Fredericia Eliteidræt

Fredericia Eliteidræt Fredericia Eliteidræt er eliteidrætskommune i samarbejde med Team Danmark.

I en eliteidrætskommune har sportstalenter en særlig opmærksomhed, hvor vilkårene for at forene sport og skole/uddannelse for talenter
optimeres bedst muligt.

Hvordan fanger og fastholder du udøverens opmærksomhed? Oplægsholder Adam Blicher satte gang i debatten, da 50 trænere i...
04/11/2025

Hvordan fanger og fastholder du udøverens opmærksomhed? Oplægsholder Adam Blicher satte gang i debatten, da 50 trænere i FEIs samarbejdsklubber mandag aften diskuterede trænerens forudsætninger for at lykkes med at få talenternes opmærksomhed i hverdages træninger og konkurrencer i forhold til at kunne udvikle deres kompetencer på et sportsligt plan.
Udgangspunktet var, at trænere således ikke længere kan lede gennem autoritet. Adam Blichers budskaber var entydige: Bl.a. lød det: Du skal kende mennesket bag atleten. Og relationen går forud for retningen. Vi skal med andre ord skabe forbindelse, før vi adfærdskoorigere mm.
Budskaberne gav anledning til masser af dialog og ideudveksling på tværs af trænere i 12 sportsgrene, som var repræsenteret i Trænerforum. Billederne er fra aftenen, hvor der var en fin stemning mellem klubbernes trænere og talentansvarlige ledere.

Trænerens kommunikation er i fokus i Trænerforum mandag d. 3. november.Fredericia Eliteidræt har på mandag 45 trænere på...
31/10/2025

Trænerens kommunikation er i fokus i Trænerforum mandag d. 3. november.
Fredericia Eliteidræt har på mandag 45 trænere på tværs af lokale samarbejdsklubber samlet til en temaaften om trænerens kommunikation. Overskriften lyder: Hvordan fanger og fastholder du udøverens opmærksomhed?
I fokus er værktøjer til dialogen med sportstalenter og atleter i hverdagens træning. Hvordan får man dem bedst i tale - hvordan skaber man forudsætninger får, at de lytter mhb på at lykkes med talentudviklingen.
Gæst er Adam Blicher (billedet).
Adam arbejder som sportspsykologisk konsulent. Han har i 2025 udgivet bogen "Winning Words" - how to ulock Potential Trorough Communikations. Adam er velkendt i Fredericia Eliteidræt - hvor han gennem en seksårig periode fra 2016-2022 har været ansvarlig for vores tilgang til mental træning af unge sportstalenter i lokale klubber.

Teambuildingsdag for elitesportsudøvere med plads til smil.FEI havde tirsdag den årlige Teambuildingsdag på programmet i...
28/10/2025

Teambuildingsdag for elitesportsudøvere med plads til smil.
FEI havde tirsdag den årlige Teambuildingsdag på programmet i morgentræning. 35 elitesportsudøvere på tværs af håndbold. fodbold, sejlsport, svømning, triatlon, dans, golf, kampsport m. fl. fik forskellige opgaver at være fælles om.
Emnet var mental træning og udøverne eksperimenterede med at holde fokus og/eller finde fokus, når de blev forstyrret af forskellige ting. Der var plads til både smil, grin, leg og muligheder for at hilse på hinanden på tværs af sportsgrene, som der sjældent er tid til i talenttræningen.
Gæst på dagen var Frederik Kirkedal i FEI, der havde lavet programmet. Billederne er fra morgenens teambuilding.

