13/09/2019
Har du et barn med særlige udfordringer ?
Oplever du det er er svært at tackle ?
Ønsker du at tale med andre, i samme situation?
Så er dette forløb noget for dig 😊
Vi er så glad for, at byde Sophie velkommen i vores nye klinik, og for at kunne tilbyde hendes spændende kurser.
Sophie er uddannet coach og har udviklet dette forløb, med baggrund i hendes egne erfaringer og uddannelse.
Hun tilbyder også andre spændende coaching forløb bla. “Kom hjem - lev indefra og ud”.
Læs mere ved at klikke på link og på hendes facebook side.
Rigtig god weekend 😊🙏🏻
OPSTART 4. DECEMBER 2019 - SKAL DU NÅ AT VÆRE MED I COACHINGFORLØBET “Specielle børn, specielle mødre, så tilmeld dig nu. Gruppen er så småt ved at blive fyldt op, men der er stadig plads til dig, der er mor til et særligt barn. Vi du have mere i indsigt, glæde og overskud. Og udvikle dig med mødre som forstår og mærker det samme som dig, så er denne gruppe helt sikkert noget for dig❤️
Vi har selv verdens bedste Charlie. Han er et specialbarn med en meget sjælden kromosomafvigelse, der gør, at han er udfordret både kognitivt og fysisk. Han skal derfor have hjælp og støtte i større eller mindre grad resten af sit liv. Det har haft stor betydning for os som familie at få et barn, der ikke tager den lige vej, men i stedet tager “The Scenic Route” - en helt uforudsigelig vej, der sætter tempoet ned, skruer op for nærværet og konstant gør os bevidste om, hvor sårbart livet er. Og ikke mindst, hvor vigtigt det er ikke at tage livet for givet, men at leve det fuldt ud og i nuet.
Jeg har stødt på mange forældre til specielle børn, der tumler med alle de følelser, der relaterer til netop det at have et specialbarn. Følelser som frygt, skam, sårbarhed, uforudsigeligt, vrede, magtesløshed, utilstrækkelighed og manglede accept er nogle af de følelser, der kan være svære at jonglere med - nok mest, fordi kærligheden og sårbarheden er så stor.
I mit kommende coachinggruppeforløb vil vi blandt andet kigge på, hvad det er for følelser, der fylder, og hvordan vi håndterer det svære. Vi vil se nærmere på vores fortællinger om os selv, og hvordan vi måske kan ændre på eller tilføje noget til de fortællinger. Vi vil lære at forstå os selv bedre og derved skabe nye handlingsmuligheder og indsigter. Vi vil styrke selvkærligheden og overskuddet og tillade nye drømme at vokse frem, så de kan realiseres med de vilkår, vi nu har fået i livet.
Vigtigst ved denne gruppe er, at vi skal vide og mærke, at vi ikke er alene. Sammen kan vi støtte, hjælpe og inspirere hinanden til at leve vores helt fine og specielle liv med lidt større glæde.
Hvis du, eller en du kender, er interesseret i at deltage i gruppen eller ønsker at høre mere, så kontakt mig. Send mig en besked på tlf. 26814161 eller en mail på sopved@gmail.com, så kontakter jeg dig inden for kort tid.
Forløbet starter op onsdag den 4. december i tidsrummet 18:00-21:00. Forløbet strækker sig over 6 gange, hvor vi mødes i gruppen en gang om måneden.
Pris 4100 kr. Beløbet dækker udover de 6 gange, en times indledende individuel coaching samt en afsluttende snak. TILMELD DIG NU, SÅ DU KAN OG BLIV EN DEL AF DENNE SÆRLIG FINE GRUPPE❤️
Forløbet afholdes i hos K&K Kropsterapi på Frederiksberg Bredegade 1F, 3. sal. 2000 Frederiksberg.
Håber at kunne byde dig velkommen i gruppen.
Del gerne✨
Kærligst Sophie