11/12/2024
❗️Stillingen er besat ❗️
💡Stillingsopslag 💡
Opholdsstedet Stedet udvider og søger derfor en kvalificeret voksen til relationsbåret arbejde med anbragte unge.
På Opholdsstedet Stedet i Espergærde har vi siden 1987 arbejdet for at skabe et hjemligt og trygt miljø for unge med udfordringer. Fælles for de unge er ofte tidlige omsorgssvigt, som besværliggør et almindeligt børne- og ungdomsliv. Vi har plads til seks unge i alderen 13-23 år, samt fire unge i udslusningslejligheder i Helsingør.
Vi søger en varm, engageret og nærværende voksen, der er uddannet socialpædagog, socialrådgiver eller lignende, som vil hjælpe med at støtte vores unge bedst muligt ind i voksenlivet.
Om Stedet
Stedet er en villa beliggende i Espergærde, hvor de unge tilbydes trygge og kærlige rammer, således at de unge kan opleve Stedet som et hjem, hvor de mødes med omsorg og opbakning. Vores mål er at støtte de unge i deres personlige udvikling og forberede dem på en selvstændig tilværelse.
Du kan læse mere om Stedet på www.chaplin.as/stedet/
Dine primære opgaver vil være
at yde omsorg, opbakning og støtte til de unge
at skabe en tryg og struktureret hverdag for de unge.
at støtte de unge i deres personlige udvikling og uddannelsesforløb.
at samarbejde tæt med kolleger, de unges familier og relevante samarbejdspartnere.
at drage omsorg for deres hjem ved indkøb, madlavning, rengøring etc.
Om arbejdstiden
Vi søger som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men det er ikke afgørende.
Vi arbejder både i døgn-, dag- og aftenvagter.
Stedet har åbent 365 dage om året, og derfor vil arbejdet omfatte weekender og helligdage.
Vi forventer, at du
Har en relevant uddannelse som socialpædagog, socialrådgiver eller lignende. Det er ikke muligt at komme i betragtning, uden minimum en professionsbachelor.
Har erfaring med målgruppen og gerne med Narrativ praksis.
Er empatisk, tålmodig og god til at skabe relationer.
Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt teamsamarbejde.
Er indstillet på at deltage i praktiske opgaver og aktiviteter både i huset og udenfor, som rejser og ture.
Har ren børne- og straffeattest og har kørekort.
Vi tilbyder
Et meningsfuldt arbejde i et lille og dedikeret team på seks ansatte (du er den sjette).
Mulighed for faglig udvikling, efteruddannelse og supervision.
En arbejdsplads med fokus på trivsel og et godt arbejdsmiljø
Hvis du ønsker at være en del af et sted, hvor vi sammen skaber positive forandringer i unges liv, ser vi frem til at modtage din ansøgning.
Stillingen ønskes besat omkring 1. april 2025.
Ansøgning og CV sendes til anders@chaplin.as
Vi ser frem til at høre fra dig!
Trygge rammer for anbragte unge siden 1987