21/03/2022
Til jer der måtte have interesse for behandling af Dysfagi med mundskærmen IQORO vs. andre mundskærme og evidensen bag.
Jeg har ingen interessekonflikter i dette opslag. Jeg ønsker blot, at dele min viden med jer.
I min lille klinik ergoterapien.dk oplever jeg desværre ofte, at mine klienter har fået en vildledende rådgivning omkring Dysfagi behandling med mundskærme, som man kan bruge til bl.a. genoptræning og oralmotorisk behandling af Dysfagi -besvær med at synke, spise eller drikke. Og her er jeg så den kedelige, ærlige ergoterapeuter, der fortæller klienten sandheden, og det ender ofte med, de har købt et produkt, de ikke kan bruge.
I dag er der flere forskellige mundskærme på markedet, som man frit kan købe som
forbruger. Desværre oplever jeg, at flere af mine klienter kommer til mig, og undrer sig over et produkts funktionalitet, og at det ikke virker, som de har fået fortalt det burde.
Når mine klienter fortæller om den viden de har fået, fortæller de mig, og viser mig udprint fra IQORO mundskærmen. MEN den mundskærm de er anbefalet at købe, og har købt og taget med for at vise mig, er en anden billigere mundskærm fra en anden producent. Mine klienter har altså fået en misvisende og forkert information, råd og vejledning omkring mundskærme.
Ifølge flere af mine klienter, har de fået at vide, at de bare kan købe en ”billigere” mundskærm, end IQORO, og så virker den.
Det er IKKE korrekt.
Der ligger forskning og evidens bag mundskærmen fra IQOro!
Desværre er denne information blevet brugt, til de billigere produkter.
Jeg vil lige vise Jer forskellen på to mundskærme, den patenterede model IQOro (den blå til venstre på billedet) og en billigere mundskærm (den hvide til højre ).
For det første er IQOro patenteret. Det betyder, at IQOro produktet er produceret med en unik form og i et materiale som er beskyttet imod kopier fra andre virksomheder.
Den hvide billigere mundskærme på billedet er eks. et andet materiale, den er lavet af meget blød plast, den er mindre og meget anderledes i udformning.
IQOro er evidensbaseret dvs. der ligger forskning bag produktet, hvor resultater bl.a. viser, at når man bruger IQOro mundskærmen, så træner du bestemte specifikke oralmotoriske funktioner, hvor du eksempelvis kan opnå en mere effektivt og mere sikker synkefunktion.
Selvom de kan se lidt ens ud, er der enormt stor forskel på de to produkter.
Derfor vil jeg anbefale jer, at opsøge en ergoterapeut, der har specialviden indenfor dysfagi, inden I kaster jer ud i køb af mundskærme til dysfagi træning.
Det var det, jeg lige havde på hjertet. I kan selv læse mere om IQORO her:
https://www.iqoro.com/scientific-articles/