19/03/2026
Jeg skal lige mærke efter
Noget jeg er blevet kendt for hos mine børn er en meget enkel sætning:
“Jeg skal lige mærke efter.”
Det har irriteret dem nogle gange og andre gange forvirret mennesker jeg har kendt.
Men for mig har det været en måde at leve på.
At stoppe op.
At mærke sandheden i kroppen.
At sikre at jeg har mig selv med i det jeg gør.
Ikke fordi jeg vil være perfekt.
Men fordi jeg vil være ægte.
Det er en sætning jeg har sagt mange gange gennem mit liv.
Og jeg kan mærke, at den stadig ikke passer ind.
I den verden, hvor det meste foregår i overfladen.
Kontakt mellem mennesker går hurtigt.
Der skal svares.
Beslutninger skal tages.
Men for mig har svaret altid ligget et andet sted.
I dybden.
Derfor har det været vigtigt for mig at stoppe op.
At mærke efter i mig selv.
Ikke fordi jeg er i tvivl om alting.
Men fordi jeg har erfaret, at hvis jeg ikke har mig selv med i det jeg gør, så mister jeg noget vigtigt.
Når jeg siger:
“Jeg skal lige mærke efter”
så handler det ikke om at undgå livet.
Det handler om at være tro mod mig selv.
Og hvis du er et menneske med dybde, så ved du også hvordan det føles.
Og at det kræver noget at blive dér, og acceptere at du skiller dig ud.
Og det er i virkeligheden det mest autentiske vi kan gøre:
at stoppe op det lille øjeblik
og lytte til det der er sandt i os.