Spis dig rask

16/11/2025

Overgangsalderen handler ikke kun om hormoner.

Når østrogen svinger, påvirker det kroppens histamin – et signalstof, der styrer alt fra blodkar og søvn til fordøjelse og nervesystem.

Hvis histamin ikke nedbrydes effektivt, kan symptomer som hedeture, uro, hovedpine og hudreaktioner blive forstærket.

I min nye artikel kan du læse, hvordan hormoner og histamin hænger sammen – og hvordan du med plantebaseret kost og livsstil kan støtte kroppen tilbage i balance.

12/11/2025

🌸🌸 Har du hormonel ubalance - så start ikke med fokusere på dine kønshormoner.

Kortisol og insulin er nemlig kroppens to dirigenter. De styrer rytmen for alle andre hormoner. Når de to mister balancen, mister hele hormonsystemet takten.

Derfor handler overgangsalder, PMS, endometriose, PCO sjældent kun om østrogen og progesteron – men om døgnrytme, søvn, stress og blodsukker.

Start dagen med dagslys, regelmæssige måltider og ro omkring dine spisetider.

Spis mad der holder dit blodsukker stabilt – grøntsager, bælgfrugter, quinoa og sunde fedtstoffer fra hørfrø, sesam og græskarkerner.

Når kortisol og insulin falder til ro, falder resten af hormonsystemet ofte på plads.

👉 Læs mere om hormonbalance og kost på spisdigrask.dk

10/11/2025

Gluten er ikke bare et protein.

For nogle mennesker bliver det starten på en immunologisk reaktion, der påvirker både tarm, energi og nervesystem.

Jeg har skrevet en artikel, hvor jeg forklarer, hvad der sker biokemisk, og hvordan du kan gå glutenfri på en sund måde uden at miste næring eller balance i kosten.

Læs hele artiklen her → link i bio 🌿

07/11/2025

Functional medicine går bag om symptomerne og ser på hele dig – fra tarmen til hormonerne, fra kost til genetik.

Det handler ikke om hurtige løsninger, men om at finde årsagen til ubalancen og hjælpe kroppen tilbage i balance via mad, livsstil og målrettet viden.

Jeg har skrevet en artikel, der forklarer, hvordan jeg arbejder med functional medicine – og hvorfor det kan ændre din måde at forstå sundhed på.

🤓Læs den via link i bio.

medicine

05/11/2025

Østrogen er ikke bare ét hormon – men tre. Og de fortæller hver deres historie om din krop, din cyklus og din risiko for ubalancer.

🩷 Estron (E1) tager over efter overgangsalderen. Det dannes primært i fedtvæv og kan øge risikoen for inflammation og hormonfølsomme sygdomme, hvis det ikke balanceres. Det er derfor, kost, vægt og leverafgiftning spiller en kæmpe rolle i overgangsalderen.

🩷 🩷 Estradiol (E2) er “stjerne-hormonet” i den fødedygtige alder. Det holder dit humør stabilt, sørger for stærke knogler, smidige blodkar og sund hud. Men det er også kraftigt, og hvis det ikke nedbrydes korrekt i leveren, kan det øge væksten af celler, der ikke skal vokse.

🩷🩷🩷 Estriol (E3) er det milde, “beskyttende” østrogen. Det dominerer under graviditet og har en anti-inflammatorisk virkning. Det viser os, at østrogen kan beskytte – ikke kun skabe problemer.

➡️ Alt handler om balance, nedbrydning og timing. Derfor tester vi ikke kun “østrogen” – vi tester typerne og deres metabolitter. For at kunne arbejde klogt og målrettet med kost, leveraflastning, fibre, tarmmikrobiom og antiinflammatoriske strategier.

Det giver kvinder kontrol – baseret på biokemi, ikke gæt.

28/10/2025

Husk din omega-3. Det er antiinflammatorisk og styrker cellemembraner.

-3

27/10/2025

Vidste du, at din genetik spiller en rolle i, hvordan din krop håndterer både østrogener og oxidativt stress?

Nogle variationer i vores gener kan gøre os mere sårbare:

💚 CYP1B1 kan øge dannelsen af reaktive østrogenmetabolitter.

💚 Manglende GSTM1 eller GSTT1 kan svække kroppens evne til at afgifte.

💚 Variationer i SOD2 kan ændre, hvor effektivt dine mitokondrier beskytter mod frie radikaler.

Men – og det er det smukke – epigenetikken viser os, at vi ikke er vores gener. Kost og livsstil kan tænde og slukke for genernes aktivitet.

Grønne grøntsager, antioxidanter, gode søvnrytmer og mindre stress kan være med til at give kroppen de bedste betingelser.

24/10/2025

22/10/2025

Din tarmflora spiller en langt større rolle for dine bryster, end de fleste ved.

Det særlige estrobolome regulerer, hvor meget aktivt østrogen, der sendes tilbage i kroppen.

Når balancen er god, støtter det hormonbalancen. Når den tipper, kan det belaste brystvævet.

Fibre, grøntsager og polyfenoler er derfor nøglen til at nære de rette bakterier.

➡️➡️➡️Husk at du kan hente gratis e-bøger i min Insta bio/Linktree.

15/10/2025

Farver beskytter brystvævet.

Grøntsager og bær i regnbuens farver indeholder plantestoffer, som dæmper inflammation.

Sulforaphane i broccoli kan aktivere NRF2, der tænder kroppens egne antioxidative enzymer som glutathion-peroxidase og SOD.

Quercetin fra løg kan hæmme NF-κB, et signalprotein der øger inflammation.

Et farverigt måltid ren biokemi. Det er mad, der taler til celler. Og støtter et sundt brystvæv.

10/10/2025

Hormoner spiller en afgørende rolle for brystvævet – og balancen mellem østrogen og progesteron har stor betydning for brystsundhed.

Jeg har skrevet et blogindlæg, hvor jeg forklarer, hvordan hormoner påvirker brystvævet, og hvad du selv kan gøre for at skabe mere balance.

Læs mere via instagram bio eller
https://spisdigrask.dk/hormoner-og-brystsundhed/

09/10/2025

Stress er ikke bare en følelse – det er en biokemisk tilstand i kroppen. Når du er presset gennem længere tid, stiger niveauet af stresshormoner som kortisol og adrenalin.
Det kan sætte gang i inflammatoriske signalstoffer som CRP, IL-1β og IL-6, der over tid kan skabe et miljø i brystvævet, som svækker cellernes evne til at reparere sig selv.

Stress kan også forstyrre balancen mellem østrogen og progesteron og på den måde ændre det hormonelle signal, brystvævet påvirkes af.

Variationer i gener som NR3C1 (kortisolreceptoren) kan gøre nogle kvinder mere følsomme overfor stress – men uanset genetikken kan vi alle mærke, når presset bliver for stort.

👉 Den gode nyhed er, at små daglige pauser kan ændre kroppens signaler. Du kan aktivt sænke kortisol, dæmpe inflammationen og støtte brystvævet.

Tre råd til mindre stress i hverdagen:

🩷Dyb vejrtrækning. 5 rolige ind- og udåndinger kan sænke kortisolniveauet.

🩷Planlæg mikropauser. Bare 2–3 små afbræk i løbet af dagen kan give nervesystemet ro.

🩷Skærmfrie rutiner. Sluk for TV og computer og læg telefonen væk den sidste time før sengetid – det hjælper både søvnen og kroppens stressrespons.

Stress kan ikke undgås helt, men når du giver kroppen små øjeblikke af ro, sender du stærke signaler om balance ind i dine celler. Det er gavnligt for hele kroppen – også for brystvævet.