04/12/2025
Hvad der egentlig sker i hjernen – hos både mennesker og heste – når stress tager over 🐴🧠
De fleste undervurderer fuldstændigt, hvad der sker i hjernen, når vi – eller vores heste – bliver ramt af stress, frygt eller overvældelse. Vi taler tit om “mindset”, “selvkontrol” og “at holde sig rolig”, som om det bare er et valg.
Men sådan fungerer biologi ikke.
Når et pattedyr føler sig truet, sker der noget helt forudsigeligt:
➡️ Det limbiske system tager over
➡️ Og den tænkende del af hjernen lukker delvist ned
På det tidspunkt kan hverken mennesker eller heste tænke sig ud af situationen. Kroppen har allerede besluttet, at overlevelse kommer først.
Hos os mennesker fungerer frontallappen kun optimalt, når vi føler os trygge. I kamp/flugt-tilstand flytter hjernen aktivitet væk fra den langsomme, tænkende del – og over i de hurtige overlevelsesmekanismer. Derfor kan en person i panik ikke “tage sig sammen”. Hjernen er simpelthen ikke tilgængelig.
I freeze/dorsal vagal/shutdown-tilstand sker noget andet: kroppen går i spare-mode. Energi og opmærksomhed trækker sig tilbage. Fornemmelsen af verden dæmpes. Også her falder evnen til at tænke klart – men af andre grunde.
Samme resultat: mindre adgang til højere tænkning.
Og det er ikke et valg. Det er en refleks.
🐴 Hvad betyder det for heste?
Heste har også et limbisk system. Men deres hjerne fungerer ikke som vores. De tænker ikke i abstrakte idéer eller logiske fortællinger.
Deres kognition er:
• sansestyret
• øjeblikkelig
• bevægelsesorienteret
• bundet op på sikkerhed
Når en hest går i sympatisk overdrive – spook, flugt, stivhed, højt alarmberedskab – er det ikke trods eller ulydighed.
De er over deres tærskel.
I den tilstand reagerer de måske på pres eller signaler, men det er ikke læring. Det er reflekser.
Høj arousal skaber:
• refleksbevægelser
• startle-respons
• defensive handlinger
• impulsive valg
Læring sker kun, når nervesystemet er reguleret nok til, at hesten kan være nysgerrig og undersøgende.
En hest i overlevelse er ikke uopdragen.
Den er biologisk korrekt.
💛 Dit nervesystem betyder ALT for din hest
Når en hest er presset, leder den efter tryghed i:
• din vejrtrækning
• din spænding i kroppen
• din holdning
• din rytme og bevægelse
• din indre ro (eller uro)
Heste læser nervesystemer, ikke ord eller intentioner.
Hvis du spænder op, råber, trækker eller bliver hektisk, spejler hesten din tilstand – og truslen føles større.
Regulering er ikke passivitet.
Det er grounded handling i stedet for reaktiv handling.
Når du er reguleret:
✨ falder hestens puls
✨ bliver deres startle-tærskel lavere
✨ udvides deres sansefelt
✨ kommer nysgerrighed tilbage
✨ bliver bevægelsen mere organiseret
🔥 Læring sker ikke kun i ro – men i reguleret aktivering
Der findes en sund, aktiv form for sympatisk tilstand, hvor læring faktisk blomstrer. Her er kroppen energisk, men ikke overvældet:
• leg
• udforskning
• frihedstræning
• bevægelsesbaseret læring
• atletisk udvikling
• problemløsning
Over-arousal lukker læring ned.
Sund aktivering understøtter den.
Målet er ikke total ro – det er at holde os indenfor det område, hvor systemet er tændt, men stadig kan bearbejde information.
🧬 Dette er ikke “føleri” – det er biologi
Alt dette kan måles gennem:
• vagal tone
• kortisolniveauer
• pulsvariation
• limbisk aktivitet
• muskelspænding
• opmærksomhedsfelt
• metaboliske skift
Det handler ikke om blødhed eller holdning.
Det handler om, hvordan pattedyr overlever.
Når vi forstår det:
✔️ holder vi op med at skyde skylden på hesten
✔️ tager vi adfærd mindre personligt
✔️ forventer vi ikke logik i en overlevelsestilstand
✔️ stopper vi med at kæmpe imod biologien
✔️ begynder vi at arbejde med nervesystemet
Det er lige præcis
at arbejde med nervesystemet - ikke imod det, som du lære på flowterapeut uddannelsen🤓🐴
Er du blevet nysgerrig på om uddannelsen er noget for dig, så klik ind på
www.flowterapeut.dk
Nye hold og datoer for 2026 bliver opdateret i løbet af denne weekend!
