IFS & Familieterapeut Anna Vincentz

IFS & Familieterapeut Anna Vincentz Familie- og IFS psykoterapeut MPF
Hjemmeside: www.annavincentz.dk
Podcast MOR Revolutionen: https://open.spotify.com/episode/7y1nFoQ9qeNGtzpyZwf5t1
(1)

Når mennesker med magtBeskytter mennesker med magtI stedet for de sårbare de er ansat til at hjælpe Så ved vi at de ikke...
17/11/2025

Når mennesker med magt
Beskytter mennesker med magt
I stedet for de sårbare de er ansat til at hjælpe
Så ved vi at de ikke er egnede
Som magthavere.

Brug din stemme fornuftigt.
Brug din stemme empatisk.

Vi har brug for et mere kærligt Danmark.

Hvis vi kaldte det Løsnings-adfærd i stedet for Problem-adfærd, ville vi automatisk blive nysgerrige på hvad adfærden er...
15/11/2025

Hvis vi kaldte det Løsnings-adfærd i stedet for Problem-adfærd, ville vi automatisk blive nysgerrige på hvad adfærden er en løsning på og hjælpe barnet med det egentlige problem i stedet for at prøve på at få adfærden til at gå væk.

Børn er ikke problemet. Børn viser problemet.

Når vi begynder at straffe børn for deres naturlige reaktioner på noget, der er svært, har vi for alvor svigtet.

At ministrene vil straffe børn for deres sunde reaktioner på det usunde miljø de har skabt, er en kæmpe falliterklæring.

Når man som politiker og minister ikke stopper svigt i systemet og ikke stiller kommunerne og de ansatte til ansvar, så ...
13/11/2025

Når man som politiker og minister ikke stopper svigt i systemet og ikke stiller kommunerne og de ansatte til ansvar, så er man selv ansvarlig for de svigt der sker.

Vi lever trods alt i en retsstat, og det er politikernes ansvar at beskytte borgernes rettigheder, tryghed og sikkerhed.

Når de danske kommuner praktisk talt er undtaget Danmarks retssystem, leder det naturligvis til magtmisbrug og lovløshed inden for kommunens mure.

Sophie Hæstorp Andersen (S) udtalte i et interview med TV2 Kosmopol d. 23.10.25 (som nævnt i et tidligere opslag her på siden) at det ikke vil hjælpe at “slå kommunerne oven i hovedet” - altså at have retssikkerhed for de danske borgere. Dette taler imod enhver sund fornuft og står i skarp kontrast til den retssikkerhed, der omfatter alle andre.

Selvfølgelig kan vi ikke acceptere alle disse kæmpestore og dybt unødvendige svigt, der sker i kommunerne uden at politikerne rykker en finger.

Som skrevet i en artikel i Frihedsbrevet 11.11.25 udtaler Mattias Tesfaye sidste år, at han har tiltro til Randers Kommune, hvor der nu beviseligt er sket en lang række svigt og ulovligheder. Dette var børne- og undervisningsministeren forberedt kunne ske pga store besparelser, men undlod at holde øje.

Der er ikke tale om småting her. Det er menneskeliv der spoleres. Det er de mest sårbare børn og familier, der trædes på. Uden grund. Uden at de har gjort andet “forkert” end at række ud efter hjælp. Det er svigt og magtmisbrug, så det batter.
At man som minister og politiker der kan ændre dette, bevidst lader det ske - bevidst gør det muligt - er et svigt af alle Danmarks børn. Alle Danmarks familier.
Hvad er det så egentlig man vil med sin magtposition?

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye mener, at børn er syndere, og at vi kan sanktionere (Læs: straffe) dem u...
10/11/2025

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye mener, at børn er syndere, og at vi kan sanktionere (Læs: straffe) dem ud af mistrivsel.

Begge dele udtalte han i et interview til Information i september.

