14/04/2020
Måtte bare dele 🌱🌱🌱
🍀 En livsbekræftende historie der gør mig virkelig glad
– og virkelig desillusioneret 😢
Jeg fik en mail fra Carl-Einar på 92. Han bor på et plejehjem, hvor man ikke kan få kål- og grøntsagsrig diabetes mad. Så Carl-Einar køber selv kål mm og laver sin egen tilbehør.
Han har brugt principperne i bogen ’Ud af diabetes 2’ og blodsukkeret er nu faldet fra 15-20 til 7-9 mM samtidig med at energiniveauet og velværen er steget. Hurra!
Carl-Einar skrev for at høre mig, om jeg mener, han er blevet for gammel til at få blodsukkeret helt ned i normalområdet. Han har trods alt haft diabetes i 30 år!
Og jeg var ved at falde bagover. Mit hurtige svar var et tillykke – og et ’jamen hvor er det flot, og hvor ville jeg dog være godt tilfreds’ og et ’men husk nu at du også skal leve livet’ og alt det, som jeg egentlig aldrig siger...
Carl-Einars svar kom prompte: ’Tak for det. Men der er ingen tvivl om, at det er livgivende og identitetsskabende at have et mål og en opgave – også som 92årig! Og det medvirker din bog også til. For "Kamp må der til, skal livet gro, ej kamp blot for dagligt brød" som Kaalund skriver i "Jeg elsker den brogede verden". Så jeg er enig i kampen for kål og grønsager!!! - sammen med alle de øvrige målsætninger i livet.’ 💚
Sådan vil jeg også være, når jeg bliver 92 år!
Men I sidste uge fik jeg mail fra Carl-Einar igen: ’Der er desværre pause i mit sukkerforsøg. Det er sådan på plejehjemmene, at beboerne ikke mere må gå ud (eller få besøg). Det betyder, at jeg ikke mere kan købe og lave min egen mad. Derfor er jeg i øjeblikket nødt til at spise på plejehjemmet. Det er i sig selv interessant, idet mit blodsukker selvfølgelig stiger igen, fordi de ikke laver diabetes mad. Nå, men det er en af de ting, jeg vil tage mig af efter corona-krisen!!’
Sikke et menneske! Jeg sender selvfølgelig en kasse kål afsted.
Men behøver jeg skrive hvorfor jeg er desillusioneret, eller har du allerede haft samme tanke?
Kål, friske grøntsager og blodsukkerstabil kost bør altså være en menneskeret. Ikke en pligt, men en ret.
Og sat på spidsen: I en tid hvor vi afgiver frihed og menneskerettigheder for at passe ekstra godt på vore ældre og udsatte, står paradokset uendelig tydeligt frem: Vi gør os alle umage for at minimere risiko for smitte med corona-virus. Men den gruppe mennesker, vi særligt passer på, har ikke adgang til en blodsukkerstabil kost! Selvom alle ved, at grøntsagsrig blodsukkerstabil kost styrker vores sundhed og vores modstandskraft mod sygdom!
Undskyld mig. Men det skal altså laves om!
Jeg sender hermed mine bedste ønsker til Carl-Einar og alle andre i samme situation. Og kære ældre: Kæmp kærligt for jeres ret til kål og andre friske grøntsager 🥬🥦🥬🥦🥬
