Psykoterapi v. Karen Krog Nielsen

03/03/2026

Det her er vigtigt. Støt borger forslaget. Forældre der mister et barn skal have ret til sorgorlov, uanset barnets aldre.

Når man mister et barn under 18 år får man automatisk orlov, hvis barnet er over 18 år - ingen orlov?! jeg har stået i situationen med barn over 18 å

02/03/2026

Jeg er her stadig

20/02/2026

Supervisionsdeltager søges til velfungerende gruppe i KBH 🌿
Da en af vores deltagere er i lykkelige omstændigheder, søger vi et nyt medlem til vores supervisionsgruppe.

Vi er en gruppe på fire (snart tre), som kommer fra forskellige faglige baggrunde – og netop den tværfaglighed skaber en spændende og levende dynamik i vores arbejde. Vi arbejder bl.a. med det eksistentielle perspektiv, nervesystemet, tilknytningsmønstre, integrativ psykoterapi og traumeterapi. Enkelt, grupper og par terapi.

Det er vigtigt for os, at du har lyst til at deltage med hele dig – ikke kun din professionelle rolle. Vi vægter engagement, ansvarlighed og stabilitet højt: at man melder tilbage på beskeder og møder op til aftalte tider.

Vi er netop startet hos Penelope Vinding som supervisor. Vi plejer at skifte supervisor efter et par år for at få nye perspektiver og udfordre os selv fagligt.

De følgenden dato er: d. 13/4. d.11/5 og d.4/6
Det er Kl 16-19:30 hver gang, undtagen d 13/4, hvor det er fra 16-18:45. Vi har ca 45 min hver.

Har det vakt din nysgerrighed, og vil du høre mere?
Skriv en pb, så aftaler vi en telefonsamtale.

De bedste hilsner
Pernille, Marie-Louise og Karen

04/02/2026

I dag kom der en sms som rørt mig dybt i sms stod der.

Hej søde Karen,
Mange tak for tiden og fleksibiliteten i mandags og for at vi kunne ses akut. Det gjorde virkelig godt for mit nervesystem. Jeg er i bedre kontakt med min krop, det der skete og mine helingsproces. Alt går den rigtige vej mod heling ❤️
Dine terapeutiske evner er en gave - føler mig heldig at kunne få behandling fra dig.
Håber for alle dem der skulle få brug for terapi at du aldrig stopper dit arbejde, du er guld værd.
Jeg er dig evigt taknemmelig for alle de ting du har lært mig, det er en gave for livet. Hvis ikke jeg havde haft de værktøjer jeg har lært hos dig havde jeg ikke kunne mærke min krop og stå op for mig selv på den måde jeg gjorde under fødslen. Jeg er kæmpe stolt af mig selv og den måde jeg allerede nu arbejder med endnu et trauma der desværre er tilføjet de trauma der allerede bor i mit underliv.
Kæmpe krammer fra os alle herhjemme i barsels-boblen ❤️

At få lov til at være med et andet menneske og støtte dette til at finde sin egen værdi. Finer arbejde findes ikke. Jeg er meget bevidst om den tillid der vise mig og dybt taknemmelig for at være med på rejsen ♥️

19/01/2026

Vi har brug for hinanden og vores nervesystem har brug for hinanden især når vi rammes af voldsom oplevelser ♥️

Lyt med her ♥️

Sebastian Junger has seen war up close, and he knows the impact that battlefield trauma has on soldiers. But he suggests there's another major cause of pain ...

24/12/2025

Opfyldthed - Et ord der peger indad.
Mod en tilstand af helhed og tilfredshed.
Når noget væsentligt falder på plads – ikke fordi alt er perfekt, men fordi noget i os giver slip.

Opfyldthed rummer ofte en varig ro. Ikke den larmende lykke. Men den dybe fornemmelse af at være hjemme.

Til juleaften kan der ligge en forventning om,
at vi skal føle os opfyldte. I fred og fordragelighed.
Med familien. Med os selv.

Men alt for ofte hæfter vi os ved det, der mangler.
Det, der ikke blev sagt.
Det, der ikke blev, som vi havde håbet.

Og når vi gør det, kan vi komme til at afskære os selv
fra at mærke alt det, der faktisk er os givet.

Må denne jul minde os om,
at opfyldthed ikke nødvendigvis findes i det ydre –
men i evnen til at se og tage imod det, der allerede er.

Glædelig jul♥️

23/12/2025

Barmhjertighed starter ofte det sted, hvor vi holder op med at kræve perfektion af os selv.
At være barmhjertig er at give plads til fejl, pauser og dage, hvor energien ikke rækker. Det er at acceptere, at vi er mennesker – ikke projekter, der altid skal optimeres.

Barmhjertighed over for sig selv betyder at tale venligere indad. At lade sig selv være nok, også når planen skrider, og forventningerne ikke bliver indfriet. Det er at vælge forståelse frem for hårdhed, og tålmodighed frem for selvkritik.

Når vi øver os i barmhjertighed med os selv, bliver det også lettere at møde andre med samme åbenhed. Vi bliver mindre dømmende og mere rummelige, fordi vi ved, hvordan det føles at kæmpe.

Du behøver ikke have styr på det hele.
Du må gerne være undervejs.
Der er styrke i barmhjertighed.

22/12/2025

Spejling er overalt.
I ansigtets mimik, før vi når at tænke.
I den måde vi indretter vores hjem på.
I det vi tror på, og det vi tvivler på.