At se børn som syndere der skal “drages op” til at være gode samfundsborgere er et dybt forældet menneskesyn der kommer fra tidligere tiders religiøse ideer om arvesynd, altså mennesket som syndigt fra fødslen.
Dette er et dybt forældet og uuddannet menneskesyn, der ikke hører hjemme i politiske beslutninger i Danmark.

Som en del af dette forældede syn på børn, mener børne- og undervisningsministeren, at den viden vi i dag har, som for eksempel at børn gør det bedste de kan, er skadelig.

Til spørgsmålet “Kan man sanktionere sig til bedre trivsel?” svarer Tesfaye “JA”!
Han mener at man kan straffe børn ud af mistrivsel!
Hvis du nogensinde har stået med et barn i mistrivsel ved du, hvor absurd og skadeligt dette svar er. At sanktionere et barn der er i mistrivsel er et ekstra skub mod kanten.

Når Tesfaye udtaler at vi ikke skal tilbage til den frygtbaserede skole, er der noget der ikke stemmer, for uanset om han har tænkt sig at stoppe før prygl, så er hele det gammel-religiøse grundlag han arbejder ud fra et forældet autoritært frygtbaseret paradigme, hvor børn retter ind eller bliver straffet.

Det kan vi simpelthen ikke være tjent med i de danske skoler, og både børn og deres forældre lider allerede under denne forkastelige retorik og dette ødelæggende og forældede menneskesyn.

Familier med børn i mistrivsel skubbes endnu dybere ned af den retorik og det system vi har i dag og som i disse dage truer med at blive endnu mere usundt og ulige.

Vi og vores børn fortjener så meget bedre end dette!

(Artiklen der refereres til er fra Information 19.09.25)

Når retorikken fra vores politikere først latterliggør diagnoser og nu ikke alene problematiserer diagnoser, men gør det...
08/11/2025

Når retorikken fra vores politikere først latterliggør diagnoser og nu ikke alene problematiserer diagnoser, men gør det på en måde hvor vi må gætte os til hvad der rent faktisk menes med de sagte ord, skaber det ikke alene utryghed, men også grobund udskamning og “othering” af mennesker med diagnoser (og deres forældre).

Det kan være gjort i uvidenhed fra politikere der ikke har sat sig ind i hvad de taler om, hvilket på ingen måde er i orden.
Eller det kan være gjort strategisk bevidst, hvilket er langt værre og tyder på forråelse og manipulerende misbrug af magt.

Når der oppefra er skabt strukturer og systemer som ikke passer til mennesker, skabes der mistrivsel og sygdom.
Diagnosticering af mistrivsel og sygdom er naturligvis ikke et problem, men en del af en løsning, ligesom når du går til lægen fordi noget gør ondt og lægen diagnosticerer hvad der er galt, så du kan få den rette hjælp i stedet for en generel pille.

Nogle diagnoser fortæller os, når noget er galt, som skal have hjælp til at blive bedre.

Andre diagnoser fortæller os, om for eksempel neurodivergens; altså at alle mennesker er forskellige og at vi ikke alle passer ind i de strukturer og normer der er skabt til flertallet. Det er der naturligvis ikke noget galt med, men det hjælper os til at kunne finde vej i hvorfor vi reagerer som vi gør (for eksempel på skolen) og hvad vi i stedet har brug for for at kunne trives som dem vi er, så vi netop ikke ender i den slags diagnoser hvor noget er galt.

Desværre er det i dag svært overhovedet at blive udredt med henblik på en diagnose og hvis politikerne nu vil gøre det endnu sværere, kommer der til at være mange børn der måske får noget generel hjælp mod fx. skolevægring som ikke er tilpasset det enkelte barn eller som slet ingen hjælp får.
Dette er ikke vejen frem hvis man fra politisk side rent faktisk vil hjælpe mennesker.

