebombe – sådan rengør du din telefon”
https://videnskab.dk/teknologi/mobilen-er-en-bakteriebombe-saadan-rengoer-du-din-telefon-uden-at-beskadige-den/? lyder intentionen måske uskyldig: at hjælpe folk med bedre hygiejne.

Men sproget og vinklen skaber desværre det modsatte 😒 – mere frygt, mere desinfektion og mindre fokus på hvor vigtige bakterier er for vores hjerne, immunforsvar mm.

En af de største udfordringer i vores sundhed er, at vi er bange for bakterier.

Jeg ser:

-Forældre, der er bange for hverdagens bakterier.

-Børn, der får at vide, at “alt er beskidt”.

-Familier, der spritter og vasker i en grad, der faktisk svækker f.eks. immunforsvaret – i stedet for at styrke det.

Problemet er, når vi begynder at tro, at renhed = sundhed.

Vores mikrobiota (tarmbakterier og hudbakterier) er en afgørende del af os og en vigtig del af vores naturlige forsvar. Når vi konstant desinficerer alt, fjerner vi også de bakterier, der beskytter os.

💚 Sundhed handler ikke om at udrydde bakterier omkring os – men om at leve i balance med dem 💚

En forsker deler 3 gode råd.

05/11/2025

Hvor mange behandlinger mon fortsætter, fordi de altid er blevet gjort sådan ❓

Vi forventer ofte, at alt i sundhedsvæsenet er 100 % evidensbaseret.

Men virkeligheden er mere kompleks. Nogle behandlinger bliver en del af “rutinen”, før solid forskning når at følge med. Og nogle gange viser det sig – som her – at effekten faktisk ikke holder, når man får mere data på bordet.

Det minder mig om, hvor vigtigt det er at turde stille spørgsmål ❗

Vi skal hele tiden spørge:

Får jeg hjælp til årsagen ❓

Virker det faktisk ❓


For måske ligger de bedste løsninger nogle gange i det, der hjælper kroppen til at genskabe balance – frem for at skære, dæmpe eller undertrykke.

For mig handler det ikke om “enten/eller”.

Jeg ville altid starte med det mest naturlige og årsags-behandlende, der bygger på erfaring, viden og (hvor muligt) forskning.

Det tror jeg på, giver de bedste resultater på den lange bane 💚

Hvad tænker du?

Er vi gode nok til at stille spørgsmål til de behandlinger, vi tager for givet?
https://videnskab.dk/krop-sundhed/forsker-kritiserer-historisk-populaer-operation-den-ser-ikke-ud-til-at-virke/?

En særlig skulderoperation har ifølge flere studier ingen relevant effekt. Alligevel får flere tusinde danskere operationen årligt.

01/11/2025

Hvad har et barn med forstoppelse, et barn med børneeksem og et barn med støvmideallergi til fælles❓
Og hvad er den fælles løsning❓

Svar: Immunforsvaret er involveret 💚. Og immunforsvaret sidder – i høj grad – i fordøjelsen. Ca. 70 % faktisk.

Når fordøjelsen er i ubalance, kan immunforsvaret blive overaktivt eller sløvt.
Det kan vise sig på mange måder f.eks.:
-Forstoppelse og mavegener
- Hudreaktioner som eksem
- Allergiske symptomer

Jeg møder ofte børn med forstoppelse, der også har eksem eller allergi.
Jeg møder også familier med flere børn, hvor udfordringerne er fordelt mellem søskende.

Afføringsmiddel, hormoncreme og antihistamin kan være gode som lindring, men de løser ikke årsagen. De dæmper symptomerne – men ikke den ubalance, der ligger bag.

Den virkelige løsning ligger i at:
💚Balancere fordøjelsen og mikrobiotaen
💚Fylde kroppen op med de næringsstoffer, den mangler
💚Afhjælpe individuelle ubalancer

Desværre tilbydes i dag som oftest kun symptomlindring...
Er det ok, når vi nu faktisk har forskning der bakker op om årsagsbehandling...

Vil du have hjælp til at få dit barns fordøjelse i balance?

Skriv "fordøjelse" i en kommentar. Så sender jeg adgang til min dybdegåede video, der kan hjælpe jer videre. Det koster 0 kr.

27/10/2025

Der tales meget om "misinformation" på sociale medier.
Men:
Hvem bestemmer egentlig, hvad der er “rigtigt” og “forkert”, når det gælder sundhed?

For nylig viste en artikel, at kun en lille del af behandlingen på akutafdelinger faktisk er evidensbaseret.
Resten bygger på erfaring og faglig intuition – og det er jo ikke forkert af den grund.

Måske handler sundhed i virkeligheden om både studier, biologi, erfaringer og helhed 💚

Jeg møder mange forældre, der bare gerne vil forstå deres børns krop bedre – og finde naturlige måder at støtte den på.
De fleste søger ikke mirakelkure. De søger viden, helhed og sammenhænge💚

Vil du have mere viden om dit barns fordøjelse: Se min video om naturlig hjælp til forstoppelse.
Skriv: "forstoppet" i en kommentar - så får du link med adgang tilsendt.