19/07/2025
https://www.facebook.com/100064690086594/posts/1173317214834604/?
Iskold sandhed om sommerens fristelse – og hvorfor den søde is måske ikke er så sød alligevel!
Ah, sommer. Sol i håret, bare tæer i græsset og... en stor, cremet kugle is i hånden. Den klassiske flødeis lavet på komælk er for mange selve symbolet på dansk sommeridyl. Men før du tager den næste bid, lad os lige zoome ind på, hvad der egentlig gemmer sig i den kolde fornøjelse – både for din krop, for koen og for kloden.
Hvorfor giver en ko overhovedet mælk?
Nej, det er ikke, fordi hun gerne vil lave is til os. En ko producerer mælk, fordi hun – ligesom alle andre pattedyr – har fået en kalv. For at mælkeproduktionen skal fortsætte, skal hun insemineres igen og igen, og hendes kalv bliver som regel taget fra hende få dage efter fødslen. Mange kalve ser aldrig deres mor igen. Det er en virkelighed, der sjældent bliver nævnt, når vi slikker is i sommersolen.
For koen er det ikke et sødt sommerminde. Det er en produktionstilværelse, hvor hun skal yde mere og mere – indtil hendes krop ikke kan mere. Så bliver hun slagtet. I gennemsnit lever en malkeko i Danmark kun omkring fem år, selvom hun egentlig kunne leve i 20.
Mælk til mennesker – eller til kalve?
Komælk er naturens måde at give en kalv hurtig vækst og fedt på. Det er ikke lavet til mennesker. Alligevel er det blevet en del af vores kultur og kostvaner, især i desserter som is, flødeskum og milkshakes m.m..
Men kroppen er ikke altid fan: mange mennesker har svært ved at fordøje mælk, og det kan give oppustethed, slimdannelse, inflammation og træthed. Vel ikke noget Ikke ligefrem noget, man ønsker?
Flødeis og klimaaftryk – den usynlige smeltning
Lad os tale lidt om miljøet. Mælk og animalsk produktion er nogle af de største klimasyndere. For hver liter komælk udledes der ca. 3 gange så meget CO₂ som ved plantebaserede alternativer som havre-, mandel- eller kokosmælk. En is lavet på komælk er altså ikke bare tung i maven – den er også tung i klimaregnskabet.
Vælg plantebaserede is eller sodavandsis, som smager lige så godt (og nogle gange endnu bedre).