Som vi ved fra tilknytnings-kyndige som eksempelvis Gordon Neufeld phd, kan man kun hjælpe forældre der rækker ud efter ...
05/11/2025

Som vi ved fra tilknytnings-kyndige som eksempelvis Gordon Neufeld phd, kan man kun hjælpe forældre der rækker ud efter hjælp, ved at løfte dem op, anerkende, lytte, støtte og respektfuldt guide når der er brug for det.
Når man i stedet udskammer, truer og maser dem ned, forstørrer man det problem de rakte ud om hjælp til og man skaber rigtig dårlige vilkår for forandring.

Mennesker der rent faktisk forstår mennesker og systemer ved naturligvis allerede at de problemer og den skolevægring vi ser i dag, ikke handler om dårligt forældreskab, men om pres oppefra der gør at skolesystemet ikke har en chance. Det går ud over både lærere, pædagoger, elever og forældre.

Så når politikerne peger på forældre og børn, selvom de bliver råbt op af fagfolk der ret faktisk har uddannelse, erfaring og viden indenfor feltet, peger de ikke blot det forkerte sted hen, de gør det også med så udskammende og uprofessionel en retorik, at det aldrig vil hjælpe de mennesker, som de skulle forestille at have i bedste interesse.

Det er problematisk på så mange måder og det er ikke noget vi kan være tjent med.

Hey Google hvad kalder man: “en person der opfinder falsk diagnose”?Google svar: “En person, der opfinder falske diagnos...
03/11/2025

Hey Google hvad kalder man: “en person der opfinder falsk diagnose”?

Google svar: “En person, der opfinder falske diagnoser, lider af Münchhausens syndrom, også kendt som sygdomsefterligning. Ved denne tilstand producerer personen bevidst symptomer på en alvorlig sygdom, fordi personen har et dybt følt behov for at være syg og opnå en sygerolle. En beslægtet, men anderledes tilstand er malingering, hvor symptomerne simuleres for at opnå en klar fordel, som f.eks. økonomisk vinding.”

Hey Google hvad kalder man: “en person der opfinder falsk diagnose til andre personer”

Google svar: “En person, der opfinder en falsk diagnose hos andre, begår Münchhausen syndrom by proxy, som er en tilstand, hvor en person skaber eller forværrer symptomer hos en anden, typisk et barn eller et forsvarsløst familiemedlem, for at få opmærksomhed eller beundring fra sundhedspersonale.”

Disclaimer: Vores kære ministre har naturligvis ikke Münchhausen syndrom. Dette svar er taget direkte fra google ai og er naturligvis hverken min personlige eller professionelle holdning.
Ligeledes er dette opslag ikke ment som en latterliggørelse af mennesker der rent faktisk har disse eller lignende lidelser. Det er der intet sjovt i.

Det er dog mærkværdigt, at man som minister seriøst og dybt uprofessionelt stiller sig op og opfinder falske diagnoser, som man ingen bemyndigelse har til og som der intet belæg er for, andet end egne fordomme.
Det er dybt bekymrende og burde fra alle kanter pege tilbage på personen selv og ikke på de børn og forældre der gøres til syndebuk. Ligesom ved Münchhausen syndrom by proxy, er dette noget der skader andre mennesker dybt. Det kan vi ikke være tjent med.

Når man ser de optagelser der er lavet på aarhusianske skoler, hvor lærere forsøger sig med disciplinering og irettesætt...
01/11/2025

Når man ser de optagelser der er lavet på aarhusianske skoler, hvor lærere forsøger sig med disciplinering og irettesættelser, som tydeligvis IKKE VIRKER, så siger politikerne: "Uha, det virker ikke, vi må have noget mere disciplin." Altså: "Vi må gøre noget mere af det, der ikke virker!" I stedet for at se hvad vi kan gøre i stedet, hvad det er vi ikke ser, hvad det er der kommunikeres fra børnene. For børn samarbejder og børn gør det bedste de kan. Det ved vi godt i Danmark 2025.

Børnene er ikke problemet. De er blot børn og viser meget fint, at rammerne ikke er passende.

