08/10/2025
Glædelig nyhed!!!
Fra torsdag d 16 okt får jeg mit eget Body SDS grundtræningshold hos Gilleleje Hot Yoga 😍
Læs om træningen her ⬇️👇
Body SDS grundtræning er en dybdegående, dynamisk og selvbehandlende træningsform, der løsner spændinger, styrker musklerne og skaber balance i krop og sind.
Vi arbejder med kondition, styrke, smidighed, åndedræt og afspænding med fokus på hele kroppens muskler og led, som udvikler din kropsbevidsthed og koordination, samt skaber gennemstrømning i kroppens væv (transport af ilt og næring til kroppens celler samt bortskaffelse af affaldsstoffer via lymfesystemet).
Du vil med træningen opleve en bedre smidighed, en øget kropsbevidsthed og mere balance i krop og sind.
Derudover oplever mange, at småskavanker og smerter bliver mindre eller forsvinder helt ved regelmæssig Grundtræning.
Body SDS Grundtræning er for alle – uanset alder og niveau
Min tilgang er helhedsorienteret og bygger på at skabe balance mellem krop og sind gennem bevægelse, åndedræt og bevidsthed.
På mine hold arbejder vi hele kroppen igennem med styrke, smidighed og afspænding. Elever beskriver ofte, at jeg skaber et trygt rum, hvor de kan give slip på spændinger, finde ro og mærke ny energi i kroppen.
Det er mit ønske, at du går fra timen med en oplevelse af mere styrke, lethed og balance i både krop og sind.
Jeg håber at se dig til Body SDS grundtræning
Tilmelding sker direkte hos Gilleleje Hot Yoga