02/02/2021
Efter at have modtaget en snapchat besked fra en klassekammerat fra fys-studiet, hvor hun spiste burger, valgte jeg at gå en tur efter burger mad i det gode vejr.
Den tur fik mig omkring mine forskellige barndomshjem, eller ihvertfald nabolagene.
Krengerupvej er noget mindre end jeg husker. Både vej, huse og græsplænen hvor vi spillede fodbold og hvor jeg brækkede armen tilbage i start 80'erne, husker jeg altsammen til at være meget større. Sådan er det åbenbart at blive vokse.
Jens Kromanns Vej lignede sig selv, den smule jeg så. Nu dog med færdigbygget hus ved #2. De var igang med at bygge da forældrene flyttede derude fra for et par år tilbage.
Græsplænen ved Holmbjerggårdsvej, hvor vi spillede bold, er nu lavet om til en lille dam. Så der bliver ikke spillet meget bold mere, formoder jeg.
Fuglesangskoven har fået anlagt mountainbike spor, så hvis man ikke lige er opmærksom kommer man til at gå forkert. Så det gjorde jeg... Altså gik forkert... Jeg ender med at fare vild i den skov på et eller andet tidspunkt. 😄
Det endte dog godt og jeg fandt også hjortene. 👍
Jeg skal gå i gennemsnit 10.000 skridt om dagen igennem hele året, og jeg sluttede desværre januar med et lille underskud. Men med gårsdagens tur har jeg fået indhentet en del af det forsømte.
Så får vi at se hvad februar kan bringe med sig.