13/10/2025
HVOR FOKUS GÅR….
En dag gik en rejsende hen ad vejen på sin færd fra en landsby til en anden. Idet han gik, bemærkede han en munk, der gik og passede markerne langs vejen.
Munken sagde ” Goddag” til den rejsende, og den rejsende nikkede til munken. Den rejsende gik så hen til munken og sagde: ”Undskyld, men har du noget imod, at jeg stiller et par spørgsmål?”
”Overhovedet ikke”, svarede munken
”Jeg er på vej fra landsbyen i bjergene til landsbyen i dalen, og jeg tænkte, om du mon vidste, hvordan der er i landsbyen i dalen?”
”Sig mig”, sagde munken ”hvordan var din oplevelse af landsbyen i bjergene?”
”Skrækkelig!”, svarede den rejsende. ”For at være helt ærlig er jeg glad for at være kommet væk derfra. Jeg syntes, at folk var noget af det mindst gæstfri. Da jeg ankom, fik jeg en kølig modtagelse. Jeg fik aldrig lov til, at føle mig som en del af landsbyen, uanset hvor meget jeg prøvede. Landbyboerne holdt sig meget for sig selv, de er ikke venlige overfor fremmede. Så sig mig, hvad kan jeg forvente mig af landsbyen i dalen?”
”Jeg er ked af at måtte sige det”, sagde munken, ”men jeg tror, din oplevelse vil blive næsten det samme der”.
Den rejsende hang fortvivlet med hovedet og gik videre.
Et par måneder senere var en anden mand rejsende på vej ad den samme vej, og også han stødte han munken. ”Goddag”, sagde den rejsende.
”Goddag” sagde munken.
”Hvordan har du det?” spurgte den rejsende.
”Jeg har det godt”, svarede munken. ”Hvor er du på vej hen?”.
”Jeg er på vej til landsbyen i dalen” svarede den rejsende. ”Ved du hvordan der er?” – ”Det ved jeg”, svarede munken. ”Men sig først - hvor kommer du fra?”
”Jeg kommer fra landsbyen i bjergene.”
”Og hvordan var det?”, spurgte munken
”Det var en pragtfuld oplevelse. Jeg ville gerne være blevet, hvis jeg kunne, men jeg er nød til at rejse videre. Jeg havde det som om jeg var et medlem af familien i landsbyen. De ældre gav mig mange råd, børnene lo og lavede sjov med mig, og folk i almindelighed var venlige og imødekommende. Jeg er ked af at skulle forlade det. Det vil altid stå som et særligt minde. Og hvad med landsbyen i dalen?”. Spurgte han atter.
”Jeg tror, at du vil opdage, at det er noget nær det samme” svarede munken. ”Du må have en god dag.”
”God dag og tak” svarede den rejsende, smilede og forsatte sin rejse.
Din virklighed bli'r som du ønsker at se den...! Du vælger selv hvordan du tilgår livet. Hvad vælger DU...???
Efterårshilsner fra mig til DIG
//Stig :-)