Så lad os ændre rammerne, så vores børn kan trives. Det ville vi også gøre på vores arbejdsplads og hvis det ikke var muligt ville vi finde os en anden og bedre arbejdsplads. Den mulighed har børn desværre sjældent.
Både børn og voksne i sådanne situationer ender i stress. Vi kalder det blot noget forskelligt.

Og lad os give lærerne nogle bedre redskaber end irettesættelser når de står overfor børn der er børn i rammer der ikke er optimale, og som gør mange direkte syge.

Vi har allerede den viden der skal til. Vi har virkelig dygtige eksperter i Danmark og vi kan sagtens hjælpe børn, forældre, lærere og pædagoger.
Når der i stedet tales om disciplinering, PDO og børnene som problemet, er der tale om dybt problematisk ansvarsfralæggelse og svigt.

PDO er en scapegoatnår systemet svigterDefinition: En “scapegoat” er en person eller gruppe, der uretfærdigt får skylden...
30/10/2025

PDO er en scapegoat
når systemet svigter

Definition: En “scapegoat” er en person eller gruppe, der uretfærdigt får skylden for andres fejl eller handlinger, ofte for at aflede opmærksomhed fra den virkelige årsag.

28/10/2025

Når grænsesætning bliver gnisten – ikke løsningen

I et 10-årigt norsk studie (Bjørkly, 1999) af 2.021 voldsepisoder på en psykiatrisk specialafdeling viste forskningen, at hele 90 % af episoderne opstod i situationer med grænsesætning eller kommunikationsproblemer.

Med andre ord: vold og udadreagerende adfærd handler sjældent om for få grænser – men om hvordan grænser sættes.

Som Bo Hejlskov sagde, da vi optog podcasten Pædagogisk Kvarter:

“Det er kun en amatør, der foreslår, at man kan forebygge magtanvendelser ved at sætte flere grænser.”

Bo Hejlskov havde desværre talt med højtstående politikere, der netop havde foreslået dette 🙄

Professionelle forebygger ikke magtanvendelser med kontrol, men med afstemning, kravtilpasning, ro og relationel kontakt.
For når vi mister forbindelsen, mister vi også muligheden for at regulere sammen.

Det er her kernen i Low Arousal og afstemt pædagogik ligger:
ikke i at skærpe rammerne, men i at skærpe forståelsen og anvende tilgange der virker.

En rettesnor for enhver god pædagogisk tilgang er at undersøge, om tilgangen understøtter menneskets tre psykologiske behov: selvbestemmelse, samhørighed og kompetence.

Læs mere om Stål Bjørkly (norsk forsker) og hans 10-årige prospektive studie fra 1999 her👇🏽

https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/10216464/

Læs evt Bo Hejlskovs bog: Adfærdsproblemer i skolen👇🏽

https://dpf.dk/produkt/adfaerdsproblemer-i-skolen/

Eller bogen En ny vej til Konflikthåndtering i skolen https://hansreitzel.dk/products/en-ny-vej-til-konflikthandtering-i-skolen-bog-60155-9788702419337


“Men der er altså børn der er dårligt opdraget” Hvor er jeg træt helt ind i knoglerne af kommentarer som denne, uanset o...
28/10/2025

“Men der er altså børn der er dårligt opdraget”
Hvor er jeg træt helt ind i knoglerne af kommentarer som denne, uanset om de kommer fra politikere, kommunen, lærere, pædagoger eller bedrevidende forældre.

Hvad er det rent faktisk I snakker om? Helt ærligt? Hvad er det for familier I har været hjemme hos og sat jer ind i og forstået helt og fuldt?
Der findes mange slags opdragelse, og det kan vi sagtens tale en masse om. MEN vi kan ikke se på et barns adfærd i skolen og sige at det er dårlig opdragelse. Sådan en konklusion er der intet belæg for. Et barns reaktion i skolen, i børnehaven, i supermarkedet, på legepladsen, you name it, har alle mulige tråde bag sig, alle mulige forklaringer, som du der ser på ikke aner noget om fra det eller de øjebliksbilleder du får.

