15/02/2026
Der er noget særligt ved at komme ud på den anden side af noget, der har rystet én.
Man kommer sjældent ud som den samme.
Ofte lidt mere stille.
Lidt mere bevidst.
Men også stærkere et sted indeni.
Ikke den hårde styrke.
Mere den rolige.
Den der ved, at man godt kan stå i noget svært og stadig finde hjem igen.
Nogle oplevelser vokser man af.
Andre vokser man med.
Og nogle gør begge dele på én gang.
Jeg mærker selv, hvordan man kan komme igennem noget uroligt og bagefter stå med en dybere fornemmelse af sig selv.
En indre styrke der ikke larmer, men bare er der.
Fordi man blev i det, mærkede det og kom ud på den anden side.
Og måske er det netop dér styrken også ligger:
Ikke i at klare alting alene.
Men i at opdage, at man kan vokse gennem det svære - især når man har mennesker omkring sig, som holder én undervejs.
Vi kan meget selv.
Men vi skal ikke alt selv.
Og nogle gange er det netop i samspillet med andre, at vi vokser mest. 🤎