Basketball træning er sat på programmet igen i FEI morgentræning. FBBK og Lillebælt Lions Basketball Klub samarbejder i ...
23/10/2025

Basketball træning er sat på programmet igen i FEI morgentræning.
FBBK og Lillebælt Lions Basketball Klub samarbejder i denne sæson igen med Fredericia Eliteidræt om et forløb i basketball, der skal udvikle de lokale basketball spillere på individuelt plan.
Klubberne har i fællesskab valgt, at de 11 drenge i alderen 13-15 år, der indgår i FEI og fordeler sig ligeligt mellem de to klubber, skal supplere den fysiske træning om morgenen med spiltræning i en længere periode fra oktober til februar. Fokus i spiltræningen bliver efter klubtrænernes ønske skud, fintespil, vurderingsspil og duelspil. Første træning fandt sted ved dagens morgentræning, hvor coach Alexander Baagøe Thomsen havde sat et spændende program sammen for alle drengene.
Billederne er fra dagens talenttræning

Rugby drenge fra EGIF bruger nogle dage i efterårsferien på at spille rugby i London. Mens der er træningsfri i Frederic...
16/10/2025

Rugby drenge fra EGIF bruger nogle dage i efterårsferien på at spille rugby i London.
Mens der er træningsfri i Fredericia Eliteidræt og i EGIF Rugby i efterårsferien, så har EGIF Rugby sendt en gruppe af sine talentfulde drenge til Hounslow i London for bl.a. at spille træningskampe. På holdet indgår fem drenge fra sportsklasserne på 8. årgang på Ullerup Bæk skolen. Træner for klubbens U 14-15 drenge Thomas Juul Rasmussen fortæller: "Vi er i London med et hold og benytter en ferietid til at give drengene andre oplevelser med Rugby end dem, vi kender fra hverdagen i Fredericia. I England er Rugby en meget stor sport med masser af traditioner, så der er meget at lære. Vi spiller en enkelt kamp i London mod et af de lokale hold Stains."

Billedet er af Rugbydrengene taget før afgang til London.

To ungdomsuddannelser indgår aftale med Team Danmark om at optimere vilkårene for elitesportsudøvereDet er med stor glæd...
02/10/2025

To ungdomsuddannelser indgår aftale med Team Danmark om at optimere vilkårene for elitesportsudøvere

Det er med stor glæde, at vi i FEI kan konstatere at to af vores lokale ungdomsuddannelser - som vi samarbejder med om at give elitesportsudøvere de bedste vilkår for at kunne have eliteidrætten som en livsstil samtidig med de passer en ungdomsuddannelse - nu har indgået partnerskabsaftaler med Team Danmark på området for perioden 2026-2028.
Læs mere herom i vedhæftede artikel ved at aktivere linket.

Fredericia Eliteidræt er eliteidrætskommune i samarbejde med Team Danmark.

Lokal fodboldpige udtaget til U16 landsholdet.Alvilda Winther er udtaget til Danmarks U16 landshold i fodbold. Alvilda f...
08/09/2025

Lokal fodboldpige udtaget til U16 landsholdet.
Alvilda Winther er udtaget til Danmarks U16 landshold i fodbold. Alvilda får sin debut, når Danmark møder Schweiz i to landskampe. Begge kampe spilles i Danmark nærmere bestemt Hvidovre henholdsvis d. 18. september og 21. september.
Alvilda indgår i hverdagen i Fredericia Eliteidræts (FEI) talent setup og går i sportsklasse på Ullerup Bæk Skolen.
Alvilda har således fodbold på skemaet i sin morgentræning én gang ugentligt, som varetages i samarbejde med FC Fredericia Akademi, mens hun har fysisk træning på skemaet i den anden træning om ugen i regi af FEIs Team Fysisk Træning.
Fredericia Eliteidræt ønsker Alvilda held og lykke med den store oplevelse, der venter forude.

Første træning efter ferien i FEI.Lokale klubbers talenter i sportsklasser og i ungdomsuddannelse  har taget hul på en n...
14/08/2025

Første træning efter ferien i FEI.
Lokale klubbers talenter i sportsklasser og i ungdomsuddannelse har taget hul på en ny sæson i Fredericia Eliteidræt. Tirsdag og torsdag i denne uge har således budt på morgentræning i håndbold, fodbold, svømning og fysisk træning.
FHK Håndbold, FC Akademi i fodbold, Fa. Svømmeklub, Fredericia Triatlon Team og Fredericia Eliteidræt har varetaget træningerne i de forskelige sportsgrene.
Der er blevet trænet på tirsdage og torsdage i tidsrummet kl. 7.30 - 9.15. Og så er der også blevet trænet af en gruppe udøvere i FEIs talentcenter onsdag mellem kl. 16.00 og 19.00.