Overhovedet at tale om om PDO er ansvarsfralæggelse der på grimmeste vis sviner både børn og forældre til. Og jeg er så træt af at se det overalt i Danmark af mennesker i alle lag, der ikke uddanner sig, der ikke er nysgerrige, der ikke er åbne, der ikke har selvindsigt, der faktisk ikke er kærlige.

Det man som ansvarlig fagperson gør, når man står overfor problematisk adfærd eller råb om hjælp, er (1) at pakke sine forudfattede meninger langt væk, (2) at lytte til det menneske man står overfor, og (3) at se på hvad man selv kan gøre for at hjælpe og støtte.
Man siger: hvad kan jeg gøre? Hvordan kan jeg hjælpe? Hvad kan vi gøre i fællesskab?

At give andre skylden, at udskamme og pege fingre, er ikke blot ukorrekt og ubehjælpsomt, det er et svigt at det barn; det menneske der står foran dig.

Hvad gør man når et barn siger: “Hvad vil du gøre? Du må ikke tage fat i mig!” “Nej, det har du ret i. Det er egentlig h...
26/10/2025

Hvad gør man når et barn siger:

“Hvad vil du gøre? Du må ikke tage fat i mig!”

“Nej, det har du ret i. Det er egentlig heller ikke det jeg vil. Jeg vil gerne hjælpe dig til at deltage i undervisningen, men jeg kan se at der sker noget her imellem os, som gør det rigtig svært for dig at være med.”
Den voksne tager et skridt tilbage, og hvis barnet sidder ned, sørger han/hun for at komme ned i øjenhøjde.
På den måde nedskalerer den voksne konflikten helt akut og giver plads til at begge parter kan få deres selvkontrol tilbage.

Hvis dette er i en skolesammenhæng, har den voksne en oplagt mulighed for at lære hele klassen om ægte inklusion i stedet for at lære dem om magtkampe, magtesløshed og eksklusion.
Det er på ingen måde spild af tid og er noget der skal være plads til på enhver skole og uddannelse.

Som skrevet i et tidligere opslag er et barn der siger ting ala “Hvad vil du gøre? Du må ikke tage fat i mig!”, et barn der samarbejder.
Derfor skal vi være nysgerrige på, hvad det er i relation til den voksne eller institutionens kultur, barnet samarbejder med og reagerer på. Barnet er ikke problemet, men fortæller noget om problemet. Det er vores pligt som voksne at lytte og det er vores ansvar at nedskalere i stedet for at opskalere konflikter med børn og unge.
Eksemplet herover er ikke for at give en manual eller én rigtig måde at gå i dialog og nedskalere på. Alle situationer og relationer er forskellige. Det er blot for at vise et skift i vores måde at se og møde børn og unge på.

Adresse

Espergærde
3060

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når IFS & Familieterapeut Anna Vincentz sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til IFS & Familieterapeut Anna Vincentz:

Genveje

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram

Type

Par- og familieterapeut Anna Vincentz

Jeg tilbyder familieterapi, parterapi, individuel terapi og onlineterapi til familien.

Det foregår online i din egen stue eller på mit kontor i Espergærde.

Online terapi er yderst effektivt og trygt. Det er trygt fordi du sidder i din egen stue og har ro til at mærke dig selv. Samtidig er online terapi lige så effektivt som at sidde i rum sammen fordi kontakten, relationen og derved også trygheden er stærkere end man lige skulle tro gennem en computerskærm. Mine klienter er meget positive overfor online terapi og nogle vælger udelukkende at bruge denne terapiform.


  • Individuel psykoterapi er for dig der vil gå dybere ned i dine egne mønstre og få kontakt til dig selv igen. Både når det er noget der er svært i familielivet og når vi ved at det er i os selv at der er noget som føles svært, kan individuel terapi være meget givende.