15/08/2025
Kære Psykoterapeut-kolleger - se her 👇
𝐃𝐞𝐭 𝐩𝐫𝐨𝐣𝐞𝐤𝐭𝐢𝐯𝐞 𝐤𝐨𝐧𝐭𝐚𝐤𝐭𝐟𝐞𝐥𝐭 𝐢 𝐩𝐫𝐚𝐤𝐬𝐢𝐬
Lær at opdage, forstå og anvende det projektive kontaktfelt så du kan forstærke kontakten i terapien og træffe bedre terapeutiske valg.
Vi inviterer til Retreat for 12 psykoterapeuter den 7.-9. November 2025 på dejlige Møn.
Vi har designet dette to døgns retreat for fagfolk, som længes efter fordybelse i forståelsen af den projektive kontakt, som vi kalder Det Projektive Kontaktfelt mellem dig og din klient.
Vi, Tanja og Celia er begge uddannede og erfarne psyko-og parterapeuter.
Vi er begge undervisere og supervisorer på Psykoterapeutisk Institut, og besidder solid erfaring med at arbejde med proces i grupper.
Vi elsker at nørde begreberne kontakt og projektion, og har igennem de seneste mange år gået i flere supervisions- og udviklingsgrupper, for at arbejde med egne projektioner, projektiv kontakt og blind-spots.
Vi er lidenskabeligt optagede af det, der sker mellem os mennesker i kontakt.
Vi har sammen kultiveret et trygt og ikke-dømmende læringsrum, hvor selv den mest knivskarpe spejling leveres med indsigt og varme.
𝗗𝗲𝗻 𝗳𝗮𝗴𝗹𝗶𝗴𝗲 𝗿𝗮𝗺𝗺𝗲
Vi psykoterapeuter er uddannet i at være i kontakt med os selv, ikke at forlade os selv, være med vores følelser og kropslige tilstande.
Vi er uddannet i at identificere kontaktbrud og at facilitere re-etablering af kontakt.
Vi er trænede i at være bevidste om forsvarsmekanismer.
Men i praksis må vi i terapirummet konstant prioritere og udvælge, hvad vi intervenerer på. Det vi vælger at gå med, repræsenterer vores oplevelse af, hvad der bedst kan tjene klienten og terapien lige nu; en udvælgelsesproces som er et resultat af viden, erfaring, intuition, kontakt OG vores egen projektive forståelse af verden.
Og lige præcis den proces er vi optagede af at forfine og raffinere gennem bevidstgørelse af det projektive kontaktfelt.
På retreatet skal vi bruge gruppen og hinanden til at fremkalde og belyse de projektioner og mønstre, der opstår – både i terapirummet og mellem mennesker generelt.
Gennem psykoedukation, øvelser og demo-terapier træner vi:
• At opdage og forstå egne projektioner
• At raffinere evnen til at være i kontakt med “den anden”, mens vi processerer alt det, der opstår i os
• At bringe projektioner i spil på en bevidst og konstruktiv måde
Det bliver et helt unikt og udviklende retreat - udelukkende i selskab med kvalificerede kolleger.
𝐇𝐯𝐨𝐫, 𝐡𝐯𝐨𝐫𝐝𝐚𝐧, 𝐡𝐯𝐞𝐦 𝐨𝐠 𝐡𝐯𝐨𝐫𝐧å𝐫
📅 Retreat fredag d. 7. november 2025 kl. 16:00 til søndag d. 9. november 2025 kl. 15.00 på Møn, tæt på Stege
Retreatet er for uddannede psykoterapeuter (eller psykoterapeutstuderende på 4. år), for psykologer, for kropsterapeuter og for andre ligesindede, der arbejder samtaleterapeutisk med klienter.
Ved afslutning af retreatet modtager du et kursusbevis for din deltagelse
𝗚𝗿𝗮𝘁𝗶𝘀 𝗶𝗻𝗳𝗼𝗺ø𝗱𝗲
📅 Den 3. september 2025 kl. 16.30 -18.30 afholder vi et gratis infomøde på Vesterbro (tæt på Forum station), som du allerede nu kan tilmelde dig.
På infomødet vil du have chancen for at møde os personligt, og du får også en lille smagsprøve på, hvad retreatet byder på.
Infomødet varer 2 timer og du kan tilmelde dig her:
https://ezme.io/c/xlg/0fr9
PS: Der er et begrænset antal pladser på infomødet, så tilmeld dig KUN, hvis du ved, at du kan komme.
PPS: Skriv en sms til en af os, hvis du har spørgsmål til enten infomødet eller retreatet.
Vi glæder os til at møde jer.
De bedste hilsner
Tanja Vesterdahl (tlf: 50568264) og
Celia Kaznelson (tlf: 51321389)