Billederne er fra talenttræning i ugens løb, hvor ca. 150 sportstalenter i 15 idrætsgrene indgår i hverdagen.

Bronze til lokal para talent i Framerunning ved de Nordiske Mesterskaber.Sofie Poulsen udøver i para atletik har i den f...
11/08/2025

Bronze til lokal para talent i Framerunning ved de Nordiske Mesterskaber.
Sofie Poulsen udøver i para atletik har i den forgangne weekend deltaget i de nordiske mesterskaber i para-atletik i disciplinen Frame running.
Konkurrencerne fandt sted i Turku i Finland.
Danmark var repræsenteret med 5 udøvere i de nordiske mesterskaber. Således 1 herrer og 4 damer.
Sofie løb 100, 200 og 400m.
På 100m kom hun på en 4. Plads kun 0,02 sek fra 3. Pladsen. På 200 meter og 400 meter tog hun til gengæld bronze.

Sofie satsning på para atletik støttes i 2025 af Fredericia Idrætsfond. Det er Sofies drøm at kvalificere sig til de para- olympiske lege i USA i 2028 om alt går vel. Billederne er fra NM i Turku.
Fredericia Eliteidræt ønsker stort til lykke til Sofie med de fine resultater.

Ny verdensklasse præstation af fredericianske atleter. Dobbelt verdensmesterskab til Fredericiasejlere. I søndags var de...
08/08/2025

Ny verdensklasse præstation af fredericianske atleter. Dobbelt verdensmesterskab til Fredericiasejlere.

I søndags var det Magnus Dyhre fra Taulov BMX, der lavede sportshistorie med sin VM finaleplads i BMX på dansk grund, hvor det blev til en 6 plads i finalen.
I går blev søskendeparret Andreas og Camilla Svensson fra Fredericia Sejlklub så verdensmestre i Europajolle på Italiensk grund ved Gardasøen. Andreas guldmedalje skete oven i købet efter hård kamp med en anden fredericianer Oscar Thule, der erobrede bronze. På billede er det Andreas og Camilla ved præmieoverrækkelsen til VM.
Alle tre sejlere er i hverdagen en del af Fredericia Eliteidræts talentsetup. Et kæmpe tillykke herfra til sejlerne med medaljerne og ligeså til Fredericia Sejlklub for det fantastiske talentarbejde, der sker i klubben.

Til lykke til Magnus Dyhre og til TSIF BMXDet blev til en 6. plads i VM finalen i BMX for Magnus Dyhre, da VM blev afgjo...
04/08/2025

Til lykke til Magnus Dyhre og til TSIF BMX
Det blev til en 6. plads i VM finalen i BMX for Magnus Dyhre, da VM blev afgjort i går i København. Et fantastisk resultat af Magnus, der som første danske herrer kører nogensinde kvalificerede sig til en VM finale. I finaleheatet kom Magnus til kort mod bl.a. hele 5 franskmænd.
Et stort til lykke til Magnus fra Fredericia Eliteidræt, hvor Magnus har været en dele af det lokale talent-elite miljø i talentcentret gennem mange år.
Og ikke mindst et stort til lykke til BMX klubben i Taulov, hvor Magnus er medlem - og hvor han er begyndt med BMX for mange år siden og har haft sin ungdomstid. Klubben kan være stolt og er således den første BMX klub i Danmark til at få en kører i en VM finale for herrer.

Adresse

Fredericia
7000

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Fredericia Eliteidræt sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Praksis

Send en besked til Fredericia Eliteidræt:

Del

Share on Facebook Share on Twitter Share on LinkedIn
Share on Pinterest Share on Reddit Share via Email
Share on WhatsApp Share on Instagram Share on Telegram