Vi spejler os hele tiden i hinanden. Ofte uden at opdage det. Vi aflæser, gentager, justerer. Finder genkendelse i det, der ligner os selv, og modstand i det, der ikke gør.

Når vi spejler os i andre, kan vi finde trøst og ro. En følelse af ikke at være alene med det, vi bærer. Samtidig opdager vi også samlinger og mangler. Noget vi længes efter. Noget vi måske har givet slip på. Noget vi endnu ikke har turdet se.

Spejling viser os ikke kun den anden. Den viser os os selv.

21/12/2025

Fantasi kan være en drivkraft i livet.
Den opstår, når du gør en lille ting anderledes end du plejer –
tager en ny vej, siger ja i stedet for nej
eller følger det, der kilder i maven og gør dig glad.

For som Ole Lund Kirkeby siger,
skal man gøre noget sært og meningsløst engang imellem –
for det er netop dér, kreativiteten og fantasien opstår.

Fantasi kan også være stor.
Den kan være en lyst, en drøm eller et mod,
der trækker dig i en retning, du endnu ikke helt forstår,
men som føles rigtig.

Når du tænker på de gange,
hvor du har brugt din fantasi som drivkraft,
hvordan oplevede du det?
Var du glad?
Kildede det i maven?

Måske er det netop fantasien,
der minder os om, at livet ikke altid skal give mening – det skal mærkes.

20/12/2025

Hvile er ikke bare at lægge sig ned.

Hvile er at give kroppen lov til at falde til ro, uden at skulle præstere, forstå eller nå noget.

Nogle gange kan hvile være bare at lægge sig ned og mærke åndedrættet, lade skuldrene synke og slippe dagens tempo.

Andre gange ved at kigge ud i rummet uden rigtigt at se, og indimellem ved virkelig at se – lyset, bevægelserne, de små detaljer.

Hvorfor er det så svært at tillade sig selv at hvile?

Fordi mange af os har lært, at vores værdi ligger i det, vi gør – ikke i den, vi er.

Når dit nervesystem er vant til altid at køre i højt gear, kan ro føles forkert.

Det er som at stoppe et tankskib — det tager tid at sætte tempoet ned.

Hvile føles derfor forkert, selv når kroppen beder om den.

Vær opmærksom på:

• præstationskrav (indefra og udefra)

• skyldfølelse, når du stopper op

• overhøring af kroppens signaler

Hvad kan hjælper?

• være opmærksom på at sætte dit tempo ned, et stykke tid før, at du påtænker at hvile

• små pauser er også pauser

• hvile er en nødvendighed – ikke en belønning

• du er nok, også når du hviler

19/12/2025

Fred begynder ikke ude i verden.
Den begynder i os.

Når vi leder efter fred udenfor os selv, kan den føles langt væk.
Men når vi vender opmærksomheden indad, opdager vi noget andet.

Fred er ikke fraværet af tanker, følelser eller bevægelse.
Fred er det, der er bag dem.

Jeg vil vove den påstand, at vi alle indeholder fred.
Under tankerne.
Bag følelserne.
Dybere end kroppens uro.

Når vi forankrer os i kroppen, sidder stille og lader opmærksomheden gå bag tanker og følelser, er der noget, som allerede er i ro.
Der er fred.

Og når vi møder den fred i os selv, begynder den stille at afspejle sig ud i verden.
I vores ord.
I vores handlinger.
I den måde, vi møder hinanden på.

Men hvad er fred egentlig for dig?
Hvordan oplever du fred?

18/12/2025

Min søn og jeg talt om hvad ondskab er og hvorfor der ikke er nogle der forhindre det. Det kom der dagens overvejelser ud af.

Ondskab bor i os alle, som en mulighed der kan bryde ud og det er vigtigt at vi bruger den fornuftigt. Hvad jeg mener med det vender jeg tilbage til. Ondskab er et ord der kan give ubehag og lyst til at kigge sig over skulderen. Ondskab forbinder vi med handlinger, der er lette at tage afstand fra. Noget, der hører andre til.

Men ondskab opstår sjældent ud af ingenting.
Den vokser ofte ud af smerte, afmagt og frakobling.
Ud af det sted, hvor et menneske mister forbindelsen til sig selv – og dermed til andre.

Ondskab kan være voldsom og synlig.
Men den kan også være subtil. Den kan vise sig som kulde, ligegyldighed, forråelse. Som når vi holder op med at se hinanden som mennesker.

På arbejdespladsen eller i familien kan den subtile ondskab være mobning eller udelukkelse af fællesskabet og vi kender alt for godt den decideret ondskab via nyhedsmedierne og meldinger om hvad der foregår i krigen rundt om i verden.

Det betyder ikke, at ondskab skal undskyldes.
Handlinger har konsekvenser. Grænser er nødvendige. Men forståelse er ikke det samme som accept.

Når vi tør se ondskab som et menneskeligt fænomen og ikke kun som noget, der findes udenfor os selv, opstår muligheden for at bruge din lyst til ondskab til at tag et ansvar. Et ansvar for at tage vores egen vrede, vores egen frygt og vores egne skygger alvorligt, før de bliver vendt udad.

Ondskab trives, hvor forbindelsen er brudt.
Omsorg, nærvær og ansvarlighed er ikke naive modsvar – de er modstand.
Ikke ved at fornægte mørket, men ved at insistere på menneskelighed midt i det.

At vælge ikke at vende sig bort er også et valg.
At blive ved med at se og handle med integritet.
At vælge til og ikke fra.